Nyhedsbrev #3 er i bygningen, og er klar til at rocke og scrolle.

Centralbibliotekerne skaber værdi, forandring og udvikling

I dette nummer får du et blik ind i nogle af de overbygningsprojekter, som lige nu er med til at udvikle Biblioteksdanmark. Vi kigger på effekterne, værdien og resultaterne af overbygningsprojekterne, og så har vi inviteret nogle dygtige gæsteskribenter med for at give dig et deltagerperspektiv på overbygningsprojekterne.

Digital transformation: ”Vi er blevet meget klogere…”

Brønderslev Bibliotek deltager i forløb om Digital Transformation - Organisationsforløb i digital transformation. Undervejs er de blevet klogere på, hvor de er som bibliotek, og hvilke veje der er at gå fremad. Bibliotekschef for Brønderslev Bibliotekerne, Bente Kristoffersen, fortæller herunder om nogle af erfaringerne, og anbefaler andre biblioteker at være med i forløbet.

Bente Kristoffersen, Bibliotekschef, Brønderslev Bibliotekerne

Det digitale er en del af alting, det er overalt og glider helt naturligt ind i vores hverdag og i brugen af bibliotekernes services.

Jeg mener, at Centralbibliotekernes indsats omkring digital transformation er helt rigtig og derfor sagde vi på Brønderslev Bibliotek straks ja tak til at være med.

For os er Digital transformation et mindset og en måde at tænke udviklingen af biblioteket på baggrund af de muligheder, vi har, og den omverden vi er en del af.

Positive meldinger fra medarbejderne

Hos Brønderslev Bibliotek har vi arbejdet med digital transformation i en mindre arbejdsgruppe sammensat ud fra forskellige faglige kompetencer. Det har virket, og tilbagemeldingerne fra medarbejderne er, at det har været godt, at ledelsen og medarbejdere har deltaget på lige vilkår, og har diskuteret digital transformation ud fra vores forskellige perspektiver. CB-guidens rolle har inden forløbet været at finde det relevante i den meget store mængde materiale, mens guiden undervejs har styret og faciliteret processen, hvilket har givet et supergodt forløb.

Vi har arbejdet med en konkret case i de tre workshops, ligesom vi har haft en fælles workshop med et andet bibliotek i regionen. Ind imellem og efterfølgende har vi selv arbejdet videre med casen på baggrund af de input, vi har fået undervejs. Der er tre spor i vores arbejde – et strategisk spor, et medarbejderspor og et casespor, som vi arbejder videre med ud fra fokus på slutbrugerne, økosystem-mindset og en agil tankegang.

Digital transformation er en proces og en måde at se verden på, og undervejs er vi blevet meget klogere på, hvor vi er som bibliotek og hvilke veje der er at gå fremad. Jeg vil på det varmeste anbefale andre biblioteker at være med i forløbet.

Se mere om organisationsforløb i digital transformation på centralbibliotek.dk

Digital transformation i Albertslund – fra reol til eReol

I Albertslund har de også kastet sig over den digitale transformation. Mikkel Fabritius Sørensen, Teamchef hos Albertslund Bibliotek, svarer herunder på tre gode spørgsmål om forløbet.

Hvad har du oplevet, at jeres deltagelse i Digital Transformation har bidraget med indtil nu for jer som organisation?

Vi er blevet kendt for at deltage under overskriften Fra reol til eReol. Jeg tror især bevidstheden om at vores digitale transformation i Albertslund ikke handler om at gøre noget analogt digitalt, men at det digitale giver nye muligheder for læsning og lytning, som supplerer de analoge muligheder. Brugen af eReolen er eksploderet den seneste tid, uden vi helt har føling med brugernes motivation for at bruge det, og i hvilke situationer det digitale er særlig relevant. Det har fået os til at arbejde kreativt med vores eget digitale mindset.

Hvad håber I videre vil ske?

