Dag 1 – Onsdag d. 4 Januar 2017
- Skridt: 10.524 – 6.2 km
- Vejret: skuffende, overskyet med lidt regn
- Dagens bedste måltid: Victors pizza / 1411 Polk St.
Friske og klar stod vi op til den første dag i San Francisco! Vejret var overskyet med lidt små dryp, dog stoppede det os ikke i at tage en spadseretur til turens første virksomhedsbesøg hos TechShop på 910 Howard Street. Vi var begge spændte på at se, samt høre mere om virksomheden fra én i selve organisationen. Vi blev budt varmt velkommen af Jim Newton, som holdt et spændende oplæg om, hvordan TechShop er startet og viste nogle af de produkter, som er udviklet i værkstedet hos TechShop. Produkter som Oru Kayak og Lumio Book Lamp var vi meget fascinerede af. Det var en fornøjelse at se og høre om de mennesker bag de banebrydende produkter, samt at se at hvad viljestyrke, hårdt arbejde og en god idé reelt kan blive til, når man har adgang til de rette faciliteter. Efter et spændende og inspirerende oplæg, fik vi nu muligheden for at se alle de faciliteter, som er hos TechShop. Der var tilnærmelsesvis alt hvad en iværksætter kunne drømme om. Så lige meget hvilken idé man går og grubler med, så er TechShop det rette sted. Et sandt sted, hvor en spirende idé og drøm kan blive til virkelighed. Flere af dem!
Dagens næste besøg var hos virksomheden Cobaltix på 1095 Folsom Street. Endnu en spændende virksomhed, som vi har hørt meget om, og som vi glædede os til at dykke endnu dybere ned i. Vi blev taget flot imod i det rustikke industri lokale af CEO Steve Walker. Et spændende oplæg, som vi havde glædet os til ventede. Steve kunne fortælle vidt og bredt om hans forskellige udskejelser og oplevelser i hans mange år som entreprenør og CEO for virksomheden Cobaltix. Et meget medrivende oplæg som Steve gjorde til sit helt eget grundet hans fantastiske personlighed. Hans passion for iværksætter branchen kom specielt til syne efter oplægget, hvor han stolt viste sin bogreol frem med de nyttige bøger til nysgerrige hjerner. "Sig hvad I vil vide, så fortæller jeg hvilken bog I skal læse". I næsten halvanden time stod vi samlet om en bogreol og snakkede om bøger der handlede om marketing, lederskab, nytænkning og livsfilosofi. Han er i vores definition vores første møde med en ”rigtig” entreprenør her i San Francisco. Steve havde en fantastisk personlighed, som vi tror at mange vil kunne tage ved lære af, også os selv for den sags skyld. En mand som er både personlig og professionel, en menneskekender, openminded, men også kontant og målrettet. Vi lagde især stor vægt på hans viden om management, salg og ledelsesaspektet som han er en klar specialist i, qua hans opbygning af Cobaltix. Vi er ikke i tvivl om, at vi har fået en hel del med fra vores møde med Steve. Nogle aspekter ved entreprenørskab, management og ledelse, som vi ikke havde fået på samme måde før. Dagens sidste disciplin stod på fremvisning af vores crowdfunding videoer for Steve, samt resten af klassen. Vi fik muligheden for at se, hvad de andre grupper havde kreeret, samt få et par kommentarer fra Steve, som i den grad ved, hvad han taler om. Steve tog rigtig godt imod vores businessidé og video, som han så stort potentiale i. Kommentarer fra Steve: "I definitely see a big potential in this business idea, for sure!" "I like the part of helping other women" "try to work on the name, I don't remember it" "I liked the video". Vores hjerter sprang lige et ekstra slag, og vi blev en smule stolte af vores projekt og video. Det gav os ekstra blod på tanden.
