View Static Version

Hvad kan en statsautoriseret revisor hjælpe med

En statsautoriseret revisor kan hjælpe virksomheder med adskillige ting. En statsautoriseret revisor kan eksempelvis hjælpe med:

• Revisorerklæring

• Skatterådgivning

• Rådgivning om moms og afgifter

• Rådgivning for iværksættere

• Rådgivning om køb af virksomhed

• Erhvervsservice og bogføring

• Rådgivning om forretningsudvikling

• Rådgivning om omstruktureringer

• Rådgivning om formuepleje for hovedaktionæren

• Rådgivning om generationsskifte

• Rådgivning om salg af virksomhed

Revisorerklæring

En revisorerklæring er en skriftlig udtalelse fra revisor hvor revisor fortæller hvad revisorer har bistået virksomheden med og hvad konklusionen på arbejdet har været. Den typiske revisorerklæring er en revisionspåtegning, hvor revisor efter udført revision af en årsrapport erklærer at årsrapporten efter statsautoriseret revisors opfattelse ikke er behæftet med væsentlig fejlinformation – dvs. at årsrapporten med ca. 95% sikkerhed viser de rigtige tal. En revisionspåtegning er den mest sikre revisorerklæring man kan få, og dermed den dyreste revisorerklæring man kan købe. Ikke alle virksomheder er underlagt lovpligtig revision, men selvom en virksomhed ikke er tvunget til at lade sig revidere af en statsautoriseret revisor, kan det alligevel være en god ide at få en statsautoriseret revisor til at revidere årsrapporten da regnskabsbruger kan få større tillid til en virksomhed hvor der er udført revision – og denne tillid kan udmønte sig i større lånemuligheder ved både leverandører og banker. Herudover reducerer en revisionspåtegning fra en statsautoriseret revisor bestyrelsesansvaret og dermed risikoen for det enkelte bestyrelsesmedlem i et aktieselskab i tilfælde af konkurs og lignende.

Der findes dog flere typer af revisionspåtegninger, hvor de mest almindelige revisorerklæringer er:

• Revisionspåtegning

• Udvidet gennemgang

• Review

• Assistance med opstilling af regnskab

• Budgeterklæring

Se mere om revision

Skatterådgivning

Statsautoriserede revisorer er reelt også skatteeksperter og kan derfor hjælpe virksomheder med ikke at betale mere i skat end højest nødvendigt. Statsautoriserede revisorer kan eksempelvis rådgive om skattefradrag og skatteforhold som:

• Skattemæssige afskrivninger

• Beskatning af firmabiler

• Beskatning af aktieavancer

• Skattemæssig behandling af kantineordninger

• Skattefradrag for personaleudgifter, reklame og repræsentation – samt hvad sondringen mellem disse er

• Skattebehandling af personalegoder som fri avis, bredbånd, bøder, parkeringsplads, fri telefon, hjemmearbejdsplads, jagt, arbejdstøj, personalelån, sponsorbilletter og rejser

• Transfer pricing ved koncerninterne transaktioner

Der findes utallige skatteregler og hvis danske virksomheder skal være i stand til at konkurrere med danske, men særligt med udenlandske konkurrenter, er det meget vigtigt for en virksomhed at få trukket alle de omkostninger fra i skat som skattelovgivningen tillader.

Rådgivning om moms og afgifter

I lighed med skattereglerne er det helt afgørende for mange virksomheder at moms og afgifter refunderes i muligt omfang. Eksempelvis skal indgående moms modregnes i salgsmomsen sammen med elafgiften - under forudsætning af at selve strømmen er anvendt til procesformål. Der findes rigtig mange momsregler, afgiftsregler og ikke mindst domspraksis, hvorfor det i praksis er umuligt at refundere moms og afgifter korrekt uden brug af en ekspert såsom en statsautoriseret revisor.

Rådgivning for iværksættere

En iværksætter er en person der stifter egen virksomhed. En kommende iværksætter kan med fordel konsultere en statsautoriseret revisor. Først og fremmest har statsautoriserede revisorer stor erfaring med hvad der er gået godt og hvad der er gået mindre godt i mange brancher, og derfor er statsautoriserede revisorer gode til at vurdere om en forretningsplan ser ud til at kunne danne grundlag for en succesfuld virksomhed, eller om forretningsplanen omvendt ser ud til at medføre konkurs og økonomisk ruin for iværksætteren.

