chris1million står for udgivelsen af 1Million Magazine - bag chris1million står Christina Jensen, fotograf, journalist og cand.it. Christina Jensen har brugt en stor del af sin karriere på at arbejde med mad og musik - både som fotograf, journalist, social media manager, PR, etc. Projekter, cases og tidligere arbejdsgivere tæller bl.a: DR / KarriereKanonen, Universal Music / Eurovision Song Contest, Roskilde Festival, Berlingske Media, metroXpress, Wonderful Copenhagen / VisitCopenhagen, Kødbyens Fiskebar, m.m. Christina Jensen er en del af fotokollektivet Gotland 99. Hun er også den ene halvdel af mad-podcasten Så Længe Det Kan Spises. chris1million.dk
Følg 1Million Magazine på Instagram: @1millionmag
Dette nummer:
- Om dette nummer: Af Christina Jensen, chefredaktør.
- Playliste: 10 jordomrejser. Af Mads Elgaard Pedersen fra DJ-duoen Soca Disco
- Billedserien Remember the World: 100 billeder fra 100 lande
Om dette nummer: 04 Remember the World
Af: Christina Jensen, chefredaktør
Jeg elsker at rejse. Der findes ikke noget bedre end at tage ud i verden for at opleve og opdage nye byer, steder og landskaber og møde andre kulturer og nye mennesker. Som rejselysten, eventyrlysten og generelt bare nysgerrig person, skærer det mig i hjertet, at verden er lukket ned. Landegrænserne er godt nok så småt begyndt at åbne i Europa, men kigger man på Udenrigsministerets rejsevejledning er størstedelen af verden stadig orange: alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
Denne udgave af 1Million Magazine er dedikeret til den verden, som vi lige nu ikke kan besøge.
Jeg frygtede, at jeg var for ambitiøs, da jeg satte mig for at skabe en billedserie med 100 billeder fra 100 lande, men efter et open call lykkedes det at komme i mål. Flere end 50 personer har sendt mig næsten 500 billeder. Jeg er meget beæret.
Billedeserien Remember the World tager os med til lande som Mauretanien og Madagaskar, Kosovo og Kroatien, Tadsjikistan og Turkmenistan, Bolivia og Bahamas. Målet med serien er at skabe en visuel jordomrejse og ære og mindes nogle af alle de unikke, skøre, kedelige, helt almindelige, hverdagsagtige, smukke og skønne steder, som verden har at byde på. Mit eneste krav til billederne var, at de ikke måtte være corona-relaterede.
Denne udgaves playliste - 10 jordomrejser - er sammensat af Mads Elgaard Pedersen fra DJ-duoen Soca Disco, og indeholder musik fra alle verdenens hjørner.
Jeg håber, du vil læne dig tilbage med lidt god musik i ørene og scrolle dig igennem billedgalleriet og forhåbentlig bliver lidt klogere på vores alle sammens verden.
Tak fordi du læser med.
Kærligst Christina Jensen/chris1million, chefredaktør, christina@chris1million.dk, www.chris1million.dk
PS. 1Million Magazine er kommet på Instagram - følg med for billeder, updates og open calls: @1MillionMag
Playliste: 10 jordomrejser
Bee Gees, The Rolling Stones, Gnags + en masse kunstnere, du med garanti ikke kender. Mads Elgaard Pedersen fra DJ-duoen Soca Disco har sammensat en playliste med musik fra hele verden. Hvis man hører listen fra starten, er de seks første numre fra hver sin verdensdel. Først Sydamerika, så Asien, Afrika, Europa, Nordamerika og Oceanien... og så forfra med Sydamerika igen. I alt 60 sange - eller 10 jordomrejser.
Billedserie: Remember the World. 100 billeder fra 100 lande.
Kom med på en visuel rejse jorden rundt. 100 billeder fra 100 lande. Vi starter i Danmark og Norden, tager ned gennem Europa, et smut til Afrika med besøg på Madagaskar, Reunion og Seychellerne - og tilbage igen. Videre til Mellemøsten, Østeuropa og endnu længere øst på med stop i bl.a. Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan. Videre gennem Asien og ned til Australien, Vanuatu og Fiji. Herfra går turen til Påskeøen og Sydamerika, Cuba og Bahamas og endelig når vi til USA og Canada, hvor turen slutter. Over 40 fotografer, fotoentusiaster og rejsende har bidraget til billedserien.
God tur!
Tak for turen!
Credits:
chris1million/Christina Jensen