Dag 2 – Torsdag d. 5 Januar 2017
- Skridt: 23.534 – 14.8 km
- Vejret: kæmpe sol og blå himmel
- Dagens bedste måltid: Nachos med Guacamole / Wipeout Bar & Grill, Pier 39
Vi vågner til bragende solskin, et scenarie som vejrguderne havde været meget pessimistiske omkring. Men i dag, torsdag d. 5 Januar, skulle vi have kompensation for det regnvejr vi landede til tirsdag, og det kedelige vejr onsdag. Da vores første virksomhedsbesøg startede kl. 13, og vi stadig var ramt af en smule jetlag, besluttede vi os for, at dagen skulle starte kl. 9.30 med en dejlig gåtur i det skønne solskinsvejr mod Fishermans Wharf og Pier 39. Og som skrevet så gjort. Vi gik os en dejlig tur fra hotellet mod Fishermans Wharf, hvor vi også kom forbi den populære Lombard Street, som er kendt for sine mange hårnålesving. Derefter gik vi til Pier 39, hvor de berømte søløver holder til.
Efter at have fordrevet tiden i solen, blev det tid til vores besøg hos Autodesk på 1 Market Street. En virksomhed, som vi havde hørt meget om, og derfor også glædet os til at besøge. Dette besøg gik langt over vores forventninger, et meget inspirerende sted, hvor kun fantasien sætter grænser. Det var som at træde ind i et sciencefiction univers, med projekter du aldrig kunne drømme om fandtes i dag. Vi fik en flot rundvisning, hvor vores kæber hang langt nede på maverne af os. Selv os kreative KEA-studerende følte os tabt bag en vogn. Alt hvad vi blev præsenteret for, var efter vores mening for godt til at være sandt! Men nej, alt hvad vi så hos Autodesk, var virkelige kreationer. Et sandt sted for iværksættere og entreprenører. Nogle af de mange ting, som vi især blev inspireret af, var den ”selv-groende” bil fra Mercedes der kunne nedbryde sig selv igen, bolden der kunne producere lys og baby inkubatoren der kan holde en baby varm trods omgivelserne. Det var meget svært at vælge bare en eller to ting, der inspirerede os, for alt hvad udstillingen hos Autodesk havde at byde på var helt igennem fantastisk. Efter fremvisningen fik vi lov til at udforske udstillingen på egen hånd, og få set alle de utrolige ”opfindelser”. Vi fik stor inspiration hos Autodesk, og fik en følelse af at intet er umuligt. Det var som at være i en drømmeverden. En drømmeverden som helt sikkert har sin rette plads i USA, hvor alt er muligt.
Dag 3 – Fredag d. 6 Januar 2017
- Skridt: 18.398 – 11.7 km
- Vejret: mest sol med skyer ind imellem
- Dagens bedste måltid: havregrød med kanel og mandler / ukendt cafe
Så blev det fredag, og i dag skulle vi have vores første møde med Silicon Valley. En dag vi havde glædet os meget til, for det var i dag at vi skulle besøge Google. Dagen startede tideligt, da vi skulle mødes foran Zuni Café på 1658 Market, kl. 7.45 hvor vores chauffør Lacrissa, hentede os i ”the big black bus”. Vaske ægte ghetto stil. Første virksomhedsbesøg var hos Plug and Play Tech Center. Dette besøg kunne nærmest ikke være mere skræddersyet til vores valgfag, da Plug and Play er en virksomhed som connecter startups med større virksomheder, og derved er de med til at danne det ultimative økosystem for startups. En sand accelerator må man sige. Vi fik en rundvisning af Laura, som kunne fortælle om virksomhedens opbygning, arbejdstilgangen og hvad det vil sige at arbejde med startups, samt investerings aspektet. Rundt på Plug and Play så vi de små opstillede kontorer med skillerumsvægge, plastikplanter og generelt minimalt interiør. Her var fokus et helt andet sted. Nemlig målrettet og produktivt arbejde! Efter rundvisningen havde vi mulighed for at fortælle om vores forretningsideer, og få gode råd og tips. Det var et super spændende og inspirerende møde, hvor vi fik en helt masse ny viden, om hvordan en accelerator fungerer, samt hvordan man har mulighed for at connecte med større virksomheder. Helt uventet tilbød hun feedback og kontaktmuligheder hvis vi sendte hende vores pitch. Ret fedt at hun tilbød hendes tid til os. Derudover lærte vi også om hvordan man hente investeringer, samt hvilken indflydelse og hvad investorerne tænker, når de investerer i startups.
