NÅR EVENTYRET KALDER Daniel har allerede i en alder af 23 år oplevet flere jagtlige eventyr, end mange jægere nogensinde kommer til – men så kom ”naboens lille Lise” forbi og satte en stopper for det hele eller ...? Tekst: Thomas lindy nissen. foto: Thomas lindy Nissen og daniel knold pedersen.

PORTRÆT: – Kan du hjælpe mig, eller kender du nogen, der kan hjælpe mig med at komme til Nordamerika og arbejde som wrangler, hjælpeguide eller kok i en jagtlejr, spurgte den dengang 17-årige Daniel Knold Pedersen foredragsholderen inden foredraget på det lokale bibliotek. Det kunne foredragsholderen ikke, men inviterede i stedet nogle måneder senere den unge, eventyrlystne jæger med til Kirgisistan. På den tur skulle Daniel igennem 14 dage agere fotograf under en trofæjagt på Mid Asian Ibex samt på en jagt med kongeørn efter ræve og kaniner – det blev begyndelsen på nogle rigtigt spændende år!

Ingen tøsedreng

I Kirgisistan var Daniel så uheldig at få raget et maveonde til sig. Det ”satte sig i begge ender”, men selv om det ud fra symptomerne ikke var klart at dømme, hvad han fejlede, fortsatte han på jagten i omkring 4.000 meters højde. Om han havde højdesyge, fået salmonellaforgiftning eller blot en på de kanter ”helt normal” dårlig mave, fandt man ikke ud af, men en tøsedreng var han i hvert fald ikke.

På samme tur havde han i øvrigt en enkelt gang svært ved at styre hesten, som gik ud i et rigtigt stejlt område. Den gik skævt væk fra de normale dyreveksler, man følger, så området blev til sidst så stejlt, at det indebar en kæmpe risiko at bevæge sig derud på hesteryg – om end ufrivilligt.

– Sid stille, hvis du eller hesten falder nu, så dør du, råbte tolken og slog en – for den kultur i sådanne situationer – helt normal latter op.

Af respekt for sin bror

Kort tid inden turen til Centralasien mistede Daniel sin lillebror, der havde muskelsvind. Af respekt for sine forældre droppede Daniel derfor sine drømme om at blive elitesoldat, da jobbet ikke er uden risiko, og han nu var deres eneste søn.

Fra Daniel var 16 år, og til hans bror gik bort, lige inden denne fyldte 18, havde hele hans liv ellers drejet sig om forberedelserne til optagelsesprøverne i et elitekorps, men det droppede han af respekt for sine forældres tab.

I stedet ville han satse på et liv med jagtlige oplevelser, hvilket var grunden til, at han den dag ved foredraget spurgte til kontakter i Nordamerika.

En god far

Daniels far, Jesper Møller-Pedersen, rådede dog knægten til at tage en gymnasial uddannelse og vente lidt med for alvor at tage fat på eventyret. Et råd, han så nogenlunde fulgte – dog med et lille overspring omkring turen til Kirgisistan. Han var dengang startet i gymnasiet og kunne ikke få fri, selv om rektor da godt kunne se, at det var en stor mulighed. Alligevel måtte rektor, på trods af at han rådede Daniel til at rejse, give knægten en skriftlig advarsel for at ”pjække”.

Umiddelbart efter gymnasiet fik Daniel tilbudt et arbejde som guideassistent i Grønland. Da faderen, der jo i første omgang havde rådet sønnen til at overstå gymnasiet, hørte om det tilbud, var der fuld opbakning, ja, Jesper kunne faktisk ikke forstå, at flybilletten ikke allerede var købt, inden Daniel ringede hjem for at fortælle om muligheden.

For Daniel er det ikke magtpåliggende, at han selv nedlægger vildt for at have en god jagtoplevelse, men da han under sin halvanden måned lange oplevelsesjagtrejse i Grønland blev tilbudt af outfitteren at nedlægge en renbuk, var han ikke sen til at takke for buddet, gribe riflen og ramme vildmarkens vidder med 120 km/t.

Muligheden for selv at løsne et skud kom dog først, efter han i dage og uger havde boet i telt, slæbt i hundredvis af kilo moskusokse- og rensdyrkød og i øvrigt vist sig som en god vært for de mange gæstende trofæjægere.

Han var med til at nedlægge omkring 20 stykker storvildt fordelt på moskusokse og rensdyr. Men en af Daniels helt store oplevelser i Grønland var fiskeriet efter fjeldørred, som i øvrigt fascinerer langt de fleste, første gang de prøver det.

Det lykkedes ham at nedlægge renbukken, som ud over flybilletten og vildmarksoplevelsen var lønnen for en periode med hårdt arbejde og mange strabadser. Altså hårdt, men helt perfekt for Daniel set i forhold til, at det er vildmarken, det hårde arbejde derude og friheden i de store vidder, han holder så meget af.

10 % succesrate

Han skulle forlade Grønland om fredagen, men uvejr udskød lige til det sidste hans sejlads ud af vildmarken, og han forlod først campen 40 kilometer ude i fjorden, ganske få timer før flyet skulle lette. Daniel har dog et roligt gemyt og var som sådan ikke stresset, selv om han ankom direkte fra vildmarken til Danmark fredag aften og skulle starte sin værnepligt i Beredskabsstyrelsen mandag morgen klokken meget tidligt!

Daniel lader sig som beskrevet ikke imponere af det gigantiske trofæ, men går mere efter store oplevelser til små penge, så efter ni måneders værnepligt og lidt arbejde ved siden af var der sparet op til næste eventyr.

Det skulle være en tre uger lang jagt i Colorado på egen hånd efter elk. Turen blev planlagt, store drømme blev drømt, og alt var sat på skinner.

