View Static Version
Loading

Kronheden

Klosterheden Plantage huser en af landets største kronvildtbestande, og hvert år arrangerer Naturstyrelsen dagjagter på kronvildt for håbefulde riffeljægere. Chancen for at blive tilsmilet af Diana er altid stor, og den gode naturoplevelse er givet på forhånd i det naturmæssigt forførende skovområde.

Tekst og foto: Christian Lang Jensen

Mellem Struer og Lemvig finder man Danmarks tredjestørste skovområde, Klosterheden, som dækker godt og vel 6400 hektar. I området huserer landets største bæverbestand, og der er rig mulighed for at løbe ind i kronvildt. Af andre jagtbare vildtarter kan nævnes dåvildt, råvildt, ræv og mårhund. Disse arter må som regel også nedlægges, når Naturstyrelsen arrangerer dagjagter med riffel.

Er man meget heldig, kan man få lov at opleve ulv i området, og interesserer man sig for botanik, findes der blandt andet skælrod, ulvefod og forskellige gøgeurter i Klosterheden. Dermed er området et besøg værd for alle, som har en interesse i naturen.

Spørger man vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, hvad der gør Klosterheden til noget særligt, er han ikke i tvivl.

– Klosterheden er det, man vil kalde en hedeplantage, men det, som gør Klosterheden så spændende, er slugterne, hvor smeltevandet har løbet under den seneste istid. Det giver en masse variation i landskabet og mange forskelligartede naturtyper, forklarer han.
I Klosterheden finder man et stort antal slugter formet under den seneste istid.

Bevægelsesjagt i december

Jens Henrik er ansat ved Naturstyrelsen Vestjylland, og på denne dag i december er han jagtleder for et hold af seks jægere, som har tilmeldt sig en bevægelsesjagt med riffel i Klosterheden Plantage. På dagens jagt deltager i alt 40 jægere, men på grund af corona-restriktioner er deltagerne inddelt i seks hold bestående af seks eller syv jægere samt en jagtleder og to hjælpere. Hver deltager har lagt 5.600 kroner for at deltage i jagten.

Holdene må på intet tidspunkt samles, og der afholdes derfor ikke en afsluttende parade, fortæller Jens Henrik. Der er desuden sørget for rigeligt med håndsprit, og deltagerne skal holde minimum en meters afstand til hinanden. På trods af disse ærgerlige men nødvendige regler, virker dagens deltagere glade og fortrøstningsfulde, da der kaldes til samling i skovens mørke.

Mens Jens Henrik gennemgår parolen, flakser en skovsneppe forbi den lille gruppe jægere. Den kan glæde sig over, at den ikke står for skud på dagens jagt.

Der må derimod nedlægges kronhjort med minimum seks sprosser på den ene stang. Dog må hver jæger kun skyde til ét trofæbærende stykke kronvildt i løbet af dagen. Der er fri afskydning af kronhind, kronkalv, råvildt, ræv og mårhund. Jens Henrik opfordrer på det kraftigste deltagerne til at skyde kalv før hind. Derudover må der nedlægges dåkalv.

Jens Henrik gør desuden meget ud af sikkerheden under parolen, og de seks deltagere lytter intenst.

Selve jagten består af to såter, og jægerne får små to timer i et tårn eller en stige ved hver såt. På trods af at kalenderen viser december, er det ikke synderligt koldt, og vind er der ikke meget af. Det er naturligvis glædeligt, når man samlet set skal sidde stille i et tårn eller en stige i tre til fire timer, men jagtmæssigt er det på ingen måde at foretrække – i hvert fald ikke, hvis man skal tro ordsproget ”lortevejr er hjortevejr”.

Jagt for alle

Deltagerne er tydeligvis en blandet skare bestående af både grønne og erfarne jægere såvel som unge og ældre jægere. Dog er kun to af de 40 deltagere kvinder. Ifølge Jens Henrik er grundtanken bag disse dagjagter på statens arealer at give alle jægere mulighed for at kunne komme på jagt efter det store hjortevildt.

– En af bevæggrundene for at arrangere betalingsjagter som denne var egentligt at sikre, at alle jægere kunne få råd til at opleve jagt på det store hjortevildt. Man kan selvfølgelig sige, at 5.600 kroner er meget for en enkelt jagt, men når man kigger på, hvor gode chancer man har for at komme til at nedlægge kronvildt eller dåvildt, så er det egentlig ikke galt, påpeger Jens Henrik.

At jagterne er populære, bekræftes af, at pladserne som regel rives væk. Det er tendensen de fleste steder, hvor Naturstyrelsen arrangerer riffeljagter. Typisk nedlægger hver anden jæger ét stykke vildt, og mange jægere er heldige at nedlægge mere end ét dyr.