Efter vores møde med Plug and Play Tech Center, gik bussen nu mod dagens højdepunkt. Nemlig besøget hos den multinationale virksomhed Google i Mountain View. Allerede da vi kører ind i Google-city, kunne vi mærke at viben var helt speciel. Google-city er på ingen måde for sjov, og det er faktisk en by! Folk cykler rundt på Google-cykler og kører i Google-biler. Vi blev sat af ude for ”hovedbygningen” hvor vi blev mødt af danske Simone, som er ansat hos Google. Vi fik en rundvisning af Simone udenfor bygningen og i deres kantine. Simone kunne fortælle meget om arbejdsgangen hos Google, og om hvordan hun, fra at læse i København blev praktikant hos Google i Dublin, til at blive ansat i Googles hovedkvarter i Mountain View, Silicon Valley. Hun kunne fortælle om hvordan det er at operere i en virksomhed som Google, hvordan der er stor åbenhed og tillid til medarbejderne. "Så længe du når dine mål og deadlines, så administrerer du selv din tid." Det var utroligt inspirerende at høre, fra en som man kunne relatere til, og at høre om hvad hun har gjort for at nå så langt i sin karriere. Vi fik et godt indtryk af Google, hvor en af hovedtingene vi lagde mærke til, var at der ikke bliver sat grænser for medarbejderne. Derimod er virksomheden med til at inspirere og fremme innovationen hos deres medarbejdere. Efter snakken med Simone, blev det tid til at udforske Google lidt mere på egen hånd. Her fik vi både set Google cykler, Android figuren og andre karakteristiske ting ved Google. Efter en halv time på egen hånd, blev det igen tid til at vende snuden ”hjemad” til San Francisco, med Lacrissa. Vi gjorde et kort stop i Googles souvenir shop, hvorefter party-bussen kørte os til vores pickup sted, og vi kunne gå hjem til hotellet igen. Selvom det var fredag, var vi godt trætte, så det blev kun til en enkelt øl ude, inden vi smuttede til køjs.
Dag 4 – Lørdag d. 7 Januar 2017
- Skridt: 25.351 – 16.2 km
- Vejret: Blæst med regnbyger
- Dagens bedste måltid: Cinnamon bun / San Francisco Premium Outlets
Så blev det lørdag, og vores første San Francsico weekend stod nu for skud, og ideerne til hvad vi skulle lave var mange. Halvdelen af holdet, samt dem vi boede sammen med på hotellet, var fredag aften kørt til Redwoods så vi var nu kun tre tilbage resten af weekenden. Vi besluttede os, sammen med Benjamin, at tage på shoppingtur i den lille by Pleasanton, hvor der ligger en kæmpe udendørs outlet. Vi tog med en Bart ud til Dublin/Pleasanton og tog derfra en taxi 7 min ud til outlettet da det ikke var muligt at gå dertil (vi er ellers blevet glade for at gå!). På togturen under Bay Bridge gennem Oakland og Hayward oplevede man en anden del af Californien som var mere fredelig og mindede til tider om Desperate Housewives “Visteria Lane”. Det var også tydeligt at se de store øde industriområder, som lå ude for Oakland, som nærmest synes ødet og efterladt. Kontrasten var stor i forhold til det vi har oplevet de foregående dage i San Francisco trods den korte afstand. Efter en lang dag, med 8 timers shopping, blev det tid til at drage hjemad. Vejret havde været meget blandet, og der var kommet enkelte byger i løbet af eftermiddagen. Da vi besluttede os at drage hjemad med det ældre og larmende Bart, åbnede himlen sig, og her må man sige at amerikanernes ordsprog ”it is raining cats and dogs”, kom til sin ret. Grundet regnen besluttede vi os at tage en Lyft hjem fra stationen, så alle vores ny indkøbte varer, ikke blev drivvåde. Resten af aften blev brugt på værelset, med fødderne oppe, iført nattøj, og med film og popcorn, inden vi faldt omkuld efter en hård (både for fødder og pengepung) og lang shopping dag.
