I 1917 påbegyndte hr. grosserer S. Trøst-Hansen et omfattende arbejde, der skulle vare frem til hans død.
Han havde sat sig for at dokumentere samtlige kirker og skoler i Danmark. Alle cirka 2.000 sogn i landet skulle præsenteres på en plakat med fotografier af bygninger, præster, provster, lærere og lærerinder. Både nuværende og tidligere. Med navne, stillinger og årstal.
Arbejdet var omfattende og møjsommeligt. Hvert enkelt sogn skulle kontaktes, aftaler i stand, bygninger og folk fotograferes og billeder af afdøde medarbejdere findes frem. Og så skulle det hele bringes tilbage til kontoret og pusles sammen før de kunne masseproduceres.
Trøst-Hansen nød stor opbakning fra indflydelsesrige folk, hvilket ses af de mange underskrifter på støtteerklæringen fra 1917.
Dansk Skolemuseums bestyrelse
Minister I. C. Christensen
Den danske Præsteforening
Danmarks Lærerforening
De samvirkende Sognerådsforeninger
Landets biskopper
Medlemmer af Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse
Men vigtigst af alt kunne Trøst-Hansen leve af det.
Men Trøst-Hansen blev aldrig færdig. Han døde i 1939, knap halvvejs igennem sit gigantiske projekt. Vi kender til 856 sognekort, som du kan finde digitalt i vores samlinger.
Hvad kan man bruge sognekort til?
Slægtsforskning
- Kirken og skolen var holdepunkter i samfundet og omdrejningspunkt for indbyggernes liv.
- Kirkebøgerne forbinder sognebørn, sognekortene sætter ansigter på kirkens folk nævnt i kirkebøgerne.
- Skolen og lærerne er nævnt i mange erindringer. Sognekortene sætter billede på de nævnte lærere.
Forskning og kortlægning af:
- Bygninger, herunder kirker, skoler og præsteboliger, som de så ud i starten af 1900-tallet.
- Lærere, lærerinder, præster og provster i arbejde gennem en periode på 100 år eller mere. Dengang blev langt de fleste i det samme embede hele livet, så hvert enkelt billede kan repræsentere en periode på 40-50 år.
Kun fantasien sætter grænserne. Nysgerrig?
Credits:
Trøst-Hansens sognekort - skolehistorie.au.dk, Det Kgl. Bibliotek