Loading

Højdepunkter 2018 Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune

Det handler om at nå mennesker, om at nå borgerne i Aalborg Kommune. I Sundheds- og Kulturforvaltningen er vi over 800 heltids- og deltidsansatte medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre netop det. At nå kommunens borgere med alt fra sundhedstilbud, fritidsmuligheder og busser, til forsamlingshuse, 3D-printere og vitaminer lavet af kultur. I 2018 gjorde vi det, mange gange, på nye måder og ofte med nye samarbejdspartnere. Det har ført til mange gode resultater. Vi har skabt: mere sundhed på arbejdspladserne, et hockeyhold i Farstrup, flere børn der læser digitalt, streetkultur og idræt i en gammel fabrik, indblik i Aalborgs historie og meget meget mere. Nu skal du ikke høre om driften, men om initiativerne og samarbejdet. Og så skal du hilse på nogle af de glade borgere vi mødte undervejs. Her er udvalgte højdepunkter fra 2018.

God tur i billeder og tekst!

Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune

1. Fritid - på asfalt og i fri luft

2. Kultur - analyse, drømme, digitalt knallertværksted og migration

3. Sundhed - med kultur, på arbejde og i landsbyer

4. Bibliotekerne - læsefamilier, ipads og tidlig sprogstart

5. Landdistriktet - klynger, forsamlingshuse og investering

1. Fritid - på asfalt og i fri luft

GAME Streetmekka Aalborg

"Bevæg dig for livet" bygger broer

I 2018 er der for alvor kommet gang i Bevæg dig for livet med flere konkrete indsatser. Bevæg dig for livet er blevet bredt implementeret mange steder i kommunen, og der er skabt flere samarbejder med civile aktører.

I det første år har der især været fokus på indsatser overfor de målgrupper, der er dårligst repræsenteret i Aalborgs foreningsliv. Foreningssamarbejdet med uddannelsesstederne VUC, SOSU Nord og TECH College i projekt KICK, har fået et lovende fundament med en god forundersøgelse. Her fik VUC-elever over et otte ugers forløb fire timers foreningsidræt på skoleskemaet om ugen. Målet, udover at stimulere den fysiske sundhed, er også at øge trivslen for de studerende. I sidste ende håber man at sænke frafaldet på de mellemlange videregående uddannelser ved blandt andet at skabe forbindelse mellem eleverne og foreningslivet i Aalborg.

Brobygger sætter bredt ind

Sundheds- og Kulturforvaltningens arbejde i Bevæg dig for livet er i høj grad at være brobygger og katalysator for samarbejde mellem borgerne, projekter, organisationer og foreninger. I 2018 har man etableret et foreningsforløb sammen med skytteforeninger med børn fra 4 skoler med specialklasser. Der er blevet fulgt op på Aalborg Sundhedscenters mobile sundhedstilbud med opstart af tilpassede sundhedshold i henholdsvis Farstrup og Tylstrup via lokale foreninger. Samtidigt er der også åbnet op for et samarbejde med aftenskoler, der kan supplere, hvor kommunens egne ressourcer stopper.

Bevæg dig for livet har også initieret kontingentstøtte til 0-18-årige i fem særlige områder i kommunen, for at øge optaget i områdernes foreningsliv.

Fakta om "Bevæg dig for livet"

5-årigt projekt der skal gøre flere borgere fysisk aktive og få flere med i foreningslivet.

Igennem internt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og samarbejde med DIF , DGI samt eksterne aktører, vil projektet søge at styrke nuværende indsatser og initiere nye indsatser, der har til formål at gøre borgerne aktive og deltage i foreningslivet.

Aalborgs mål inden 2021:

4.000 færre inaktive borgere

12.000 flere som bevæger sig min. 30min om dagen

5.000 flere medlemmer/deltagere i fritidslivet

De 6 indsatsområder:

1: Socialt udsatte

2: samspil om sundhedsindsatser

3: landdistrikt

4: udvikling og samskabelse med foreninger

5: skoler og institutioner

6: faciliteter

I 2019 vil der være et yderligere fokus på selvorganiseret motion, bl.a. gadeidræt, gang, løb og cykling.

Streetmekka - Når asfalten samler

Når asfalten samler

Til duften af nylagt asfalt og lyden af et bas-tungt beat åbnede Game Streetmekka Aalborg dørene den 15. februar 2018. En gammel industribygning er forvandlet til et toptunet gadeidrætshus. Den råt indrettede bygning har gjort gadekulturens aktiviteter tilgængelige året rundt.

Masser af medlemmer

Modtagelsen har været rigtig god, således er 3.433 aalborgensere blevet medlemmer af fællesskabet på asfalten. Over 30.000 besøgende har været forbi og dyrket alt fra parkour, bouldering, basketball og streetsoccer til slackline, grafitti og breakdance, i løbet af 2018.

Brugerne styrer

Fra starten har brugerinvolvering og frivillighed været prioriteret højt. Flere brugerworkshops har haft stor indflydelse på gademekkaets endelig udtryk og er det til stadighed. Inden åbningen var over 400 aalborgensere inde for at hjælpe til med at bygge færdigt samt udsmykke indvendigt og udvendigt.

Streetmekka har 9 ugentlige træninger med både frivillige og professionelle instruktører, mens der ofte afholdes ”meat and greets” med efterfølgende fællesspisning, der også styrker sammenholdet.

Kommunens skoler har benyttet den nye arena flittigt, hvor over 150 skolebesøg blandt andet har nytænkt idrætsundervisningen.

Vestre Fjordpark Open

Vestre Fjordpark Open

31. august og 1. september så ”Vestre Fjordpark OPEN” dagens lys. I skumringen på en fantastisk sommer, hvor mere 150.000 besøgte byens nye vandmekka, var det nu målet at introducere borgere og skoleelever for områdets rige foreningsliv.

De fabelagtige rammer i Vestre Fjordpark udgjorde i dagene et slaraffenland af prøv-selv aktiviteter, hvor bl.a. parkens foreningsliv fik mulighed for at vise sig frem for skoler og offentlighed. Programmet bød på alt fra livredning, jollesejlads, kajak, beachvolley til madlavning på trangia og - bål.

Tusind skoleelever deltog i aktiviteter til lands, sands og vands om fredagen, og flere tusind gæster besøgte parken lørdag, hvor de blandt meget andet kunne prøve SUP board, deltage i udspringskonkurrence eller smage på fjordens skaldyr.

En vigtig kalkuleret sidegevinst ved eventet var også, at foreningerne og spejderkorpsene lærte at bruge hinanden mere igennem samarbejdet i Vestre Fjordpark OPEN – hvilket efterfølgende har kastet nye projekter af sig. For os selv var det også endnu en mulighed for at lære arenaen Vestre Fjordpark at kende med henblik på fremtidige projekter – eksempelvis Idrætsmødet , der starter op i 2019.

Aalborg Skøjtebane

På ny glatis i midtbyen

Danmarks måske flotteste skøjtebane blev åbnet d. 15. december med besøg fra de danske mestre i ishockey Aalborg Pirates og AaB Ishockey, samt show fra Aalborg Skøjteløberforening. Åbningen var længe ventet efter et par ”mellemår” med den gamle, noget nedslidte skøjtebane.

Rigtig mange borgere mødte op til åbningen, hvor foreningslivet repræsenteret ved AaB Ishockey og Aalborg Skøjteløberforening, står for udlejningen af skøjter.

Nordkraft

2. Kultur – Analyse, drømme, Makerspace og migration

Kulturen er vigtig(-st) for det gode liv i Aalborg

Aalborg Kommune har igennem en række år gennemgået en kraftig transformation, der har haft en markant indvirkning på blandt andet kultursektoren.

Kulturen har stor værdi i sig selv, men også i markedsmæssig forstand. Kulturlivet skaber økonomisk omsætning, den tiltrækker kompetent arbejdskraft, fører private investeringer med sig, tiltrækker turister fra nær og fjern, og stimulerer til innovation og kreativitet. Faktorer der både direkte og indirekte skaber værdi. Men hvor meget er der egentlig tale om?

Det ønskede Aalborg Kommune at få svar på. Derfor gik kommunen i 2018 sammen med en række større kulturinstitutioner om at få udarbejdet en tilbageløbsanalyse, der bredt kortlagde kulturens betydning for samfundet i Aalborg.

Fotocredit: Kunstens Summer Lounge. Fotograf: Lars Mørch.

Opdraget til tilbageløbsanalysen var ikke at skabe et skønhedsbillede, men alene at kvalificere vores indsigt. Derfor har den meget omfattende analyse også inddraget mange forskellige brugergrupper fra nær og fjern, i håbet om at få en så dyb og nuanceret indsigt i det kulturelle landskab som muligt.

Fotocredit: GameScope 2018. Fotograf: Rafael Zajac

Hvad fortalte analysen så?

Tilbageløbsanalysen påviste blandt andet, at kulturlivet betyder meget for borgerne. På spørgsmålet om hvad der gør Aalborg god at leve i for borgerne, er kulturlivet den absolutte topscorer, hvor 34 procent mener, at kulturlivet er det der især gør Aalborg til en god by at leve i.

Fotocredit: Musikkens Hus, Aalborg Operafestival 2018, åbningskoncert. Fotograf: Rene Jeppesen

Tilbageløbsanalysen tog også temperaturen på erhvervslivets holdning til kulturlivet i kommunen, hvor over 70 procent af virksomhederne gav udtryk for, at kulturen har en positiv betydning for, hvor attraktivt det er at drive virksomhed.

Analysen, som kan findes på Aalborg Kommunes hjemmeside, fungerer som dokumentation og inspiration for den videre udvikling af Aalborg som kulturby og vil være et vigtigt værktøj, når Aalborg skal sætte retningen med en ny kulturpolitik i 2019.

Fotocredit: Aalborg Teater og Aarhus Teater, West Side Story. Fotograf: Emilia Therese

Barndrømmen - FN´s Børnedag

Barndrømmen – FN´s børnedag

Den 20. november 2018 delte tusindvis af børn og unge fra hele landet deres drømme her i Aalborg. Det fandt sted på Havnefronten overfor Aalborghus Slot i forbindelse med fejringen af FN Børnekonventionens fødselsdag.

Den britiske verdenskunstner Ross Ashton projicerede børnenes ”drømmeværker” op på Aalborghus Slots nordvendte facade i et kæmpe digitalt lysshow.

Det fantastiske lysshow er fra projektet ’Del din drøm’, hvor skoleeleverne har arbejdet med at forstå, hvad det vil sige at have en drøm.

Arrangementet blev til i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Foreningen Barndrømmen, der arbejder for, at alle børn uanset social, økonomisk og geografisk baggrund skal have adgang til og berøring med de kunstneriske fagområder i hverdagen.

I foråret 2016 udviklede Barndrømmen ”Go Creative”, som er et kunstnerisk og kreativt undervisningsforløb til brug i folkeskolen. Her i Aalborg er der 21 skoler og 73 klasser, der gør brug af Go Creative.

Inden lysshowet på havnefronten blev der i Musikkens Hus afviklet to ”drømmekoncerter” for 600 lokale skolebørn.

Kulturminister Mette Bock holdt fødselsdagstalen, inden den britiske verdenskunstner Ross Ashton projicerede børnenes drømmeværker op på Aalborghus Slotsfacade.

Makerspace 9220

Makerspace – "det digitale knallertværksted"

Makerspace 9220 ligger i kulturhuset Trekanten i Aalborg Øst og er Nordjyllands eneste åbne Makerspace. Det er et digitalt knallertværksted, hvor alle borgere kan 3D-printe selv de mindste og mest detaljerede ting, laserskære i alt fra læder til finer og brodere de flotteste designs . I Makerspace 9220 er det kun fantasien, der sætter grænsen. Målet har været at gøre kostbare maskiner og nye teknologier tilgængeligt for den brede befolkning.

Makerspace 9220 blev indviet den 1. marts 2018 med hjælp fra Nikolaj Sonne fra DR’s ”So Ein Ding”. Siden har der været masser af besøgende fra hele Nordjylland. Flere skoler har også været gennem designprocesserne i Makerspace 9220. Bislev Skole har designet og laserskåret huse til en hel modelby med elektrisk lys, mens Klokkerholm Skole har programmeret små robotter – en tredje aktivitet i Makerspace 9220.

Værkstedet har fast åbent mandag og onsdag aften. Ellers er der er åbent efter superbruger-princippet, hvor brugerne kan åbne tilbuddet for dem selv og andre, og derved øge muligheden for at benytte faciliteten. Trekanten arbejder netop nu på at udvide med et mini-makerspace i stueetagen og med et ”beskidt værksted”, hvor man blandt andet kan arbejde med træ.

Migrant - udstilling på Det Danske Udvandrerarkiv

Migrant – ind- og udvandrere fra midten af 1800-tallet og frem til i dag.

Aalborg Stadsarkivs lokaler anvendes også til udstillinger, og i 2018 handlede en af dem om migration. Her kunne de besøgende blive klogere på spørgsmål som: Kan vi lære noget om nutidens migration og integration ved at sammenligne med de danske udvandrere, som efterhånden har levet i deres nye hjemland i op til fem generationer? Hvilke dele af kulturen bliver hængende, hvad forsvinder eller forandres – og hvor hurtigt går det? Kort efter åbningen kom den nye amerikanske ambassadør Carla Sands på besøg i anledning af 4. juli-festlighederne i Aalborg, og hun fik således lejlighed til at se, hvordan Udvandrerarkivet arbejder, og hvad samlingerne kan bruges til. Udstillingen var et af resultaterne af et stort og flerårigt projekt, som Det danske Udvandrerarkiv har gennemført i samarbejde med Aalborg Universitet og Immigrantmuseet i Farum.

3. Sundhed – Med kultur, på arbejdet og i landsbyer

Kulturvitaminer

Når kulturen lindrer

Borgere uden for arbejdsmarkedet, som har stress, angst eller depression har de sidste 2 år haft muligheden for at deltage i kurset ”Kulturvitaminer”. På kurset deltager kursisterne, over et 10-ugers forløb, i en række forskellige kulturaktiviteter rundt på kulturinstitutionerne i Aalborg.

Kurset skal bl.a. hjælpe borgerne med en pause fra sygdommen, en bedre mental sundhed, fællesskab og ikke mindst rykke borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Vi har i 2018 oplevet stor søgning til og interesse for kurset.

En forskningsrapport fra Aalborg Universitet viser, at kursisterne på Kulturvitaminer gennem kurset får en oplevelse af at være glade igen og i bedre humør –samtidig giver kurset også en fysisk følelse af mindre træthed, mere energi og bedre søvn. Kursisterne får mod på livet igen – og flere fortsætter efter kurset i læsegrupper, fællessang, kaffeklubber og sundhedstilbud i Sundhedscentret. Alt sammen noget der giver en god platform for at træde ind på arbejdsmarkedet igen og få et aktivt fritidsliv.

Generelt har der også i 2018 været stor og stigende efterspørgsel efter tilbuddene i Center for Mental Sundhed. Over 550 stressramte borgere i alle aldre været på stresskurset ”Åben og Rolig”. Her har de bl.a. lært strategier til, hvad de kan gøre, hvis symptomerne på stress melder sig igen. 2019 byder på nye indsatser – bl.a. særlig indsats på arbejdspladser, udvikling af Åben og Rolig online og opkvalificering af medarbejdere på ungdomsuddannelserne, så endnu flere borgere får hjælp til en bedre mental sundhed.