Dag 5 – Søndag d. 8 Januar 2017
- Skridt: 20.132 – 12.3 km
- Vejret: Blæst og regn
- Dagens bedste måltid: Brunch på Toast / 1601 Polk St.
Søndag morgen vågner vi til samme kedelige regnvejr, som dagen i går blev afsluttet med, derfor var udsigten til en indendørs hygge søndag, næsten som vi kender den hjemme i Danmark. Da de andre stadig var i Redwoods tog vi for første gang ud på en rigtig amerikansk diner, for at få en real American breakfast, med alt hvad hjertet begærer. Og især vafler og pandekager stod som et must denne regnvejrs søndag. Trods den store mængde mad, som de serverer overalt herovre, så var det nu lækkert med lidt afveksling fra vores cornflakes serveret i de kendte røde plastic kopper fra de amerikanske high school film. Efter det udsøgte morgenmåltid, brugte vi et par timer på at skrive på vores blog, til sød musik og regnens trommen på vinduet. Sent på eftermiddagen, vendte vores rejsekammerater hjem fra deres tur i Redwoods, lidt tømmermænds ramte fra weekends strabadser. Da regnen var stoppet, besluttede vi at gå en lang tur rundt i byen, for at lufte de tømmermænds ramte, og komme ud af vores rum kuller. Vi gik efter at finde et hyggeligt sted at spise, dog uden held, så vi valgte at vandre hjem til vores trygge rammer på Polk Street, og spiste en dejlig omgang thaimad.
Dag 6 – Mandag d. 9 Januar 2017
- Skridt: 15.127 – 9.6 km
- Vejret: overskyet med lidt regn
- Dagens bedste måltid: Popsons burger / 330 Townsend St.
Mandag morgen mødtes vi på Cobaltix hvor vi blev introduceret for Elise May som er stifter af SKINutritious. SKINutritious producerer hudplejeprodukter og yder personlig vejledning og behandling, til kvinder og mænd med behov for ekstra pleje til ansigtet. Elise havde en meget personlig historie bag hendes virksomhed, og man kunne mærke på hende at hun brændte for at leve op til hendes kunders behov og yde en god kundeservice. I forhold til de andre virksomheder havde Elise ikke fokus på at vokse stort eller tjene flere millioner. På nuværende tidspunkt var det vigtigste at hun kunne administrere hendes forretning, og stadig have det sjovt og derudover ville hun have muligheden for at kunne holde fri. Hendes historie var ret inspirerende, fordi hun gav et andet syn på samme historie. Hun har også været de hårde tider igennem, tvivlen og nedturene som mange af de store virksomheder har. Hun har formået at kæmpe hårdt og klare den og er tilfreds der hvor hun står i dag. Hendes passion er så stor at hun har det bedst med at have "hands on" på det hele.
Hun kom med 5 super gode råd til nye iværksættere:
- The why - Huske sig selv på hvorfor det er man gør det man gør
- The personal aspect - Den personlige histore er uhyre vigtig
- Stay educated - Hold dig opdateret. Tag kurser, workshops og andre timer der kan hjælpe dig
- Have fun - Ha det sjovt undervejs, ellers er det svært at ligge alt det arbejde der kræves
- Balance - Husk at arbejde ikke er alt, brug din familie og venner til det de er der for
Efter frokost mødtes vi på den store virksomhed Cisco på 500 Terry A Francois Blvd.
Vi mødtes med danske Cathrine Andersens 28 år. Hun startede i 2011 en software virksomhed med danske Christian Rasmussen. De formåede på kort tid at bygge et software system der kunne optimere måden at kommunikere gennem billeder og videoer i virtuelle møder. Cathrine fortalte om opbygning af virksomheden, udviklingen og hele processen omkring det med at sælge sin virksomhed til en større virksomhed. Cathrines historie var meget fascinerende og man fik kæmpe respekt for det arbejde der kræver at gå gennem så mange ting på så kort tid. På tre år formåede de at stifte virksomheden, få investorer, få 6 ansatte, køre virksomhed i USA, få flere tilbud fra større virksomheder og til sidst vælge at sælge til Cisco. Hele processen bag at sælge sin virksomhed var en kringlet historie og Cathrine fortalte hvordan de selv blev overraskede over alt det arbejde der skulle laves med advokater, kunder, og nye kollegaer. Det er altså ikke bare at sælge en virksomheden, overdrage materialer og penge. Spændende at se Cisco og deres videre arbejde med blandt andet Cathrine og Christians software udvikling.