Foruden rådgivning om forretningsplanen kan den statsautoriserede revisor rådgive om hvilken selskabsform en virksomhed skal stiftes i. Dette kan være i personligt regi som en personligt drevet virksomhed, evt. efter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, eller som et interessentskab. Det kan dog også være i selskabsform såsom et iværksætterselskab, et aktieselskab eller et anpartsselskab og med eller uden holdingselskab. Herudover bliver det mere og mere almindeligt at stifte selskab som et partnerselskab.

Et firma kan derfor etableres på mange måder, og hver måde har hver sin fordel og ulempe. I personlige virksomheder kan virksomhedsejeren trække virksomhedens underskud fra i beskatningen af personlig løn, i et aktieselskab er der begrænset hæftelse – medmindre hovedaktionæren kautionerer for firmaets. Der er forskel på hvor mange penge iværksætteren skal skyde ind i firmaet i startkapital osv.

Herefter hjælper den statsautoriserede revisor typisk med at opstille et budget for både virksomheden og for iværksætteren selv, hvorefter iværksætteren er klar til at finde en bank eller et pengeinstitut. Det er her ikke unormalt at den statsautoriserede revisor deltager på et bankmøde da det er af afgørende betydning for en iværksætter at banken stiller den fornødne kredit til rådighed til de rette renter.

Den statsautoriserede revisor kan også stifte kapitalselskabet for iværksætteren, eller henvise til en specifik advokat med henblik for udarbejdelse af vedtægter mv.

Rådgivning om køb af virksomhed

En iværksætter kan også vælge at købe en eksisterende forretning eller virksomhed i stedet for at starte egen virksomhed fra bunden. Herudover kan en etableret virksomhedsejer naturligvis også vælge at opkøbe en konkurrerende virksomhed eller lignende.

Ved køb af virksomhed kan statsautoriseret revisor hjælpe med at vurdere om denne nye virksomhed vil passe strategisk ind i forretningsstrategien for den eksisterende virksomhed eller koncern. Herudover kan statsautoriseret revisor hjælpe med due diligence, hvilket er de undersøgelser en købende virksomhed foretager af den virksomhed der påtænkes opkøbt. Igen er der ofte behov for budgetter, men også behov for koordinering med andre rådgivere såsom advokater mv.

Ud over en due diligence kan statsautoriseret revisor hjælpe med at værdiansætte den virksomhed der skal købes således du som virksomhedsejer har en ide om hvad du skal betale for virksomheden og hvilken budstrategi du vil følge. Statsautoriseret revisor værdiansætter normalt en virksomhed efter flere modeller, eksempelvis efter price earning (pris pr. indtjeningskrone) hvor der tages udgangspunkt i hvad sammenlignelige virksomheder og firmaer er solgt for pr. krone de har i overskud. En anden kendt model er discounted cash flow, DCF modellen. DCF modellen tilbagediskonterer de forventede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi. Endelig bruges ofte en substansværdi, dvs. salgsværdien af de enkelte aktiver i det andet firma fratrukket gældsposterne i det andet firma. Ved at anvende disse 3, eller andre værdiansættelsesmetoder, fås et billede af hvad det andet firma ca. er værd og dermed hvad firmaet kan koste.

Erhvervsservice og bogføring

I enhver virksomhed skal der bogføres, der skal udarbejdes løn og moms samt laves økonomirapportering til banken osv. Mange virksomheder oplever at de har bogføringsarbejde til eksempelvis 0,8 medarbejdere, men da man kun kan ansætte medarbejdere i hele antal bliver det for dyrt at have eget bogholderi. Her kan man i stedet købe erhvervsservice hos et statsautoriseret revisionsfirma således alle bilag bliver bogført, alle regninger bliver betalt til tiden, alle tilgodehavender eller udeståender ved kunder bliver rykket og sendt til inkasso osv. Her er der også den fordel at man som virksomhed ofte sparer lidt penge på selve regnskabet, da statsautoriseret revisor ofte har kompetente regnskabsmedarbejdere og bogholdere til at udføre erhvervsservice hvorved statsautoriseret revisors arbejde i selve gennemgangen af regnskabet bliver lettere – dvs. hurtigere og dermed billigere.