Jeg tror vi kommer til at arbejde mere evident, fordi det digitale er født med mange data om brugeradfærd, som vi har fået øjnene op for. Efter vi har talt med brugere om deres brugsscenarier, og de valg de træffer før, under og efter oplevelsen af litteratur i eRoelen, er vi begyndt at opsøge og læse data mere indsigtsfuldt. F.eks. er det tydeligt, at mange bruger eReolen kl 7 og kl 21, hvilket betyder at mange brugere er selvhjulpne, og finder deres litteratur selv. Det giver en anden formidlingsopgave, end den vi kender fra biblioteksrummet.

Hvordan har Centralbibliotekerne understøttet jer i processen?

Gentofte Centralbibliotek har understøttet med konsulentbistand. Det har været helt afgørende med det gode samarbejde med CB-guiden, som har spillet en stor rolle i oversættelse af det generiske indhold i e-læringsmodulerne til en mere kundetilpasset guideline. Vores case er en helt anden end eksemplerne i videoerne, og derfor har det været rart at have en ekspert tilknyttet, der har kunnet gennemskue både teorien og vores virkelighed. CB-guiden har deltaget til ca. halvdelen af vores møder og faciliteret en workshop.

Hvis du vil læse mere om Albertslund-casen, kan du finde en artikel i BibForum her.Hvis du vil læse mere om Albertslund-casen, kan du finde en artikel i BibForum her.

Biblioteksdidaktikken understøtter grundfølelsen af vores faglighed.

Særligt de to moduler om biblioteksrummet og formidlerens rolle har haft stor betydning for den måde, de tænker og arbejder med de fysiske rum på hos Næstved Bibliotek og Borgerservice.

Af Malene Hansen, Næstved Bibliotek

Biblioteksdidaktikken kan være den lim, der samler kompetencerne om en fælles identitet og en nyudviklet faglighed. Særligt når nye fagligheder ansættes, opstår der et behov for at tale om hvad vi forstår ved faglighed, samt hvilke kompetencer vi har brug for i fremtidens biblioteksvæsen. Her har biblioteksdidaktikken haft en særlig styrke.

Biblioteksdidaktikken har understøttet en fælles Identitet. Vi kan nu bygge videre på et fælles teoretisk grundlag, biblioteksrelevante modeller, og et nyt sprog – hvilket er med til at understøtte en fælles grundfølelse af vores faglighed og vores biblioteksrum.

Nogle moduler er mere relevante end andre

Ikke alle moduler var lige relevante for os som organisation. Da vi allerede havde arbejdet meget med samskabelse i vores organisation, er det ikke her, vi har hentet den store inspiration. Ligeledes oplevede, vi at forløbet omkring digital dannelse manglede et perspektiv, hvor man kunne starte med at diskutere, om det overhovedet er en biblioteksopgave? Men de to moduler omkring biblioteksrummet og biblioteksformidlerens rolle har haft stor betydning for den måde, vi tænker og arbejder med vores fysiske rum og vores aktiviteter.

Gode faglige diskussioner på baggrund af undervisningen

Undervisningens struktur var god. Vekselvirkningen mellem teoretisk tekst, videoforelæsninger, opgaver, studiegrupper og undervisningsdage har sikret, at alle har kunne bidrage og opnå refleksion, uanset forudsætninger for at kaste sig ud i et længerevarende læringsforløb.

Vi valgte at melde tre deltagere til forløbet, hvilket gav gode faglige diskussioner efterfølgende internt i organisationen. Det har desuden medvirket til, at vi hurtigere har kunne dele viden om biblioteksdidaktikken med resten af organisationen.

Du kan læse mere om forløbet Biblioteksdidaktik på centralbibliotek.dk

Sprogstart går i drift under Bibliotekernes Sprogspor

Sprogstart er udviklet af Aalborg og Brønderslev med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje og er testet i otte nordjyske kommuner. Her var det bibliotekerne der tog ud i børnehaverne tre gange om ugen i otte uger.

Sprogstart er nu videreudviklet til drift under Sprogsporet for CB overbygningsmidler, og udrulles via CB strukturen. Her er det børnehavepædagogerne der udfører sprogstimuleringen tre gange om ugen i seks uger. I dette regi er der endvidere udviklet Sprogstimuleringsposer til de 0-3 årige og et forældrespor til begge aldersgrupper. Hvis du vil være med, kan du starte på Sprogsporet.dk

Vil du gerne læse lidt mere om, hvad Sprogstart er for noget, kan du læse med herunder.

