At jage om natten er relativt nyt for de fleste danske jægere, og det stiller nogle andre betingelser end almindelig dagjagt – specielt når vi taler om sikkerhed.
Tekst: Nicholai Vigger Knudsen
Foto: Niels Søndergaard og Christian Lang Jensen
Inden vi taler om sikkerhed, skal vi lige være enige om, hvilke typer natjagt der er tilladt i Danmark. Natjagt er nok egentlig et forkert ord at bruge, da jagt i Danmark som udgangspunkt kun må finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang, altså ikke om natten.
Hvorfor så overhovedet tale om sikkerhed ved natjagt, og hvad er natjagt egentlig? Jo, miljøministeren kan fastsætte regler for visse bestemte vildtarter, der udvider eller begrænser det tidsrum, hvor vi må jage dem. Desuden er der nogle vildtarter, som ifølge vildtskadebekendtgørelsen må reguleres i de mørke timer. Definitionerne af de forskellige former for tusmørke, skumring, dæmring osv. kan være uoverskuelige, så blandt andet derfor omtales jagt efter solnedgang heller ikke som natjagt, men blot jagt før og efter henholdsvis solopgang og solnedgang.
Uanset om du kalder det skumringsjagt (umiddelbart efter solnedgang) eller dæmringsjagt (umiddelbart før solopgang), kan det i en del af perioden være så mørkt, at det kan blive rigtig farligt, hvis ikke man tænker sig rigtig godt om.
Natjagt med riffel
Når du hører om natjagt i Danmark, tænker du formentligt først på regulering af mårhund og vaskebjørn med riffel og måske mere specifikt på brugen af lysforstærkende og/eller termisk udstyr.
I forbindelse med regulering af netop mårhund og vaskebjørn åbner vildtskadebekendtgørelsen nemlig mulighed for at anvende lysforstærkende og termiske håndspottere til lokalisering af dyrene og desuden lysforstærkende sigtekikkerter/clip-on-systemer på riflede våben. Lysforstærkende sigtemidler dog kun i forbindelse med regulering på anlagte foderpladser.
Det kræver ikke en tilladelse at anskaffe eller anvende en termisk håndholdt kikkert. Termiske kikkerter må dog IKKE anvendes til opsporing af vildt i andre jagtlige sammenhænge end ved regulering af mårhund og vaskebjørn – heller ikke til opsporing af anskudt eller nedlagt vildt.
Lysforstærkende sigtekikkerter eller lysforstærkende clip-on-systemer, som kan monteres på riflens almindelige sigtekikkert, kan fås i mange udgaver. Det kræver en våbentilladelse fra politiet at anskaffe lysforstærkende sigtekikkerter. Tilladelsen, som er gratis, skal, ligesom andre våbentilladelser, medbringes i forbindelse med regulering med det lysforstærkende udstyr. Riflen må ikke bære lysforstærkende udstyr under andre former for jagt eller regulering – heller ikke selvom den lysforstærkende funktion er slået fra.
Lyskilder på baitplads
Faste lyskilder, som i udlandet bruges på foderpladser til vildsvin, vil også kunne bruges på baitpladser til mårhund. De giver tilstrækkeligt lys til, at man i sigtekikkerten kan identificere mårhunden og afgive et sikkert skud. Fast lys har desuden den fordel, at det er nemt at opdage, når en mårhund indfinder sig på pladsen.
Husk, at lyskilden skal pege væk fra, hvor du sidder, da den ellers kan blænde i skudøjeblikket. Der findes modeller, som tænder i skumringen og forbliver tændt hele natten indtil daggry, og der findes modeller, som først tænder, når der er bevægelse under sensoren. Begge varianter virker, men mårhundene kan være forsigtige med at bevæge sig ind i lyset, indtil de vænner sig til dette. Det er dog forskelligt fra individ til individ.
