Loading

Langli HO Bugts naturperle

Ho Bugts naturperle

i Vadehavets nordligste hjørne ligger den lille ubeboede ø Langli. Som naturvidenskabeligt referenceområde giver øens og dens tusinder af fjerede indbyggere og specielle flora masser af vigtige oplysninger om naturen.

Man kan ikke flyve til øen Langli i Ho Bugt tæt ved halvøen Skallingen, med mindre man er en af de tusinder af måger, der yngler på øen. Ikke desto mindre kan Naturstyrelsen, som har tilsynet med øen, melde om næsten udsolgt på ”rejser” til den lille naturperle, der kan bryste sig af at være landets yngste ø. Den blev nemlig skabt ved en stormflod så sent som i 1632.

Når øens opsynsmand, Bjarne E. Slaikjær, kører Naturbussen til øen på en af de 15 ture i perioden den 16. juli til 15. september, hvor der er offentlig adgang til øen, er der nemlig altid fuld booket. Og langt flere naturinteresserede tager selv den cirka tre kilometer lange ebbevej over til øen.

Langlis historie er lige så stormomsust og foranderlig som alle andre områder i Vadehavet. Naturen og ikke mindst vejr og vind har gennem tiderne sat sit umiskendelige præg på øen, der engang husede fem familier med eget landbrug, en lille skole og et forsigtigt digebyggeri, der skulle beskytte øen mod de stormfloder, der oprindeligt skabte den. Som så mange andre steder i Vadehavet gik naturen af med sejren, og til sidst opgav man at kæmpe imod naturen, og valgte i stedet at observere den på nærmeste hold.

Familien Nikolajsens gamle feriebolig, den eneste gamle bygning, der stadig står på øen, blev gjort til feltstation og ornitologer i samarbejde med DMU observerede fugle og natur på øen.

Da først de sidste fastboende mennesker rykkede ud, rykkede fuglene i stort tal ind. I dag er der adskillige tusinde ynglefugle over alt på øen, og når blot ikke ræven har held til at komme derover, skal de kun bekymre sig om højvandet.

Bjarne E. Slaikjær, der i 27 år har arbejdet for Naturstyrelsen, og de seneste 23 år har haft opsynet med Langli er formentlig den person, der oftest kommer på øen. Han holder både øje med de få menneskeskabte genstande, men i nok så høj grad med udviklingen i fuglebestanden og floraen, og så er han de mange forskere og universitetsfolk behjælpelig med at studere øens dynamiske udvikling og dens påvirkning af flora og fauna.

På Langli kan man finde hele Vadehavets verdensarv-certificerede kultur og natur kondenseret i et ganske lille område.

Her er sporene efter de få mennesker, der tog kampen op mod og med naturen, og her er den vilde Vadehavsnatur i fuld flor og så tilsyneladende kun et stenkast fra Esbjerg.

Murermester på Fanø, Berg, lagde i 1939 grundstenen til nikolajsen-familiens feriehus på Langli. Huset stod færdig i 1941 og ligheden med Fanø-huse fra den tid er tydelig. da staten og naturstyrelsen i 1982 overtog bygningen blev der indrettet feltstation for ornitologer og biologer her. senere måtte man tilføje en tilbygning, hvor en stor diselgenerator sørgede for strøm til huset. den smukke bygning står stadig som eneste tegn på, at Langli en gang har været beboet. nu råder måger, vind og vejr over øen.
Over alt i vadehavet sætter vind og vejr dagsordnen således også her i Ho Bugt. Bjarne E. Slaikjær retter reservatskiltet op efter vinden har væltet det. Langli har status af ”videnskabeligt referenceområde” og er som sådan lukket for offentligheden bortset fra perioden den 16. juli til 15. september. I den periode må man gå ad ebbevejen, der er markeret af kæppe, til øen.
Langli er i dag ubeboet, men gennem tiderne har øen været beboet af mennesker, der dyrkede landbrug og i det hele taget forsøgte at skabe sig en tilværelse på den lille ø. Spor i landskabet vidner fortsat om øens fortid om end naturen stort set har taget øen tilbage.
I en periode var der en meteorologisk station på Langli, og dette finurlige instrument var meteorologernes. Det er et solur med den specialitet, at glaskuglen samlede solens stråler, der brændte en markering på en papirstrimmel, der kunne fortælle om solens gang over det store himmelhvælv over Langli.
Da der var flest mennesker på Langli var man tæt på 40 fastboende. Og det betød, at man også skulle have en skole. Bygningen klarede sig indtil stormen i 1999 anrettede så meget skade på skolen, at naturstyrelsen valgte at rive bygningen ned. I dag står kun fundamentet tilbage.
Opsynsmand Bjarne E. Slaikjær har i en årrække kørt til og fra Langli i denne traktor. Fordelen ved at køre med naturbussen – der trækkes af traktoren – ud til Langli er, at man så har kræfter og mod på blandt andet at gå til øens sydspids og se Langli Sand – en stor vade syd for øen.
Langli er fuglenes ø, og øen kan ikke bare byde på tusinder af måger, eng- og havfugle, men også på sjældenheder som denne unge havørn. Hvor der er mange måger, er der også føde til en havørn, der ikke er kostforagter, når det gælder ådsler eller bytte af egen jagt.

Galleri fra Langli

✍🏻 Peter Tougaard 📸 John Randeris

Created By
John Randeris
Appreciate

Credits:

PF/DJ John Randeris