Efter Cisco faldt regnen i stride stråler, og vi valgte at tage en Lyft ind til byen hvor vi kunne sidde og arbejde på bloggen og nyde lidt at få varmen på.
Dag 7 – Tirsdag d. 10 Januar 2017
- Skridt: 10.264 – 6.7 km
- Vejret: regn, regn og mere regn
- Dagens bedste måltid: Frokost hos Unity / 30 3rd St.
Endnu en ny dag, med overskyet og regnvejr. Øv, nu vil vi snart gerne se San Francisco i samme pragt som vi så den i torsdags. Ikke nok med at det er frygteligt vejr udenfor, er luften på værelset tyk af snot og hoste, og Julie må se sig slået, og blive hjemme, for at kunne være frisk til resten af ugen. Dagens første besøg, er hos den danske virksomhed Zendesk, som havde sin spæde begyndelse i en lille lejlighed på Nørrebro. Hos Zendesk mødtes vi med Jason Smale, som var director of product strategy. Dette var et af de besøg vi havde høje forventninger til, og følte at vi kunne relatere til, grundet virksomhedens danske rødder. Vi blev mødt af et meget smukt og nordisk indrettet kontor, og fik en helt særlig følelse af København og Danmark. Jason holdte et meget spændende oplæg, hvor vi især kunne relatere til arbejdsgangen i hans team, og hans arbejdsopgaver, da det er mange af de ting som vi har lært på vores uddannelse til multimediedesignere. Det var super spændende at høre om alle deres processer, og få et klarer billede, på hvilke trin man skal igennem, for at følge et projekt til døren. Hos Zendesk fik vi en stor forståelse for hvordan man bruger Design Thinking i en vaske ægte virksomhed, og vigtigheden af at inddrage alle i teamet for at et produkt kan blive udviklet bedst muligt, hvad enten det er designere, softwareingeniører eller chefer.
Inden næste virksomhedsbesøg, blev det tid til en lille kaffe pause, da vi havde lidt tid at slå ihjel. Lige ved siden af Zendesk lå en Chai Bar, så der gik vi ind, da det stod ned i stænger. Ikke langt fra Zendesk, lå Unity Technologies på 30 3rd Street. Da det stadig regnede meget udenfor, stak vi i løb, og vi kom frem og lignede nærmest druknede mus. Hos Unity mødtes vi med Sarah Hockman og Timoni West, og vi blev eskorteret ned for at få frokost, noget vi ikke havde regnet med. Hvis man vil se en flok studerende få julelys i øjnene, så skal man skam bare give dem gratis frokost og drikke, for nøj hvor var det lækkert. Efter vores vi fik hamstret mad, gik vi der fra med ”beskedne” frokost-tallerkner, op til et møderum hvor resten af Timonis team var samlet. Her fik vi en introduktion til de forskellige medarbejder i teamet, samt Unity som virksomhed. Det var en rigtig spændende snak, med en masse medarbejdere, hvor arbejdsglæden skinnede igennem. Vi fik også et indblik i nye og upcomming trends, som Virtual reality, Artificiel reality og Machine learning. Til vores store forventning, regnede det stadig en hel del, så et par af os satte os på Starbucks, for at skrive lidt videre på vores travel blog. Sent på eftermiddagen, drog vi hjem for at se til den sygdomsramte, som heldigvis havde fået det bedre, men dog stadig var ramt af lidt snot og hoste. Da vi alle var trætte, kolde og våde, blev aftensmaden den hurtige løsning, i form af pizza fra Victor’s, hvorefter det blev til en tidelig godnatter, så vi kunne være klar til en ny dag.
Dag 8 – Onsdag d. 11 Januar 2017
- Skridt: 11.685 – 7.8 km
- