Loading

Årsstatus tilgængeligheds rådgiver Aalborg Kommune 2019

Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen

v/Tilgængelighedsrådgiver og auditør Kit Bos

Danmarksgade 17, 9000 Aalborg

Mail: kit.bos@aalborg.dk

Telefon: 2520 1959

Web: http://www.aalborg.dk/tilgaengelighedsraadgivning

Forord

I 2005 oprettede Aalborg Kommune en tilgængelighedsrådgiverstilling.

Formålet med stillingen er at styrke det brede og tværfaglige arbejde med tilgængelighed, anvendelighed, brugerbehov, lovgivning og arkitektur i interne og eksterne bygge- og anlægsprojekter indenfor Aalborg kommunegrænse.

Rådgiverens rolle er gennem dialog og samarbejde at udbrede kendskabet til tilgængelighed i Aalborg Kommune med formålet at fremme social bæredygtighed med fokus på brugerbehov og tilgængelighed.

Igennem det daglige samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere opsamler tilgængelighedsrådgiveren erfaringer fra konkrete bygge- og anlægsprojekter, samt erfaringer fra brugen af den gældende lovgivning på området. Rådgiveren opsamler generelle tendenser i projekter. Disse erfaringer bruges i rådgiverens udviklingsarbejde. Formålet med udviklingsarbejdet er at få elimineret de generelle tilgængelighedsudfordringer i flest mulige projekter.

Den årlige statusrapport fra Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgiver er en overordnet beskrivelse af, hvilke indsatser tilgængelighedsrådgiveren har foretaget i det forgangne år og hvilke tendenser, der kan arbejdes videre med i det kommende år.

Tværfagligt samarbejde

Denne statusrapport sætter fokus på:

• 2019 indsatsområder

• Effekten af tilgængelighedsrådgivningen i udvalgt projekt eksempel

• Publicerede artikler og udviklingsopgaver

• Generelle tendenser og forslag til fremtidige indsatsområder

Vision og nøgleord

For at imødekomme Aalborg Kommunes vision om, at bygninger og bygningsnære udearealer skal være tilgængelige for alle borgere - uanset deres funktionsniveau - tilbyder Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgiver vejledning om tilgængelighed ud fra nøgleordene:

• Ligeværdighed • Inklusion • Anvendelighed • Mangfoldighed • Social Bæredygtighed • Kvalitet

Baggrundsviden

I arbejdet med at assistere bygge- og anlægsprojekter med at fusionere lovsamlingen og bruger- og bygherrebehov i arkitekturen er grundlaget for tilgængelighedsrådgivningen, at tilgængelighedsrådgiveren har et bredt kendskab til:

• Brugergruppe behov • Lovsamlingen • Projektkendskabet • Arkitekturspsykologi • Anvisninger om tilgængelighed • Universel design

To typer rådgivning

Der ydes både direkte projektrådgivning og overordnet strategisk rådgivning.

I projektrådgivningen arbejdes der med de projektindividuelle udfordringer igennem projektdeltagelse og projektaudits.

I den overordnede strategiske rådgivning assisterer tilgængelighedsrådgiveren projektet med at udvikle strategier til projektets arbejde med tilgængelighed, universel design og bruger- og bygherrebehov.

Indsatsområder 2019

Tilgængelighedsrådgiveren løser opgaver i et bredt arbejdsområde, hvilket indebærer flere indsatsområder, som alle har til formål at forbedre tilgængelighedsniveauet i by, bolig og rekreative arealer.

De fem overordnede indsatsområder er:

• Udvikling • Vidensdeling • Rådgivning • Netværk • Råd og udvalgsarbejde.

I overensstemmelse med ny opgaveprioritering beskrevet i statusrapport 2018 , har der i tilgængelighedsrådgivningen i 2019 primært været fokus på udviklingsopgaver samt vidensdeling. Det sekundære fokus har været på den direkte projektrådgivning, netværk og råd og udvalgsarbejde.

Udvikling

Et eksempel på prioriteret indsats i udviklingsarbejdet har været at udarbejde en tjekliste om tilgængelighed ved lægehuse, sundhedsklinikker m.m.

Efter aftale med Region Nordjylland, anvendes denne, når der skal etableres nye klinikker.

Tjeklisten indeholder indledende spørgsmål om generel anvendelighed og handicap venlig tilgængelighed ved læge- og sundhedsklinikker. Tjeklisten er dels baseret på erfaringer fra Aalborg Kommunes tilgængelighedsarbejde og indeholder relevant lovgivning og vejledninger på området samt generelle brugerbehov fra mennesker med funktionsnedsættelser.

