Mere plads til vild natur
Danmark er det mest opdyrkede land i verden og det er på bekostning af vores natur. I Alternativet ønsker vi at give mere plads til vild natur. Det vil vi gøre ved at:
Oprette en fond, hvor kommune, virksomheder og private kan indbetale penge til dyrkning af skov på opkøbt landbrugsjord. De berørte landmænd kan få jagtretten, for at gøre jordkøbet billigere og dermed mulighed for at købe mere.
Oprette et læringsfællesskab med landmænd, hvor fokus er på etablering af vådområder og levende hegn.
Mindre græs og mere vildt på kommunens udearealer.
Kommunal Klimachef
En seriøs grøn omstilling kræver, at klimaindsatser indtænkes på tværs af alle afdelinger og forvaltninger i kommunen. Placeringen af en klimachef under kommunaldirektørens område, skal sikre, at der er en person med klimaet som sit arbejdsområder - og beslutningskompetence - tilstede når der forhandles og træffes beslutninger. Oprettelsen af en kommunal klimachef vil understøtte kommunes igangværende indsatser og klimachefen skal bl.a. stå i spidsen for arbejdet med DK2020 samarbejdet. En del kommuner har allerede en klimachef f.eks. Fredericia, Aarhus og Middelfart
Den grønne erhvervs-kontakt
Formålet med ordningen er at gøre det attraktivt for grønne virksomheder at etablere sig eller udvide deres aktiviteter i kommunen eller for andre virksomheder at omlægge deres produktion, så den bliver mere bæredygtig.
Forslaget er en "grøn udgave" af konceptet "Erhverskontakten" fra Thisted Kommune.
Gennem ordningen garanteres grønne virksomheder hurtig respons inden for 24 timer, hurtig direkte henvisning til den korrekte afdeling og sagsbehander og ikke mind et håndholdt sagsforløb, hvor virksomheden hele tiden kan henvende sig og få status på igangværende sag.
Guldmærke i økologi
I alle kommunens køkkener skal maden være økologisk og helst fra lokale leverandører. Vi ønsker at kommunen går fra at have et bronzemærke til guldmærke i økologi. Bliver det så ikke ufatteligt dyrt? Nej ikke nødvendigvis. Oureskolerne har bevist at de kan servere 97% økologi for deres elever til en dagspris på 37 kr.
Ved at handle hos lokale, spise markant mindre kød og ikke mindst videreuddanne kokkene har Oureskolerne fundet løsningen. Det ønsker vi at kommunen skal efterligne.
Tid, frihed og nærvær
Pengene følger barnet
De penge kommunen bruger når forældre sender deres børn i vuggestue eller daginstitution skal gå til forældrene, hvis de ønsker at hjemmepasse barnet. I øjeblikket er dette muligt i et enkelt år, men vi ønsker at udvide ordningen indtil barnet starter i skole
Derudover skal det være muligt at få SU eller tjene penge ved siden af at passe sine børn
Fleksibel arbejdstid
Alternativet ønsker, i en forsøgsperiode på 4 år, at medarbejdere i Svendborg Kommune får ret til at gå på deltid. Det vil blive nødvendigt med flere medarbejdere på den enkelte arbejdsplads, men vores hypotese er, at pengene bliver mere end tjent hjem ved at have et arbejdsliv i balance og dermed undgå stress.
Den tid medarbejderne får til rådighed kan bruges på alt det der giver værdi for den enkelte om det er kulturel fordybelse eller tid med sine børn.
Styrkelse af lokale fællesskaber
Kommunal-Lokal samarbejder
Det skal være muligt for lokale borgere og foreninger at byde ind på de serviceopgaver, kommunen varetager i et lokalsamfund og blive betalt af kommunen.
Det vil give mulighed for flere "Vild med vilje projekter" eller at få hjemmepleje af sin nabo man som ældre har en relation til.
Dele fællesskaber
I gennemsnit bruger hver person ressourcer svarende til at vi bor på 4,2 jordkloder. Men vi har som sagt kun 1.
For at komme dette ressourceforbrug til livs vil vi oprette delefællesskaber, hvor kommune og borgere stiller ting til rådighed, når disse ikke bliver brugt. Det kan være el-biler, græsslåmaskiner, ladcykler, symaskiner osv.
Kommunen vil indgå et samarbejde med produktionsskolen omkring vedligeholdelse af de ting, som bliver lånt/lejet ud.
Flere penge til borger-budgetter
Oprettelsen af borgerbudgetter har kommunen over givet mulighed for at lokale ildsjæle let har kunne få støtte til sine projekter. Den succes ønsker vi at udvide ved at give flere midler til disse borgerbudgetter. Særligt skal det være muligt at give flere penge, hvis lokalsamfundet opsætter vedvarende energi.
Men hvad er din mærkesag?
Vores spidskandidat Kasper Krebs er altid nysgerrig på at få nye inputs fra borgere med gode idéer til, hvordan vi kan leve et liv i trivsel indenfor planetens bæreevne. Skriv endelig: k-krebs@hotmail.com
Credits:
Oprettet vha. et billede af JerzyGorecki - "vegetables water droplets fresh"