Typisk for en jæger med større fokus på eventyret end det jagtlige resultat, så havde Daniel ikke planlagt jagten helt til bunds, men bare grebet chancen. I flyet på vej mod Denver satte han sig imidlertid til at læse lidt på lektien og fandt ud af, at der kun var noget, der lignede 10 % succesrate på elk på statsarealerne. Det blev således mere til en tur, der bød på eventyr og naturoplevelser end på egentlig jagtlig succes.

På den tur sov han med en ladt ”bjørneriffel” i teltet, han fik spist sine chokoladerationer af små chipmunks og mødte amerikansk gæstfrihed, som den findes på landet derovre, ligesom han fik skudt med håndvåben for første gang i sit liv og meget andet – men det blev ikke til noget elk-trofæ.

Cubansk vådeskud

Daniels videregående boglige uddannelse var i den grad sat på pause, og blot fem dage efter, at han kom hjem fra sin Colorado-jagt, var han klar til sit næste eventyr. Det var en tur, som startede med et ophold på Cuba, hvor han fulgte et par italienske jægere på bekkasinjagt.

Ideen var at fotografere jagten og efterfølgende levere et kapitel om jagten på Cuba til en jagtbogserie, han tidligere havde leveret fotos til fra sine andre ture.

På trods af at han boede på et godt trestjernet hotel, endte han også her op med en maveinfektion, der gjorde jagten til lidt af et helvede. Derudover er italienske jægere kendt for at lægge lige så lidt vægt på sikkerhed under jagt, som bekkasiner er kendt for at flyve lige ud. I en enkelt situation måtte Daniel da også kaste sig til jorden for at redde liv og førlighed!

Alligevel var jagten på Cuba en kæmpe oplevelse, hvor italienerne nedlagde omkring 60 bekkasiner hos outfitteren, der ligeledes udbyder jagt på duer og ænder.

Slangebøsser i Nicaragua

Efter opholdet i Cuba tog han på rundrejse i Mexico, men måtte vente på næste jagtlige oplevelse, til han ankom i den nicaraguanske regnskov. Her fik han mulighed for at følge lokale ”jægere” på jagt efter leguaner i regnskoven i ly af nattens mulm og mørke.

Det var meningen, at Daniel også skulle være med til at skyde. Jagten foregik med slangebøsser lavet af en grene og gummiremme, så Daniel blev sat til at træne et par dage, men det var svært, og han lykkedes aldrig med at ramme noget. Det gjorde ikke noget, for jagtformen var – ifølge knægten – egentlig mere interessant at følge fra sidelinjen end at deltage i.

Leguanerne ligger stille på de tykke grene om natten. Jægerne lyste op i træerne med pandelamperne, og når de vekselvarme byttedyr blev fanget i lysskæret, blev de skudt ned med kugler affyret med præcision fra slangebøssen. Når leguanerne faldt til jorden, fangede regnskovsjægerne dem hurtigt, hvorefter de med fortænderne bed knoglen ud af den længste tå på et forben og et bagben, lidt ligesom man af-isolerer en ledning. Herefter viklede de hudfibrene sammen, slængede det endnu levende dyr omkring nakken og fortsatte jagten. På den måde kunne jagten fortsætte, uden at kødet blev fordærvet.

Daniel er typen, der ikke er bange for noget, så da der senere skulle smages på krybdyrkødet ved bålets gløder, var han selvfølgelig frisk på det.

New Zealand

Efter Nicaragua blev det til en rundrejse i lidt flere mellem- og sydamerikanske lande, inden han stak næsen vestover mod et land, som så mange andre unge jagtglade danskere vælger at besøge – New Zealand.

"Du skal sørge for at jage op gennem hver eneste flod, inden du møder ”naboens lille Lise”. Fordi fra den dag af vil hun definere eventyret for dig."

Frit citeret fra denne skribents hukommelse var det noget i den stil, som en af de største danske jagtlige eventyrere nogensinde – Freddy Wulff – skrev i en tråd på Facebook til en ung jæger, der gerne ville opleve jagten i New Zealand.

Set i dette dystre, men ofte realistiske lys gik det næsten så galt, som det kunne gå, da Daniel efter rundrejsen i Sydamerika i februar 2015 ankom til New Zealand. Her mødte han nemlig ”naboens lille Lise” personificeret i den unge, smukke og også eventyrlystne Julie Rungholm.

Julie stammer – som Daniel – fra Østjylland, og i mange måneder rejste de rundt på et roadtrip, der blev en blanding af jagt og eventyr. Og på denne tur begyndte Daniel – efter opsamling af jagterfaring i mange verdenshjørner – for alvor selv at nedlægge en hel del vildt. I New Zealand nedlagde han bl.a. gemse, tahr, dåvildt, wallaby, vildged og kanin, inden han og Julie sammen rejste tilbage til Århus.

Og nu til ...

I fremtiden er det planen, at Daniel sammen med Julie vil besøge en række nye lande i Sydamerika, og hvem ved, måske også opleve et jagtligt eventyr i et, to eller flere af disse.

I skrivende stund er Julie og den nu 23-årige jagtlige globetrotter med til at starte et vandflyverselskab op på ruten mellem København og Århus. Denne rute er måske ikke lige drømmeruten, som Daniel ser det, men når man er 23, er livet stadig fuldt af muligheder, og ”naboens lille Julie” virker til at være klar på eventyret med Daniel. Så hvem ved, måske de to en dag starter en vandflyverrute op på Daniels drømmestrækning – ruten ind til og ud af den nordamerikanske vildmark!

tln@jagtrejsefeber.dk

Report Abuse

If you feel that this video content violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a Copyright Violation, please follow Section 17 in the Terms of Use.