Formålet med denne samling er at nedbryde de barrierer, der kan opstå i det byggede miljø, når bygningens funktion møder menneskers mangfoldighed samt at optimere klinikkernes anvendelighed for både personale og patienter.

Spørgsmålssamlingen kan fungere som en indledende tjekliste ved planlægning og etablering af læge- og sundhedsklinikker. Samlingen kan dog ikke træde i stedet for projektindividuel rådgivning om tilgængelighed og brugerbehov ved uddannet til-gængelighedsauditør.

Effekten af udviklingsarbejdet

Effekten af udviklingsarbejdet

Effekten af det udviklingsarbejde der er gennemført i 2018 og 2019 er, at flere byggeprojekter benytter tilgængelighedsrådgiverens tjeklister og tilgængelighedsstrategi-skabeloner med henblik på at sikre et bevidst valg af tilgængelighedskvalitetsniveauet igennem det ofte årelange projektarbejde i byggeprojekterne. Særligt tilgængelighedsstrategierne er vigtige i projektarbejdet, fordi de sætter fokus på brugerbehov og lovkrav i forhold til arkitekturen. Tilgængelighedsstrategien giver ligeledes anledning til, at relevante tilgængelighedsemner bliver diskuteret i projekterne. Derved kan projektgruppen træffe aktive og bevidste til- og fravalg om tilgængelighed. Dette værktøj er med til at sikre, at fejl og mangler om tilgængelighed i byggeprojekterne minimeres.

Arbejdet med at udvikle tjeklisten til læge- og sundhedshuse har medvirket til, at nye læge-, sundheds- og fysioterapiklinikker bliver placeret i egnet byggeri og indrettet, så de kan imødekomme menneskets brede mangfoldighed i funktionsniveauer.

Udviklingsarbejdet har også indeholdt samarbejde med Sundheds- og Kulturforvaltningens webskribenter for at imødekomme de nye regler om øget tilgængelighed på internettet. Reglerne sætter især fokus på, at mennesker med syns- og sprogvanskeligheder skal kunne benytte internettet på en ligeværdig måde som øvrige brugere. I dette samarbejde er det især tilgængelighedsrådgiverens viden om brugergruppernes behov i forhold til f.eks. farver og elektroniske/digitale hjælpemidler, der har været relevant. Arbejdet med at omlægge Aalborg Kommunes hjemmeside efter de nye regler pågår pt. i de kommunale forvaltninger.

Vidensdeling

Vidensdele om tilgængelighed

I arbejdet med at informere om tilgængelighed er der primært fokuseret på den brede informationsvej igennem sociale medier, hvor tilgængelighedsrådgiveren har publiceret flere artikler på LinkedIn.

Artiklerne omhandlede:

Uformelle magtstrukturer i byggeprojekter. https://www.linkedin.com/pulse/uformelle-magtstrukturer-kit-bos/

Hvorfor er tilgængelighed vigtig for alle. https://www.linkedin.com/pulse/uformelle-magtstrukturer-kit-bos/

Når mennesket betyder noget i arkitekturen. https://www.linkedin.com/pulse/uformelle-magtstrukturer-kit-bos/

Social bæredygtighed er dit ansvar. https://spark.adobe.com/page/C9dbqj5vsE5xq/

Strategisk tilgængelighedsrådgivning i Aalborg Kommune. https://spark.adobe.com/page/QlJ8fG6bvAFtu/

Tilgængelighedsrådgiveren publicerede også mindre indlæg om:

• Tilgængelighed til udendørs festivaler.

• Tre enkle trin til at forbedre indeklimaet.

• God tilgængelighed i trappeopgange.

Alle indlæg og artikler kan findes på Linke-dIn via dette link: https://www.linkedin.com/in/kit-bos-091164101/

At tilgængelighedsrådgiveren i 2018 og 2019 påbegyndt at vidensdele via internettet (sociale medier, kommunal hjemmeside) og internt i Kommune, har betydet at tilgængelighedsrådgiverens budskaber om tilgængelighed er nået ud til væsentligt flere projekter og samarbejdspartnere end den oprindelige metode til vidensdeling. Den oprindelige metode fandt kun sted i de aktive projekter som tilgængelighedsrådgi-veren blev inviteret ind i og i undervisningsforløb. Målet har været at tidsoptimere samtidig med at budskabet udbredes til flere modtagere.