Vil du lære mere, så start med at søge efter undervisning her.

Rådgivning om forretningsudvikling

Når en virksomhed etableres udarbejdes der en forretningsplan. Denne forretningsplan beskriver eksempelvis den forretningsstrategi firmaet skal følge. Desværre går udviklingen i dag så hurtig, at selv den bedste forretningsstrategi med få års mellemrum skal revideres og måske laves helt om. Det er derfor ikke kun kriseramte virksomheder der skal igennem en turnaround der bør arbejde med forretningsudvikling, men også velfungerende virksomheder der blot ønsker at tjene endnu flere penge.

Statsautoriserede revisorer er eksperter i økonomistyring og i at måle hvor en virksomhed tjener penge – eksempelvis ved at lave profitcentre i bogføringen og lave målinger på KPI. Herudover findes der statsautoriserede revisorer der er eksperter i strategi og forretningsudvikling – men der er ikke mange af disse statsautoriserede revisorer. Har man imidlertid en statsautoriseret revisor der er ekspert i forretningsudvikling og strategi kan denne statsautoriserede revisor lave strategiske analyser som Porters Five Forces, SWOT-analyse, Boston-modellen, PESTEL-analyse osv. og her analysere hvilke konkurrencemæssige fordele din virksomhed har i forhold til konkurrenterne og potentielt nye konkurrenter fra andre brancher fordelt på den enkelte produktgrupper. Ved at sammenkoble disse analyser med økonomiske analyser af rentabiliteten på de enkelte produktgrupper og kundegrupper får du som virksomhedsejer et virkeligt stærkt beslutningsgrundlag når forretningsstrategien skal revideres eller laves om.

Det bemærkes også at statsautoriserede revisorer har stor erfaring i mange brancher, hvorved de rette statsautoriserede revisorer kan bruge erfaringer fra en branche til at komme med gode ideer til en anden branche – også uden at bryde revisors tavshedspligt.

Når strategien er lavet og der er etableret de rette økonomirapporteringer til løbende at følge udviklingen i virksomheden fordelt på de enkelte profitcentre og KPIér, mangler der først og fremmest en stærk ledelse for at sikre at den nye strategi bliver implementeret. Også her kan man bruge en statsautoriseret revisor som sparringspartner – særligt hvis den statsautoriserede revisor ud over at have set hvad der er gået godt og skidt i andre virksomheder selv har en uddannelse i ledelse.

Fordelen ved at bruge en statsautoriseret revisor som sparringspartner i hele forretningsudviklingen er at der sikres sammenhæng fra strategi over økonomiopfølgning til ledelse.

Rådgivning om omstruktureringer

Når en virksomhed eller et firma vokser sig større og større, kommer der ofte et behov for omstruktureringer. Dette kan være en aktieombytning hvorved der etableres et holdingselskab, tilførsel af aktiver hvorved det nuværende kapitalselskab bliver til holdingselskab samtidig med der laves et datterselskab, en spaltning hvorved et aktieselskab splittes op i flere aktieselskaber, en fusion hvorved flere aktieselskaber lægges sammen eller eksempelvis en virksomhedsomdannelse hvor et personligt drevet firma bliver til et anpartsselskab med begrænset hæftelse.

Alle disse forskellige omstruktureringsmodeller kan ske som skattepligtig eller som skattefri, ligesom der er forskellige selskabsretlige konsekvenser såsom hvilket aktieselskab der kommer til at hæfte for eventualforpligtelser fra tidligere år. Det er derfor altid en god ide at konsultere en statsautoriseret revisor og måske endda indhente bindende svar fra SKAT.

Rådgivning om formuepleje for hovedaktionæren

En hovedaktionær er den person der ejer størstedelen af et kapitalselskab som et aktieselskab eller et anpartsselskab. Som led i statsautoriserede revisors rådgivning om omstruktureringer har en hovedaktionær oftest et holdingselskab. Dette sikrer dels at hovedaktionæren kan udlodde udbytte fra datterselskabet til holdingselskabet og dermed sikre en opsparing som kreditorerne ikke kan røre, og dels sikrer det hovedaktionæren at datterselskabet på sigt kan sælges skattefrit for holdingselskabet.

