Vores ambitioner for bæredygtighed gælder alle materialer lige fra råvarer over overfladebehandling af låger til indretning af køkkenskabe og skuffer. Og på hvert eneste område har vi sat ambitiøse mål.
Råmaterialer – til skabe
Skabene i et køkken tegner sig for en meget stor del af materialeforbruget.
Når vi fremstiller dem, bruger vi derfor en ny type spånplader, der kun indeholder halvdelen af de skadelige stoffer som almindelige spånplader gør. Samtidig er op mod 80 pct. af materialet i pladerne genanvendte materialer.
Designs/overflader - af skabsfronter
På vores skabsfronter bruger vi linoleum, som er et Co2-positivt materiale fra produktion til levering. Linoleum er overvejende fremstillet af plantematerialer, som optager store mængder CO2 gennem deres levetid. I forarbejdningsprocessen udledes der CO2, men CO2-udledningen fra produktionen er mindre en den mængde CO2, som råmaterialerne optager i deres levetid. Derfor er der plus på CO2-regnskabet.
Derudover bruger vi egetræ til vores skabsfronter, som kommer fra bæredygtige, europæiske plantager, som fremmer bæredygtig skovforvaltning, hvilket bl.a. betyder, at skoven skal reproducere sig selv.
Når det gælder vores låger, producerer vi ikke længere folielåger (PVC), fordi de er fremstillet af plastik, der ikke kan genanvendes. Vi vil ikke sætte ny plastik i verden, der ikke kan genanvendes og derfor har vi erstattet folielågerne med Svanemærkede fronter i høj kvalitet. Miljømærkningen omfavner hele produktets værdikæde og de miljøudfordringer, der opstår undervejs – til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.
Alle vores hvide fronter og skabe er desuden godkendt til Svanemærket byggeri.
Overfladebehandling
Vi har udskiftet vores lak, da de miljøvenlige lakprodukter var blevet så gode, at vi ikke går på kompromis med vores kvalitet ved at skifte den traditionelle lak ud. Og derfor gav det mening at investere i et nyt lakanlæg, så vi kan bruge en ny miljøvenlig lak næsten uden opløsningsmidler.
Det har en stor indflydelse på vores samlede bæredygtighed, fordi rigtig mange af vores produkter gennemgår en lakbehandling.
Den vandbaserede lak har reduceret indholdet af opløsningsmidler med 90 pct., så indholdet af flygtige organiske forbindelser (VOC) i de klare og farvepigmenterede lakker er under 4 pct. i dag.
Indsatser i skabe/skuffer
I vores skabe har vi en række forskellige indsatser til f.eks. bestik og affald. Alt plastik i indsatserne er lavet af PET-plastik, som er en genanvendelig plasttype, der bl.a. også bruges til sodavandsflasker.
I vores arbejde med at tage et bæredygtigt skridt hver eneste dag, fokuserer vi også på at finde andre og mere bæredygtige materialer til vores indsatser. F.eks. til vores bestikskuffer, som kan fås i det miljøvenlige materiale Organiq, der er lavet af 78 pct. naturlige plantefibre og 22 pct. vandbaseret bindemiddel helt uden giftstoffer. Plantefibrene består af lige dele hamp og kenaf. Hamp, som traditionelt har været brugt til at fremstille tovværk og tekstiler, har en imponerende lang levetid, og kenaf, som er en hurtigt voksende hibiscus, har elastiske fibre og gode stivelsesegenskaber. Til sammen giver de et meget holdbart og miljøvenligt materiale.