Efteruddannelse

I arbejdet med vidensdeling indgår også indsatsen på at udvide tilgængelighedsrådgiverens kompetenceniveau igennem relevant efteruddannelse.

I den forbindelse blev tilgængelighedsrådgiveren i 2019 uddannet som procesleder og kan designe og facilitere udviklings- og forandringsprocesser.

I dette arbejde har tilgængelighedsrådgiveren særlig interesse i design og udvikling af byggeprojekters projektlandskab og videns udvikling.

Fundamentet for proceslederens arbejde er den nyeste viden om kommunikation, relationsopbygning og beslutningsprocesser i udviklingsopgaver. Mange af tilgæn-gelighedsrådgiverens opgaver er udviklingsopgaver, hvor et projekt via ny tilført viden skal udvikles fra at være et godt projekt til at være et endnu bedre projekt i forhold til tilgængelighed og muligheden for at imødekomme brugerbehov. Her er det både projekterne og menneskerne (holdnings- og vidensniveau) i projekterne, der er i udvikling.

Rådgivning

Projektrådgivningen

Tilgængelighedsrådgiveren har i 2019 givet projektrådgivning om tilgængelighed, bruger behov, lovsamlingen og konkrete løsninger i flere projekter. Projekt rådgivningstyperne er overordnet fordelt på tre typer:

Enkeltstående ad hoc rådgivning.

Længerevarende samarbejde i bygge- og anlægsprojekter.

Tilgængelighedsaudits for bygherre og byggesagsbehandlerne.

I perioden er der blandt andet gennemført omfattende tilgængelighedsaudits i syv store byggeprojekter i kategorierne plejecentre, familieboliger og aktivitets-/fritidsinstitutioner. Formålet har været at sikre, at lovgivning, brugerbehov og det af projektgruppen valgte tilgængeligheds kvalitetsniveau imødekommes.

Projekteksempel

Konsekvens af rådgivning i botilbud

Effekten af tilgængelighedsrådgivning og tilgængelighedsaudit kan særligt ses i et aktuelt botilbudsprojekt. I dette projekt har tilgængelighedsrådgiveren gennemført flere tilgængelighedsaudits og der er udarbejdet en tilgængelighedsstrategi baseret på tilgængelighedsrådgiverens strategiskabelon. Denne metode benyttes for at sikre, at projektgruppens beslutninger følger projektet hele vejen igennem projektarbejdet, herunder også gennem eventuelle besparelser. Målet er, at det endelige byggeri i videst muligt omfang er i overensstemmelse med projektgruppens beslutninger.

I projektet har tilgængelighedsrådgiveren været i kontinuerlig dialog med bygherre, bygherrerådgiveren, arkitekten og projektgruppen.

Rådgivningen bestod af konkrete løsninger i arkitekturen, afdækning og vidensdeling om brugerbehov og processen med at fastsætte projektets tilgængelighedskvali-tetsniveau samt tilgængelighedsaudit af tegningsmaterialet. Derudover blev arkitekterne og bygherrerådgiver vejledt om behovet for tilgængelighedsstrategi samt formål og indhold af strategien. Det resulterede i, at der i samarbejde blev udarbejdet en projektspecifik tilgængelighedsstrategi. Dette medførte blandt andet følgende drøftelser:

• Afklaring og præcisering af målgruppen og deres særlige behov.

• Definering og placering af begreberne hjemlighed og institution.

Farve- og materialevalg samt placering af disse i byggeriet.

• Til- og fravalg af tilgængelighedselementer f.eks. indendørs belysning, skiltning, gulvbelægning, håndlister og markeringer.

Elevatorernes størrelse og afklaring om elevatorerne opfylder DS/EN kravene til elevator med f.eks. håndliste, tale, lys i knapper

• Design, indretning og materialer på fælles gangarealer f.eks. materialevalg på gulve, vægge, loft og døre, farver på gulv, vægge, dørkarme, loft osv., siddemuligheder, belysning, lysindfald, skiltning.

• Arbejdsmiljøloven i forhold til personale og frivillige.

• Valg og differencering af kvalitetsniveau A, B og C i alle bygningens rum samt en beskrivelse af, hvordan de aktuelle valg imødekommes via f.eks. rum størrelse, materialevalg på gulve, vægge, loft og døre, farver på gulv, vægge, dørkarme, loft, siddemuligheder, belysning, lysindfald, skiltning, serveringsdiske egnet for kø-restolsbrugere osv.