Jeg går ikke til gymnastik, jeg går til Sprogstart

Erle perle pif paf puf; i den nordlige del af Danmark, render 1335 børn i alderen 3-5 rundt og rimer. Efter at have været en del af Projekt Sprogstart har de forbedret deres læring for rim og remser med 75% samt øget deres ordforråd med 22%, det viser projektets afsluttende forskningsrapport.

Af Anders Taylor Hansen, Projekt- og kommunikationskonsulent , Aalborg Bibliotekerne

En 5-årig dreng står i et nordjysk supermarked med sin mor i hånden. Da moderen for anden gang falder i snak med en bekendt i grøntafdelingen, begynder knægten at kede sig, og bryder rimende ud i sang og dans – undrende spørger en forbipasserende: ” Går du til gymnastik? ”

”Nej” svarer drengen, ”jeg går til Sprogstart”.

Projekt Sprogstart blev afsluttet i foråret 2019 med formidable resultater til følge, det er nu forskningsmæssigt bevist, at en koncentreret og kontinuerlig bibliotekspåvirkning ikke blot kan kickstarte børnehavebørns sprog – men gøre dem markant bedre og dermed ruste dem til de kommende udfordringer i skole og livet generelt.

6469 sprogvurderinger på 1335 børn

Over en 2-årig periode er 1335 børn fra 42 nordjyske børnehaver på skift blevet sprogstartet af 40 bibliotekspersonaler ude i deres institutioner. I alt er det blevet til 6469 gennemførte sprogvurderinger og baseret på dem har et forskerteam fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet konkluderet følgende:

”Børnene udvikler sig signifikant i forhold til ordforråd og rim, når de modtager Sprogstart. Børnenes udvikling svarer til ca. 22% ekstra læring for ordforråd og ca. 75% ekstra læring for rim i forhold til, hvordan de ellers ville have udviklet sig"

”Resultaterne viser, at Sprogstart hjælper alle børn uanset social baggrund, køn og alder.”

”Der kan allerede påvises en positiv effekt efter 12 timers sprogstart, men der er en tendens til, at jo flere aktiviteter barnet deltager i, jo mere forbedrer barnet sine sproglige kompetencer. Så jo mere Sprogstart, jo bedre”.

Meget tilfreds følgeforsker

Forsker ved TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet, Dorthe Bleses er ovenud tilfreds med projektets resultater, og udtaler:

”Der er brug for projekter som Sprogstart, da flere børn i dag møder skolen uden tilstrækkelige kompetencer."

I Sprogstart har bibliotekerne taget deres spidskompetencer og viden om fremragende børnelitteratur og sammenholdt det med aktuel forskning og viden om, hvordan børn bedst lærer sprog. Det har resulteret i nogle forløb som virker.

"Men Sprogstart er ikke kun litteratur, de mange lege i projektet hjælper børnene til, at lege ordene ud af bøgerne og ind i deres egen hverdag, og det er et utrolig effektivt redskab i den pædagogiske værktøjskasse”.

Hvem står bag Sprogstart?

Projekt Sprogstart er gennemført med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Daginst. Bornholmsgade, Aalborg samt testbiblioteker og -institutioner i Frederikshavn, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild og Thisted kommune.

Du kan læse mere om Sprogstart på sprogsporet.dk

Viden og kompetenceudvikling gør bibliotekerne lettere for læsesvage

I projektet ”Gør det lettere – en national indsats for læsesvage borgere” har fælles viden og et fælles ønske om at gøre det både lettere og bedre for målgruppen at bruge biblioteket givet både energi og gode kompetencer hos personalet. Det fortæller Lisbeth Roed, der er bibliotekar hos Vejle Bibliotekerne.