Ofte nedlægger mere end halvdelen af jægerne vildt på Naturstyrelsens bevægelsesjagter.

I skovens dybe, stille ro

For at opfylde de gældende corona-regler skal jægerne køre hver for sig, så det er noget af en kortege, som langsomt glider gennem den dunkle skov. En efter en posteres skytterne i tårnene og stigerne, og til sidst samles driverne for at lægge en endelig plan. Da de splittes op, breder skovens ro sig atter.

Jens Henrik bevæger sig i ro og mag gennem skoven, som flere steder er præget af høje, lige nåletræsstammer og en blød skovbund bestående af mos og bregner. Indimellem vokser forskellige løvtræer, hvilket skaber en afvekslende natur. I et tæt skovområde lyder der pludselig tunge dunk i skovbunden. Noget stort er på vej i retning af Jens Henrik. Han står stille og ud gennem den tætte vegetation vælter en mindre rudel primært bestående af kronhinder og kronkalve. Det er et prægtigt syn, og da de passerer på omtrent 20 meters afstand, får man virkelig en fornemmelse af dyrenes størrelse.

I løbet af dagen runger der i ny og næ skud fra de mange rifler i skoven, og Jens Henrik er flere gange forbi nogle af de heldige jægere, som med store smil beretter om deres oplevelser.

På et tidspunkt går der forlydender om, at to jægere har observeret en ulv, hvilket gør oplevelsen af at bevæge sig rundt i skoven endnu mere spændende og intens.

Der hviler en dyb stilhed i skoven dagen igennem, som kun en gang imellem brydes af et smæld fra en riffel eller kronvildt i fuldt firspring gennem skoven. Det er bestemt en oplevelse ud over det sædvanlige at bevæge sig rundt i skoven i håb om at få sat vildtet i bevægelse.

Da dagen afrundes for de seks deltagere på holdet, hersker der ikke tvivl om, at det har været en begivenhedsrig dag.

Klosterheden byder på storslået natur.

Dagens resultat

– Samlet set har de 40 deltagere på dagens jagt leveret 20 stykker vildt, og der er afgivet 31 skud i alt inklusive fangstskud. Af kronvildt er der nedlagt 11 hinder/smalhinder og seks kalve. Derudover er der blevet nedlagt en smaldå, en dåkalv og et lam. Smaldåen skulle ikke være nedlagt, men den pågældende jæger troede, der var tale om en stor dåkalv.

Sådan beretter Jens Henrik om dagen og fortsætter:

– Derudover er der afgivet skud til fem dyr, hvor vi har haft schweisshunde på sagen efterfølgende. Konklusionen i alle fem tilfælde er, at der er tale om forbiskud.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er markant sværere at skyde til vildt i bevægelse frem for stillestående vildt. Netop derfor er det helt afgørende, at man som deltager på en driv- eller bevægelsesjagt træner ihærdigt på skydebanen forud for jagten. At skyde til løbende vildt fordrer, at man har øvet det længe, så man kender sine begrænsninger.

En trist tendens

Jens Henrik beretter afslutningsvis, at han desværre oplever lidt for ofte, at lokale jægere går særdeles hårdt til stålet på omkringliggende arealer, når der afholdes bevægelsesjagter arrangeret af Naturstyrelsen.

– Her ved Klosterheden er det ikke så slemt, men mange andre steder, hvor vi afholder jagter af denne type, smælder det løs ude på de omkringliggende marker. Det har jeg for nyligt oplevet på en jagt ved Feldborg Nørreskov. Deltagerne på den jagt var simpelthen i chok over den jagtmoral, der blev udvist af jægere på de omkringliggende arealer. Det lød som ren krig omkring skoven, og med det antal skud man hørte, var det tydeligt, at der blev taget mange chancer, hvilket selvsagt har resulteret i anskydninger, lyder det fra Jens Henrik.

Han har blandt andet oplevet, at en deltager på en jagt leverede fire stykker kronvildt, hvoraf de tre af dem var waidskudt i forvejen. Eksempler som disse har Jens Henrik desværre flere af, og det samme har adskillige af hans kollegaer.

Det er trist og ikke mindst skadeligt for jagten i Danmark, når nogle jægere tilsyneladende efterlader deres jagtlige moral derhjemme. Man kan blot håbe, at denne skadelige praksis er så ildeset blandt den brede skare af jægere, at den ikke får lov at vinde yderligere indpas.

Heldigvis bærer dagens jagt i Klosterheden Plantage præg af en helt anden jagtlig moral, og deltagerne pakker med store smil udstyret i bilerne. Det har været en god dag i Kronheden, som det fantastiske skovområde måske burde hedde.

clj@jaegerne.dk

Created By
Christian Lang Jensen
Appreciate
NextPrevious