PA ANSØGNING

Sofie Vestergaard Nielsen

  • 23 år
  • Teater- og Performance studerende på Københavns Universitet
  • Bosat på Øresundskollegiet på Amagerbro
  • Tlf: 28861047
  • Email: sofievn@hotmail.dk
  • STX-student fra Nyborg Gymnasium 2013
Hvem er jeg?

Jeg er en kropslig og kreativ teatersjæl

Jeg startede tidligt med at spille teater. Her oplevede jeg, at et unikt rum blev skabt i mødet mellem forskellige typer af unge mennesker. Rummet blev et frirum, hvor selvindsigt og identitet blomstrede og fællesskab opstod. Det var også et rum, hvor kroppen kunne udfolde sig kreativt og lade sig føre af følelsen. Det har været et vigtigt led i min personlige udvikling.

Forestillinger fra 2005-2013

Jeg lærte at stole på kroppens intuition og reaktion og at samarbejde med en stor gruppe om et fælles mål.

Jeg er nysgerrig og tænker globalt

Så snart jeg fik min studenterhue på i 2013, steg min rejsefeber. Jeg mener, at en altafgørende dannelse sker, når vi møder - og bliver mødt - af verden i øjenhøjde.

I vores globaliserede tidsalder er et vigtigt led i forståelsen af verden, at møde den. Altså virkelig at møde den. Som underviser foran cambodianske børn eller på gulvet i opvasken med asiatiske kvinder.

Cambodja, 2014

Jeg arbejdede i Cambodja i 3 måneder, hvor jeg bl.a. underviste i engelsk og kunst- og håndværk, skabte en hverdag og en relation med de lokale. Det var meget inspirerende at samarbejde med andre ildsjæle og sammen skabe betydningsfulde øjeblikke.

Det satte min tidligere forståelse af livskvalitet i et nyt perspektiv. Det skete bl.a. når børnene fandt stor glæde og fantasi i simple ting som grene, en snor og en perle eller når storebror på syv kører med lillesøster på fire bag på cyklen igennem 5 kilometer sand og sten for at komme til og fra skole hver dag. Tid blev en helt ny størrelse, fordi alt simpelhen bare tog længere tid. Det eliminerede lige så langsomt de first-world-problems, som fylder vores hverdag i Vesten. Vi kan lære meget om os selv og vores måde at leve på i Danmark ved at søge ud af vores komfort-zone og ud i det, vi ikke kender til.

Cambodja gav mig lyst til mere, så med rygsæk på og en veninde under armen tog jeg afsted igen for at suge mere kultur til mig, lære mere om det fremmede og lære mere om mig selv.

Myanmar, Vietnam og Laos, 2014

En særligt oplevelse for mig var, da vi boede sammen med en Malaysisk familie og oplevede kønsforskellene bag husets fire vægge. Vi fulgte kvinderne, som stod for huset, for madlavningen, for børnene og sad på gulvet og spiste, efter at mændende havde fået serveret deres mad oppe ved bordet. Deres hverdag og familiedynamik var bundet op på gamle traditioner og ingen så nogen grund til at ændre på det. Det respekterer jeg jo i situationen, men samtidig viser det mig tydeligt, at vi trods alt er nået langt i Vesten på det område. Men ikke uden kamp.

Jeg besidder som sagt en stor rejseglæde og ser min største personlige udvikling og perspektivudvidelse finde sted i mine rejser. Kulturforskelle fascinerer mig, og jeg tror, at vi alle kan lære meget af at udvide vores horisont og suge til os af den viden andre besidder.

Jeg engagerer mig i fællesskab og sammenhold

Foråret 2016 blev brugt på Nørgaards Højskole. Her blev alle døgnets timer sat ind for fællesskabet. I en højskoleboble er alt muligt. Her bliver små idéer hurtigt til større projekter og store udførelser.

På højskolen havde jeg en ledende rolle som organisator og facilitator for en festival. Den blev døbt Friendstival og forløb hen over en weekend i juni gæstet af tidligere elever og venner hjemmefra.

