Den “rette” forvaltningsmodel for kronvildt er et omdiskuteret emne. Af denne årsag er der behov for, at forskere og jægere arbejder sammen om at opnå viden, som kan sikre sunde kronvildtbestande i fremtiden. Som et led i vidensindsamlingen blev der den 11. oktober givet dispensation til at afholde en fælles trykjagt på kronhinder og kronkalve ved Ovstrup Hede.
Tekst, foto og video: Christian Lang Jensen
”Kronvildt – Viden, værdier og værktøjer” er et forskningsprojekt med det sigte at opnå viden om kronvildtet og samtidig sikre grundlaget for en forvaltningsmodel, som kan bidrage til sundere kronvildtbestande i Danmark. Projektets udgangspunkt er, at en fungerende bæredygtig forvaltning forudsætter, at de mest berørte aktører inddrages aktivt i forvaltningen.
– Det her er et forsøg på at finde en måde at forvalte kronvildtet på tværs af ejendomsskel og i fællesskab, forklarer projektleder og seniorforsker ved Aarhus Universitet Hans Peter Hansen.
Ovstrup Hede udgør casen
Inden for de seneste godt og vel 30 år er kronvildtbestanden vokset støt i Danmark, og i 2008 blev der nedlagt 5.042 dyr på landsplan. De efterfølgende år tog udviklingen for alvor fart, og i 2012 indberettede de danske jægere 9.484 krondyr – altså tæt på en fordobling inden for fire år. Siden da har det årlige vildtudbytte for kronvildt fluktueret omkring 10.000 dyr.
Denne udvikling har medført et stigende behov for en national forvaltningsplan. En sådan plan bør baseres på faglighed, og heraf udspringer projektet ”Kronvildt – Viden, værdier og værktøjer”.
– Vi har haft en udvikling med kronvildtet, hvor vi er gået fra nogle få tusinde til mange tusinde dyr på en relativt kort periode. Denne udvikling stiller nogle nye krav til, hvordan vi forvalter kronvildtet. Hidtil har vi forvaltet på ejendomsniveau, og det har været op til den enkelte jæger eller det enkelte konsortium at bestemme, hvordan man vil forvalte kronvildtet inden for de eksisterende rammer, fortæller Hans Peter Hansen og fortsætter:
– Men med en stigende bestand af kronvildt ser vi flere udfordringer, som det eksempelvis er tilfældet ved Ovstrup Hede, hvor man oplever omfattende markskader. Det skaber konflikter mellem jægere, lodsejere og andre aktører, så det her projekt er et forsøg på at finde ud af, hvad vi egentlig vil med kronvildtet, og hvordan vi på tværs af ejendomsskel når vores målsætninger. Der er mange ”synsninger” om kronvildtet, og hvordan det skal forvaltes, men det er en central præmis for projektet, at vores beslutninger er baseret på den bedst tilgængelige viden.
Ovstrup Hede er ikke enestående i forhold til de udfordringer med kronvildt, mange oplever i området, men forhåbningen er, at alle implicerede parter kan opnå en viden og forståelse for, hvordan forvaltningen skal gribes an. Herved kan erfaringerne fra Ovstrup Hede tjene som et eksempel for andre områder i landet, hvor man står med lignende udfordringer.
Forskningsjagten
Formålet med jagten, som blev afviklet den 11. oktober (fem dage før den gældende lokale jagttid for hinder), var blandt andet at få et stort udtag af hinder og kalve tidligt på sæsonen, hvor de endnu ikke har nået at samle sig i store rudler.
Erfaringen i området er, at et ukoordineret jagttryk kombineret med mange naturbrugere og et meget åbent landskab medvirker til, at kronvildtet samler sig i store rudler tidligt på sæsonen. Dermed er det senere hen på sæsonen svært at få skudt det antal hinder og kalve, der skal til for blot at holde bestanden på niveau.