• På bygningsnære udearealer blev der vejledt om materialer, beplantning og indretning f.eks. belægning på handicapparkeringspladserne, gangarealerne, ledelinier, belysning og beplantning der tilgodeser allergiramte beboere.

Forskning

Statens Byggeforsknings Institut (BUILD, Aalborg Universitet) har tidligere udgivet et forskningsprojekt, hvoraf det fremgår, at fejl og mangler på tilgængelighedsrelaterede emner opstår igennem hele projektforløbet.

Et stort byggeprojekt har ofte en projektperiode på flere år, hvor der er forskellige projektfaser, der indeholder forskellige fagligheder og aktiviteter. I overgangen mellem projektaktiviteterne eller faglighederne er der altid risiko for, at projekterhvervet viden går tabt undervejs.

Hvis der ikke er kontinuerlig tilgængelighedsrådgivning og tilgængelighedsaudit i projekter er der stor sandsynlighed for, at fejl og mangler ikke opdages før ved ibrugtagning. Denne sene afklaring af fejl og mangler kan medføre uhensigtsmæssigt store økonomiske og byggetekniske tiltag.

Men rådgives der om tilgængelighed i samarbejde med arkitekten igennem hele projektet, maksimeres muligheden for at fejl og mangler ikke opstår eller i det mindste bliver opdaget, inden de bliver en økonomisk belastning eller arkitektonisk ombygning.

I dette projekteksempel blev den føromtalte rådgivning og tilgængelighedsaudits indarbejdet i projektet og derudover blev flere tilgængeligheds relaterede emner ændret i projektet: Plejehjems eksemplet er bl.a.:

• På alle indendørs trapper blev trinmarkeret og suppleret med håndlister i begge sider

• Hårde hvidevare blev omplaceret til lavere højde, så de kan betjenes af kørestolsbrugere og betjenes sikkert af andre beboere

• Dobbeltdøre i fælles gangarealer blev monteret med automatisk døråbner, for at kørestolsbrugere selvstændigt kan benytte døren

Manøvrearealets størrelse blev ændret på repos i trapperum, så det kunne benyttes af henholdsvis kørestol/båre

• Udendørs rampestigninger blev ændret

Kørende og gående trafikanter blev adskilt på matriklen

Belægning på adgangsveje og i gårdhave ændres til en jævn, plan og niveaufri belægning.

Positiv effekt i byggeprojekterne

Det har ofte stor og positiv effekt i byggeprojekterne, at der ydes kvalificeret tilgængelighedsrådgivning i alle projektfaserne. Den brede viden, der tilføres projekterne, øger muligheden for at der træffes gode valg, som resulterer i byggerier, der er optimeret i forhold til økonomi, arkitektur, brugerne og anvendeligheden af byggeriet herunder fremtidig fleksibilitet i byggeriet. En god og kontinuerlig tilgængelighedsrådgivning løfter projektets kvalitetsniveau. Statens Byggeforsknings Institut har udgi-vet flere forskningsprojekter, der viser disse rådgivningsresultater. Et af disse forsk-ningsprojekter var en analyse af Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgivers arbejde i projekt Nordkraft, der påviste samme positive resultater.

Den kontinuerlige tilgængelighedsrådgivning med deraf følgende gode resultater har igennem de seneste elleve år vist sig at være en positiv faktor i Aalborg Kommune. Derfor arbejdes der på at tilføre den relevante viden til flere byggeprojekter igennem udvikling af generelle digitale værktøjer og faste arbejdsprocesser i projekterne. Målet med denne udvikling er at nå flere projekter end dem der pt. afholdes projektmøder med.

Netværk

Netværk

Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen lægger værdi i at være ”first-movers” indenfor vores felt, ligesom videndeling tillægges stor værdi. Derfor prioriteres det, at Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgiver deltager i flere nationale netværk om tilgængelighed, universel design og lovkrav.

Netværksarbejdet har direkte påvirkning på udviklingsarbejdet, den aktuelle vidensdeling og arbejdsmetode, der foregår i Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgivning. Særligt samarbejdet og vidensdelingen med BUILD (Statens Byggeforsknings Institut) og Bygherreforeningen påvirker udviklingsarbejdet til fremtidssikrede digitale værktøjer.

I 2019 opstod et nyt samarbejde mellem de nordjyske kommuner i netværket DABYFO. Dette netværk arbejder for at ensarte byggesagsbehandlingen og særligt stikprøvekontrollen i byggesagerne i Nordjylland.