Det faldt mig meget naturligt at lede projektet fra den spæde idé til det faktiske arrangement og stå som tovholder for de forskellige arbejdsgrupper.

Nørgaards Højskole, 2016

Friendstivalen er nu blevet en fast del af forårsemesterets eventlinje.

Da mit ophold på højskolen endte, blev jeg en del af elevbestyrelsen for fortsat at kunne være med til at skabe aktiviteter og møder årgangene i mellem. For fortsat at kunne holde højskoleånden i live.

Fremtidsdrømme

Mine drømme om en projektlederuddannelse tændte allerede for flere år siden, da jeg arbejdede som floormaster på et slot, hvor der blev afholdt store fester, bryllupper, konferencer etc. Det var en stor udfordring at gennemføre et detaljeret planlagt arrangement, strukturere tjenerenes opgaver og stå som mellemled i mellem slottet og gæsterne. Dengang havde jeg aldrig hørt om Projekt Akademiet. Men da jeg første gang hørte om det, vidste jeg, at uddannelsen var spot on for mig. For jeg trives i orkanens øje med mange bolde i luften.

Motivation for at søge ind på Projekt Akademiet

Jeg drømmer om at få fyldt en projektlederkasse med redskaber til at kunne være en del af kreative projekter. Til at kunne idé- generere, facilitere, konceptudvikle, være motor og bindeled.

Her er mit første redskab efter grafisk faciliterings kursus med Amy Hamilton.

Da jeg i 2016 begyndte på Teater- og Performance uddannelsen blev jeg præsenteret for andre områder, hvor kunsten er gået ind og har påvirket kulturen. Det vækkede en stor lyst i mig til at tage del i processer, hvor skabelsen af noget kulturelt eller kreativt, kan gå ind og påvirke publikum. Lade kunst og kultur være andet end æstetisk, men gøre det til et redskab, der fx. kan holdningsændre, skabe perspektiv og reflektion. Kunst kan fungere som et talerør - der har mulighed for at tale til en større folkemængde på én gang og med andre virkemidler fx med sanselige oplevelser påvirke vores forståelser indefra. Kunsten kan også udfordre, hvad vi mener er godt og ondt og tage vores tidligere antagelser op til genovervejelse.

For det er nødvendigt som verden ser ud i dag!

Verden i dag har taget en foruroligende drejning. Med Storbritanniens udmeldelse af EU og Donald Trumps kærlighed til mure og baseball-hatte – i kombination med modstand mod alt, der er fremmed – bliver vi skilt fra hinanden. Det skaber en uvidenhed og unødvendig fjendskhed. Ingen er nogensinde blevet rigere af at mure sig inde, og jeg er overbevist om, at vi har meget at lære af hinandens forskellighed. Af at dyrke, at der findes traditioner, historier og kulturer, som vi intet kender til. Verden i dag er fyldt med hadske Facebook-opslag og falske nyheder. Og jeg tror på, at det verden har brug for i dag er, at kunst, kultur og fællesskab træder frem og gør et endnu større og vigtigere stykke arbejde end det nogensinde har været nødvendigt. Vi står ved en skillevej, hvor vi kan gå mod Hunger Games-lignende segregerede samfund eller rent faktisk tale, mødes og indse, at vi alle er mennesker. Og ingen fortjener at blive lukket hverken inde eller uden for en mur.

Nørrebro er et af Danmarks mest differentierede byområder og repræsenterer på sin vis en maggiterning af verdens udfordringer. Når verden er i opløsning er det vigtigere end nogensinde før at holde sammen, finde- og skabe fællesskab på sværs af etnicitet, religion, seksualitet etc. Dét tror jeg på, at kunsten kan skabe. Lad os starte her tæt på, hvor vi bor.

Kunsten skal oplyse om empati, fællesskab, solidaritet og omfavne forskellighed.

Jeg vil prøve at samle dem, der ikke troede de kunne samles og tænde ild i dem, der ikke troede de ejede en gnist. Derfor har jeg brug for projektlederuddannelsen, så jeg har mine faglige kompetencer i orden.

Report Abuse

If you feel that this video content violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a Copyright Violation, please follow Section 17 in the Terms of Use.