Det manglende udtag af hinder og kalve i området har i en årrække forårsaget, at kronvildtbestanden er vokset markant med meget omfattende markskader til følge. Netop derfor er det bydende nødvendigt, at der skabes grobund for en mere koordineret indsats fra områdets jægere.
Jagten havde ydermere et mere forskningsmæssigt sigte, da man monitorerede 10 GPS-mærkede krondyr i området for at blive klogere på deres adfærd i kølvandet på jagten.
– Vi har øget logningsfrekvensen to dage før jagten og to dage efter jagten, så vi kan se, hvordan kronvildtet reagerer på en sådan forstyrrelse, lyder det fra Hans Peter Hansen.
I forbindelse med de følgende trykjagter i området bliver der ligeledes udført undersøgelser, som skal bringe ny viden om kronvildtets adfærd til torvs.
At interessen for forskningsprojektet er stor blandt jægerne, bekræftes af, at der var tilmeldt 231 jægere til den dispenserede forskningsjagt den 11. oktober. I alt blev der leveret over 30 krondyr og lidt over halvdelen var kalve. Det var nogenlunde i tråd med den parole, som var blevet sendt rundt til alle medvirkende jægere forud for jagten.
– Antallet af nedlagte dyr var betydeligt højere end på tidligere års fællesjagter, selvom det havde været ønskeligt, hvis der var blevet nedlagt det dobbelte antal, siger Hans Peter Hansen og tilføjer:
– Det, som glæder mig allermest, er, at jagten med så mange jægere blev afviklet med stor selvdisciplin. Det viser, at det er muligt at gennemføre store, fælles reguleringsjagter på et sikkerhedsmæssigt og etisk forsvarligt niveau.
En foreløbig konklusion
Jacob Skriver, som var ansvarlig for afviklingen af den dispenserede jagt på Ovstrup Hede, er glad for, at det kan lade sig gøre at samle så mange jægere om et fælles projekt. På dagen oplevede han desuden flere positive takter.
– Der blev set en del mindre rudler på 15, 30 eller 50 dyr under jagten, og det er et lidt andet billede, end hvad vi plejer at se, når vi er længere henne i sæsonen. Det er interessant, påpeger han.
Dog er han af den overbevisning, at der skal ligge flere kalve end hinder på paraden, når det i parolen forlanges, at der skydes kalv før hind.
– Hvis I spørger mig, så skal der endnu flere kalve på paraden i forhold til hinder. Der ligger mange dårlige kalve på paraden, og det er værd at skænke en tanke, for hvorfor er der en del små og svage kalve på det her tidspunkt? De burde være i god stand i begyndelsen af oktober, pointerer han og fortsætter:
– Jeg kender ikke sandheden, men det er rimeligt at tænke over, om årsagen kan være, at disse kalve er sat sent, fordi hinderne er beslået sent. Det kan være en følge af, at det har taget disse hinder lang tid at kommet i tilstrækkeligt godt huld til at løsne æg i brunsten sidste år. Det er måske en negativ spiral udløst af den afskydning, der er i området. Det er ikke noget, jeg har evidens for, men det er en rimelig antagelse, når der er så stor en repræsentation af dårlige kalve på paraden.
Det skal blive interessant at følge forskningsprojektet fremadrettet, og én ting er sikkert: det danske kronvildt deler vandene, men ved at involvere alle parter, er der en større chance for at udvikle et fælles sprog. Desværre er det ikke alle, som mener, at dialog er vejen frem.
– Jeg har fået flere efterretninger om, at der klokken cirka fire om morgenen på dagen for forskningsjagten blev affyret fyrværkeri inde på heden. Det tyder på, at der er nogen, der ikke synes om denne model, og det er også rimeligt nok. Det ville dog være rart, hvis vi kunne snakke sammen i stedet for, lyder det afslutningsvis fra Jacob Skriver.
Der er bestemt håb for en fælles forvaltningsmodel ved Ovstrup Hede, og måske kan denne model inspirere i det ganske land. Det fordrer imidlertid, at man går dialogens vej.
clj@jaegerne.dk