Den statsautoriserede revisor kan hjælpe hovedaktionæren med at sikre den rette koncernstruktur og rådgive om opsparing i holdingselskab, pensionsordninger som ratepension, alderspension og livrente, friværdi i parcelhus, investeringsejendomme osv. under hensyn til modregning i folkepension osv. Herudover kan statsautoriserede revisor rådgive om hvilke forsikringer hovedaktionæren bør tegne såsom tab af erhvervsevne mv. Endelig kan statsautoriserede revisor rådgive om testamente, ejeraftaler osv.

Arrangementer afholdt af revisorer

Rådgivning om generationsskifte

Før eller senere når hovedaktionæren en alder hvor virksomheden skal overdrages til en anden person. I ejerleder-virksomheder ses det ofte at en virksomhed generationsskiftes til næste generation, dvs. til en datter eller til en søn. Generationsskifte kan ske på forskellige måder, såsom ved skattemæssig succession, ved brug af skattekurscirkulærerne eller ved delvis generationsskifte ved brug af A- og B-aktieordningen (aktier med ret til forlods udbytte). Denne rådgivning om generationsskifter har de fleste statsautoriserede revisorer styr på, men de færreste statsautoriserede revisorer har erfaring med rådgivning om hvorvidt sønnen eller datteren reelt er egnede til at føre virksomheden videre og med rådgivning i forbindelse med de frustrationer der naturligt kommer for begge generationer i et generationsskifteforløb.

Mere om generationsskifte

Rådgivning om salg af virksomhed

I de virksomheder hvor der enten ikke er en ny generation at generationsskifte til, eller hvor næste generation ikke er egnet eller ikke ønsker at overtage virksomheden skal virksomheden sælges ud af familien.

Har man en virksomhed eller et firma som skal sælges er det en god ide at rådføre sig med statsautoriserede revisor så tidligt i forløbet som muligt, da statsautoriserede revisor kan rådgive om salgsmodning der kan forøge salgsprisen på virksomheden betragteligt. Herudover kan den statsautoriserede revisor rådgive om omstruktureringer der kan minimere skattebetalingen ved salget af virksomheden. Endelig kan den statsautoriserede revisor også hjælpe med selve salget, da den statsautoriserede revisor måske har en potentiel køber i netværket eller kan forestå kontakten til potentielle købere såsom konkurrerende virksomheder eller kapitalfonde.

Hvilken revisor skal jeg vælge

Som det fremgår af ovenstående er der uhyre mange ting man kan få hjælp til af en revisor. Spørgsmålet der nu hvilken revisor man skal vælge, da der findes flere typer af revisorer. Revisor er desværre ikke en beskyttet titel, så hvis man vælger en revisor der blot kalder sig revisor kan det i princippet være en person helt uden revisionsmæssige færdigheder man sidder overfor. Derfor bør man som minimum vælge en revisor der bære titlen Godkendt Revisor. En Godkendt Revisor er enten en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Her bemærkes at en statsautoriseret revisor er den højest uddannede revisor man kan få, og derfor er det også alene statsautoriserede revisorer der må underskrive en revisionspåtegning på et børsnoteret selskab. Prisforskellen på en statsautoriseret revisor og en registreret revisor er normalt ikke ret stor, og derfor bør man altid vælge en statsautoriseret revisor da dette sikrer den bedste rådgivning for dig og din virksomhed. Dog bør man undersøge om den statsautoriserede revisor er medlem af FSR, Foreningen For Statsautoriserede Revisorer og/eller RGD, Revisorgruppen Danmark eller lignende da det sikrer at det pågældende statsautoriserede revisionsfirma har kvalitetsstyringssystemer der sikrer dig revisorydelser af den forventede høje kvalitet.

NextPrevious

Anchor link copied.

Report Abuse

If you feel that the content of this page violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a copyright violation, please follow the DMCA section in the Terms of Use.