Flere sunde arbejdspladser

Sundheds- og Kulturforvaltningen har i mange år lavet en særlig sundhedsindsats på kommunens mange arbejdspladser – med rigtigt gode resultater. I 2018 fik vi muligheden for at styrke indsatsen via satspuljemidler i en 3-årig periode. Vi har nu 5 sundhedsmedarbejdere, som drager ud på virksomhederne og tilbyder sundhedssamtaler for alle, der er interesseret.

I 2018 gennemførte vi næsten 1.700 sundhedssamtaler, næsten det dobbelte i forhold til året før.

Samtalerne har fokus på de ting, som fylder hos borgeren. Det kan være helbred i almindelighed, smerter og ubehag, risiko for diabetes eller andre livsstilssygdomme, trivsel, kost, motion, rygning, alkohol eller søvn. Der er også mulighed for at lave forskellige tests.

Sundhedsmedarbejderne kan henvise til kommunale eller andre tilbud, som borgeren kan have brug for, ligesom man kan blive opfordret til at søge læge, hvis resultaterne viser, at der er behov for det.

Virksomheden får ikke adgang til den enkelte medarbejders resultater, men de får en samlet rapport om, hvordan det generelt ser ud på virksomheden og nogle gode råd til, hvad virksomheden eventuelt kan gøre, for at støtte medarbejderne i at holde sig sunde og raske. Ofte oplever virksomhederne at medarbejderne bliver motiverede af at de nu kollektivt kan gøre en indsats for at styrke sundheden – det styrker også den generelle fællesskabsfølelse på arbejdspladsen

HMK Bilcon - fra hvidt til groft brød

HMK Bilcon - fra hvidt til groft brød

Et sundhedstjek viste, at der generelt var plads til forbedringer i sundhedstilstanden hos de cirka 95 ansatte hos tankvognsvirksomheden HMK Bilcon i Gistrup. Forhøjet blodtryk, overvægt og "i risikozonen for livstilsbetinget diabetes" var nogle af de meldinger, der fik virksomheden og medarbejderne til at skabe nogle sundere rammer og vaner på arbejdspladsen.

Sammen med en sundhedskonsulent blev der lagt planer og små justeringer har givet store resultater. Før stod der hvidt brød og dagmartærter på bordene hver dag. Det er nu skiftet ud med groft brød, rugbrød, gulerødder til hverdag - og en halv kage til hver om fredagen.

For 52-årige Lars Sørensen var sundhedstjekktet en øjenåbner:

"Jeg fik jo at vide, at jeg havde for højt blodtryk, og at det nok var en god ide at besøge lægen. Det gav motivation. På grund af kostændringerne, har jeg nu tabt mig 17 kilo, og så er jeg faktisk begyndt at holde af at komme i fitnesscenter en gang om ugen. Herude på arbejdet er der jo gået lidt konkurrence i den. Vi tæller vores skridt herude og driller hinanden lidt. For mig har det betydet mere energi i hverdagen, siger Lars Sørensen.

Seneste tiltag på HMK Bilcon er oprettelsen af et rygestophold, hvor 9 medarbejdere har meldt sig til at kvitte røgen.

Sundhed hvor du bor

Hvis borgeren ikke kan komme til sundheden, så må sundheden komme til dem

I 2018 startede Aalborg Sundhedscenter et nyt satspuljeprojekt op, der skulle forsøge at finde løsninger, der kan afhjælpe den geografiske ulighed i sundhed. Vores egne data og anden forskning peger på, at jo længere du bor væk fra sundhedstilbuddene, jo mindre sandsynlighed er der for, at du tager imod dem. Målet med det nye mobile sundhedstilbud er at udvikle en model til, hvordan vi i en geografisk stor kommune kan lave kvalitetssikrede rehabiliteringstilbud udenfor Aalborg by.

Samarbejde, netværk og et motiveret lokalområde har været nogle af nøgleordene bag de første meget positive tilbagemeldinger fra det nye projekt.

”Rehabilen” startede op i 2018 med at køre til ”Huset” i Farstrup. Tre sundhedsfaglige medarbejdere fra Aalborg Sundhedscenter lavede træning og undervisning til borgere med kroniske sygdomme to dage om ugen i fire måneder. I Farstrup mødte over 30 glade borgere op til tilbuddet.