Af Lisbeth Roed, Bibliotekar, Team Medborgerskab og Kultur, Vejle Bibliotekerne

I 2017-18 gennemførte Gladsaxe og Vejle Bibliotekerne projektet ”Gør det lettere - en national indsats for læsesvage borgere” - støttet af udviklingsmidler fra Slots- og Kulturstyrelsen. Projektets hovedformål var at kompetenceudvikle bibliotekspersonalet og give ordblinde og læseudfordrede voksne et bedre bibliotekstilbud. Sidstnævnte – at gøre biblioteksoplevelsen endnu bedre for ordblinde og læseudfordrede, har vi arbejdet med på flere måder.

Vertikal tekst i VERSALER er svært at læse

Dels fremstillede vi en række postkort og piktogrammer til mærkning af materialer, og dels tog vi nogle brugere fra målgruppen rundt på de 10 biblioteker, som var med i projektet. De gjorde os opmærksomme på de uhensigtsmæssige måder, vi skilter i bibliotekerne. Nogle fortalte, at vertikal tekst - nogle gange oven i købet udelukkende med versaler(!) - er meget svært for en ordblind at læse. Andre kommenterede på opstillinger med kedelige bogrygge og de ofte små og triste samlinger af ”lette bøger”. Det var en øjenåbner. Der var til gengæld ros til udstillinger og hylder med synlige forsider.

Førnævnte postkort indeholder tre relevante henvisninger til materialer om et givent emne. Det kan hjælpe brugeren med at sortere i de store mængder af materialer, der er på biblioteket. Piktogrammerne er fremstillet som små klistermærker, der hurtigt kan fortælle læseren, hvad indholdet er. Desuden fik vi fremstillet bladrekasser i klar acrylplast, hvor det er let at se forsiderne. På Vejle Bibliotek anvender vi dem både til bøger og lydbøger i MP3-format.

Kompetenceudvikling er vigtigt for levedygtighed og gennemslagskraft

Kompetenceudviklingen af personalet har haft stor betydning for projektets levedygtighed og gennemslagskraft. Kompetenceudviklingen består af 2½ times undervisning, som er en blanding af oplæg, øvelser og video med sammenklip af billeder og udtalelser. Personalet skal efterfølgende selv deltage i en times onlinekursus og en workshop om tekniske hjælpemidler til læsning og skrivning. Det har haft stor betydning, at det ofte var mere end halvdelen af en personalegruppe, der deltog i undervisningen.

I projektperioden deltog i alt 549 ansatte på 25 biblioteker i kompetenceudviklingen. Fælles viden og et fælles ønske om at gøre det både lettere og bedre for målgruppen at bruge biblioteket, giver både energi og gode kompetencer til det fortsatte arbejde. Efterfølgende har seks biblioteker med i alt 106 deltagere taget imod tilbuddet.

Eva Jensen, fra Svendborg Bibliotek fortæller:

”Vi er blevet mere opmærksomme på denne særlige type låner, og det giver sig jo udslag, når vi møder dem i den daglige betjening. Jeg har ikke personligt haft en enkeltstående oplevelse, hvor jeg tænkte, 'wauw, godt jeg har deltaget i Gør-det lettere-projektet'. Det er mere en generel fornemmelse af at være klædt bedre på til at identificere og især møde lånerne, når det viser sig, at de har det særlige behov. Jeg kan langt bedre guide dem videre nu end tidligere.”

Det er i øvrigt stadig muligt at give personalet dette kompetenceløft. Kontakt gerne Lisbeth Roed, Vejle Bibliotekerne på lr@vejlebib.dk.

Du kan finde ideer og materialer til biblioteksbetjening af ordblinde og læsesvage voksne på nota.dk ved at klikke på dette link.

Se desuden information om temadag den 7. november om biblioteksbetjening af ordblinde og læsesvage voksne på centralbibliotek.dk.

Lær mere om læsesvages oplevelser på 10 biblioteker

At datarejse er at leve?

En behovsanalyse og et grundigt kig på datarejsen skal være med til at gøre bibliotekerne bedre til at bruge og træffe beslutninger på baggrund af al den data, vores systemer giver os adgang.