Aalborg Kommunes tilgængelighedsrådgiver er sammen med tre byggesagsbehandlere fra andre nordjyske kommuner udnævnt som Nordjyllands specialister i Bygningsreglementets kapitler 2, 9 og 10. Alle de nordjyske kommuner kan spørge de fire specialister til råds i tvivlstilfælde om tilgængelighed ved færdigmelding samt ved stikprøvekontroller. Derudover skal specialisterne udarbejde et digitalt værktøj og vejledninger til alle de nordjyske kommuner. Vejledninger og værktøjer skal benyttes af byggesagsbehandlerne i deres arbejde. Dette arbejde forventes at fortsætte de kommende år.

Råd og udvalg

Råd og udvalg

Aalborg Kommune har et aktivt Handicapråd, som har nedsat et tilgængelighedsudvalg. Tilgængelighedsudvalget er et bindeled mellem Handicaprådet og aktiviteterne på tilgængelighedsområdet. Udvalgets formål er at udbrede viden om tilgængelighed og vidensdele om byggeprojekter i Aalborg kommune.

Tilgængelighedsudvalget arbejder også med Aalborg Kommunes tilgængelighedspulje, der årligt giver økonomisk støtte for flere projekter. Der ydes årligt støtte for kr. 250.000, - til projekter, der vil øge tilgængeligheden i samfundet. Derudover fungerer tilgængelighedsudvalget som sparringspartnere for tilgængelighedsrådgiveren i dennes opgaveløsning.

Tilgængelighedsrådgiveren er formand for tilgængelighedsudvalget og deltager i Handicaprådets møder 4 gange årligt.

Generelle tendenser

Generelle tendenser

I 2019 har tilgængelighedsrådgiveren opsamlet generelle tendenser nationalt og i kommunalt qua typen af efterspørgsel på tilgængelighedsrådgivning i eget regi. En særlig tydelig tendens er den positive udvikling af tilgængelighedsområdet både kommunalt og nationalt. Denne udvikling vurderes primært at være et resultat af:

• Bygningsreglement 2018.

• Udbredelsen af social bæredygtighed.

• En stigende velvilje i samfundet til at skabe et ligeværdigt og inkluderende bebygget miljø.

Udviklingen viser, at projektledere m.fl. har et øget behov for at få tilført viden om brugerbehov/adfærd og hvordan disse omsættes i aktuelle projekter så lovsamlingen imødekommes. Tilgængelighedsområdet er qua funktionskrav i lovgivningen blevet et komplekst område, hvor en bred baggrundsviden om mere end lovsamlingen er blevet et krav for tilgængelighedsrådgivere og tilgængelighedsauditører.

For tilgængelighedsrådgiveren har de nye tendenser afstedkommet en øget indsats på at imødekomme det brede arbejdsfelt igennem udvikling af vejledninger, tjeklister, digitale værktøjer og den øgede mængde publicerede artikler.

Denne indsats har fået en god modtagelse, og har givet øget viden ved samarbejds-partnerne. Samarbejdspartnerne har efterfølgende i høj grad vist, at viden kræver mere viden, idet efterspørgslen på især udviklings- og vidensdelingsopgaverne er steget.

Fremtidige indsatsområder

Fremtidige indsatsområder

Tilgængelighedsrådgiverens forslag til fremtidige indsatsområder tager udgangspunkt i det øgede behov fra projektledere og bygherre for tilførelse af viden om brugerbehov, lovgivning og fusionen heraf.

Forslagene er som følger:

• Udvikling af digitale værktøjer

• Intern og ekstern vidensdeling

• Yderligere udvikling af tilgængelighedsstrategier

• Udvikling af yderligere tjeklister

• Forsat Nordjysk samarbejde i DABYFO

• Oprettelse af tværfagligt internt netværk ”Bedre By og Bolig”

• Optimering af rådgivningen.

Aalborg Kommunes Handicapråd orienteres om aktive indsatsområder i 2020 i forbindelse med tilgængelighedsrådgiverens halvårlige rapportering.

Kontakt

Kontakt

For samarbejde med Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningens specialist i tilgængelighed, universel design, lovsamlingen, brugerbehov og fusionen af disse i dit projekt eller vidensdeling kontaktes: Tilgængelighedsrådgiver Kit Bos

via hjemmesiden http://www.aalborg.dk/tilgaengelighedsraadgivning

Mail: kit.bos@aalborg.dk Tlf. 2520 1959

Created By
Kit Bos
Appreciate

Credits:

Aalborg Kommune