Samarbejdet med de lokale har været uhyre vigtigt. De har hjulpet med lån af lokaler, rekruttering og omtale og opfølgende tilbud. Så da ”Rehabilen” kørte videre til Nibe og Kongerslev, var der etableret et aftenskoletilbud og et hockeyhold i den lokale boldklub, så borgerne kunne fortsætte den aktive og sundere livsstil.

En af deltagerne på det nystartede hockeyhold:

"Jeg er gammel gymnastiklærer, selvom man ikke kan se det. Og jeg har jo spillet fodbold indtil jeg var midt i 50’erne – og så har jeg ikke motioneret siden. Så det var godt at komme i gang igen"

Deltageren kan tydeligt mærke forbedringer i fysikken efter rehabilitering og de ugentlige hockeykampe:

" Der var en dag, hvor jeg havde glemt min kasket nede i vores klubhus. Der kunne jeg så løbe hele vejen ned – det har jeg ikke kunnet før"

4. Bibliotekerne – læsefamilier, Ipads og tidlig sprogstart

Læsefamilier

Læsefamilier

2018 var året, hvor Aalborg Bibliotekerne via Projektet Læsefamilier tilbød abonnement på læselyst og familiestunder. På tværs af regionen fik 75 familier hver måned en pose med hjem, hvor de med afsæt i spil, aktiviteter, litteratur og fælles læseoplevelser fik mulighed for at tilbageerobre noget af det nærvær, mange familier føler de har tabt til skærme og logistik. Projektet har været en stor succes og udbydes i 2019 på tværs af biblioteker i Nordjylland.

Elisabeth Mackenhauer, 10 år:

"Det har betydet virkelig meget for mig at vi ikke tilbringer så meget tid med skærmen. Vi sidder mest og læser om aftenen, vi spiller spil og laver de aktiviteter, der følger med i posen. Og den skærmtid, den forsvinder bare lige så stille og så har man lyst til at lave alle mulige andre ting".

Louise Mackenhauer:

"Jeg tror det, der har overrasket mig er de muligheder, der ligger inden for bibliotekets verden, at et bibliotek på den måde kan ramme den moderne familie, hvor alt skal være nemt og tilgængeligt, der er biblioteket lykkedes med at følge med og inspirere os med at inspirere os til at vælge nogle andre ting og komme hinanden lidt mere ved på en anden måde".

Digital mester

Dansk mester i digital litteratur

I 2018 fortsatte Aalborg Bibliotekerne deres store indsats for at formidle den digitale litteratur på bibliotekernes digitale platforme, eReolen og eReolen Go. Gennem en koncentreret indsats med formidling af eReolen Go til kommunens skoler er Aalborg Bibliotekerne med afstand blevet det bibliotek, der låner flest elektroniske børnebøger ud på landsplan. Krydret med en flot temaside om lydbøger på aalborgbibliotekerne.dk, resulterede indsatsen i, at Aalborg Bibliotekerne i november måned modtog prisen som ”Bedste biblioteksformidler af digital litteratur”.

Sprogstart

Aalborg Bibliotekerne har i samarbejde med de nordjyske biblioteker, Trygfondens Børneforskningscenter og institutioner i hele regionen så småt afsluttet Projekt Sprogstart. Mere end 1.000 børn fordelt på 54 stuer i 43 daginstitutioner har deltaget i sprogudviklingsforløb for at undersøge, hvordan indsatsen påvirker børnenes sprogudvikling. I foråret 2019 udkommer en videnskabelig rapport på baggrund af den omfattende dataindsamling, der er sket i forbindelse med projektet. Sprogstart bliver i øvrigt sat i drift under Bibliotekernes Sprogspor, der samler bibliotekernes sprog- og læsetilbud til børn i alderen 0-7 år.