Hurtigt skud ved lyskegle
Hvis du vælger at bruge en lygte monteret på din riffel, findes flere forskellige slags. Grønt eller rødt lys synes at fungere bedst, men hvidt lys kan også anvendes. Vær opmærksom på, at mårhunden muligvis vil flytte sig ud af lyskeglen, og at skuddet derfor skal falde forholdsvist hurtigt. En hvidmalet pæl evt. med en refleks monteret midt på pladsen kan hjælpe med at finde pladsen hurtigt i sigtekikkerten.
Sikkerhedsretningslinjer
Alternativt til synligt lys kan der anvendes lysforstærkende sigtekikkerter ved regulering af mårhund og vaskebjørn. Regulering i mørke stiller ekstra krav til jægeren, da man ikke har de samme muligheder for at orientere sig som i dagslys. Reguleringen skal derfor gennemføres med stor omtanke og forsigtighed. Her er de etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser ved jagt og regulering om natten:
1. Indskyd/afprøv altid dit sigtemiddel, inden det anvendes i mørke.
2. Træn, og bliv fortrolig med dit udstyr, inden du anvender det til regulering – også i mørke.
3. Tilstræb altid at skyde fra en hævet position, f.eks. en skydeplatform – og på relativt korte afstande, da det minimerer risikoen for opspringere.
4. Ved ankomst på post bør du som noget af det første justere dit udstyr, så billedet bliver så optimalt som muligt.
5. Afgiv aldrig skud i områder, som du ikke har set i dagslys.
6. Skyd aldrig på afstande, hvor du ikke tydeligt kan se dit kuglefang – vildt er ikke kuglefang!
7. Ved regulering i denne sammenhæng (mårhund, vaskebjørn), kan der med fordel anvendes kraftigt fragmenterende projektiler – gerne i små kalibre (.222 og lign.).
8. Hvis du er det mindste i tvivl om, hvad du sigter på – så er du ikke i tvivl – undlad at skyde!
Sikkerhed med hagl
Ved andetræk om morgenen eller om aftenen skal du være opmærksom på, at nogle ting ved hagljagt i mørke er ganske anderledes end jagt om dagen.
Dette bør du være særligt opmærksom på:
1. Når det er mørkt, eller når lysforholdene er begrænsede, bør du ikke gå med et ladt våben, men vent med at lade op, til du er på plads på din post.
2. Hvor kan jeg skyde? Den anbefalede haglstørrelse (stålhagl) til jagt på store ænder over lokkere eller på træk er størrelse 2-6, hvilket giver en sikkerhedsafstand på ca. 275-350 meter, og hvis du tidligere har været på eksempelvis andetræk om aftenen, har du helt sikkert oplevet, at du ganske hurtigt efter solnedgang ikke kan se særligt langt. Blandt andet derfor bør du som jagtleder – og også gerne som jagtdeltager – se såten/stedet i dagslys, inden I jager i mørke, så I ved, hvilke retninger I sikkert kan skyde i.
3. Bliv på din plads! Det giver sig selv, at man skal blive på sin plads, men i forbindelse med jagt i mørke er det endnu vigtigere end i dagslys.
4. Kend dit våben! Jægere, der ikke regelmæssigt betjener deres våben, er mere tilbøjelige til at begå fejl, og fejl med skydevåben kan være farlige i de fleste situationer, men endnu mere i mørke. Se det som en god ”undskyldning” for at komme mere på skydebanen.
5. Hav styr på din hund! Hvis der på f.eks. et andetræk i mørke er aftalt, at der kan skydes lave skud, fordi I alle står på samme side, og sikkerheden i øvrigt tillader det, bør I aftale, at hundeførerne tydeligt meddeler, når der apporteres, så skydningen enten kan indstilles, eller der kun skydes opad. Langt de fleste jagtulykker med glatløbede haglvåben involverer desværre jagthunde. Pas på vores bedste jagtkammerater!
Er du det mindste i tvivl – så hold skuddet tilbage!
nvk@jaegerne.dk