Af Thomas Skivinger Bojsen, Specialkonsulent, Odense Biblioteker og Borgerservice

Projektet Brug Bibliotekernes Data har nu været i gang i otte måneder. Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen via CB-overbygningspuljen foretager vi en behovsanalyse, der afdækker den nuværende brug af data i bibliotekssektoren. Herudover afdækker behovsanalysen behovet for kompetenceløft i folkebibliotekerne indenfor generel dataforståelse, brug af data som beslutningsgrundlag, samt effektiv og forståelig datapræsentation.

På baggrund af analysen udvikler vi kompetenceudviklingsforløb, som skal hæve vidensniveauet om biblioteksrelevante data i folkebibliotekssektoren.

Ansatte fra Roskilde-, Gentofte, Vejle, Aalborg og Odense Centralbiblioteker deltager i projektet, og til den kvalitative del af behovsanalysen har der været tilknyttet en antropologisk konsulent. Pernille Rydén fra DTU, der er forsker i læring, kompetenceudvikling og Big Data, har desuden været tilknyttet som følgeforsker.

En kvalitativ antropologisk foranalyse

Indtil videre har vi foretaget en kvalitativ antropologisk foranalyse for få indblik i, hvilke elementer, der er vigtige for sektoren. Foranalysen er blevet fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse, som hele 86 folkebiblioteker har besvaret. Den store interesse og velvilje omkring undersøgelsen viser, at arbejdet med data er noget som bibliotekerne finder yderst relevant.

Noget af det undersøgelserne har vist er, at folkebibliotekerne generelt ser store potentialer indenfor brugen af biblioteksdata i deres hverdag, men at mange samtidig føler, at de ikke bruger det nok på nuværende tidspunkt. Samtidig giver en stor del af bibliotekerne udtryk for, at de ser frem til muligheden for at blive kompetenceudviklet i at bruge data for at øge deres service til gavn for borgeren.

Datarejsen

Projektet arbejder med begrebet ’datarejsen’, som er den rejse, data foretager fra rådata i et fagsystem til data, der kan bruges aktivt til at understøtte beslutningsprocesser. Denne datarejse kan hjælpe bibliotekerne til at reflektere over, hvor de er stærke i arbejdet med data, og hvor der er plads til udvikling og kompetenceløft.

Nye kompetenceudviklingskoncepter på vej

På baggrund af behovsanalysen og datarejsen udvikler vi kompetenceudviklingskoncepter, der giver bibliotekernes ansatte mulighed for at blive løftet indenfor præcis de stop på datarejsen, hvor det giver mening for dem.

Efteråret bruger vi på at udvikle og teste kompetenceudviklingskoncepterne, som de to undersøgelser har vist, at bibliotekerne har behov for.

Koncepterne bliver testet på udvalgte pilotbiblioteker i løbet af efteråret for at sikre, at de rammer det, bibliotekerne har behov for.

Det er planen, at kompetenceudviklingskoncepterne bliver udbudt via centralbibliotek.dk, og løber af stablen i 2020.

Spørgsmål og andet kan rettes til projektleder Thomas Skivinger Bojsen, Specialkonsulent, Odense Biblioteker og Borgerservice, tsboj@odense.dk/65514408

Samarbejde om formidling af digitale samlinger og services mellem det Kongelige Bibliotek og Centralbibliotekerne

Af Nicola Ravden, Specialkonsulent, Det Kongelige Bibliotek

Om dette nyhedsbrev

Centralbibliotekernes nyhedsbrev fortæller om vores arbejdsområde og samarbejde på tværs af de seks CB-regioner - Gentofte, Herning, Odense, Roskilde, Vejle, Aalborg. Hvis du er interesseret i et aktuelt og samlet overblik over centralbibliotekets indsatser og projekter - og i at følge biblioteksudviklingen fra et nationalt perspektiv - er nyhedsbrevet et godt sted at holde sig orienteret.

Nyhedsbrevet vil med andre ord både indeholde overblikslignende nyheder og mere dybdegående temaer.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og sendes som notifikation til alle, der følger et eller flere af centralbibliotekerne på centralbibliotek.dk.

Kommentarer, spørgsmål, ris og ros kan sendes til brian.stephansen@aalborg.dk