Landsbyklyngen Hammer Bakker

5. Landdistriktet – klynger, forsamlingshuse og investering

Landsbyklyngen Hammer Bakker

I foråret 2017 indledte de 7 oplands- og landsbyer rundt om Hammer Bakker (Vodskov, Vestbjerg, Sulsted, Tylstrup, Grindsted, Uggerhalne og Langholt) et projekt, hvor etablering af samarbejde på tværs af byerne var hovedformålet. I efteråret 2018 sluttede projektet, og 1½ års arbejde har efterladt flere spor.

En fælles vision for samarbejder og 4 overordnede indsatsområder har dannet grundlaget for 5 konkrete projekter, og håbet er, at der på sigt kommer flere initiativer på tværs.

I skrivende stund barsler projektstyregruppen med udkast til vedtægter for en landsbyklyngeforening, og der indkaldes til stiftende generalforsamling i april 2019.

Ny pulje til forsamlingshuse

Fællesspisninger, foredrag, fastelavnsfest, linedance, LAN-party og kortspil. Fælles arrangementer og aktiviteter der har stor betydning for sammenhold og aktivitetsniveauet i en landsby. Alle aktiviteterne kræver et fælles mødested. Her spiller kommunens 29 foreningsejede forsamlingshuse en helt central rolle som åbne og levende samlingssteder - især i de byer, hvor forsamlingshuset er det eneste tilbageværende samlingssted.

Mange forsamlingshuse er bygget af borgere i byerne for ca. 100 år siden. De er løbende renoveret med de midler, foreningen har haft til rådighed. Det er dog en næsten uoverskuelig opgave for en lille forenings bestyrelse, at samle penge ind til at skifte et tag, et varmesystem eller et køkken. Derfor besluttede byrådet at etablere en årlig pulje på 1 mio. kr., som bestyrelserne kan søge til de større renoverings- og moderniseringsprojekter, som kan være svære at løfte i byerne alene. På den måde er det formålet, at sikre en løbende udvikling af forsamlingshusenes fysiske rammer, samt at frigøre kræfter i bestyrelserne til at understøtte flere og nye aktiviteter og arrangementer for og med byens borgere.

Billede til højre: Kulturbrugsen i Sebber blev indviet i 2017 efter en stor renovering. Den gamle brugsforening står nu som et revitaliseret og multifunktionelt mødested i byen.

Byudvikling og fornyelse i Hals og Hou

I forbindelse med de 15 millioner kroner, der er afsat til byudvikling og fornyelse i Hals og Hou, er der nedsat arbejdsgrupper, der skal arbejde med de forslåede projekter. I Hals arbejdes der med Øst-Vest-forbindelsen på havnen. I slutningen 2018 arbejder man sammen med kommunen om et skitseforslag til, hvordan øst-vest forbindelsen kan tage sig ud.

En arbejdsgruppe er i gang med at lave skitser på hvad der skal ske på aktivitetspladsen foran søsportscenteret, men en del beskyttet natur i området har betydet, at der har været et større arbejde med afklaring på, hvad der kan tillades på området.

I Hou arbejdes der meget aktivt med at få etableret et aktivitetsområde foran borger og aktivitetshuset. Dette område bliver meget inspireret af streetsport. Der arbejdes internt i Hou med afklaring af, hvad man ønsker på havnen.

I mellemstykket mellem de to byer arbejdes med ideer til, hvad der kan styrke området. I december 2018 gik arbejdsgruppen fra Hou til Hals for ved selvsyn at se, hvor der er udfordringer og potentialer i området.

Sundheds- og Kulturudvalget 2018

Mads Duedahl, rådmand og formand (V)

Nuuradiin S. Hussein, næstformand (A)

Anna Kirsten Olesen, medlem (A)

Evald Lange Rise, medlem (A)

Lars Peter Frisk, medlem (V)

Ole Risager, medlem (O)

Bjarne Jensen, stedfortræder indtil 10. april (A)

Rose Sloth Hansen, medlem, orlov frem til 10. april (A)

Report Abuse

If you feel that this video content violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a copyright violation, please follow the DMCA section in the Terms of Use.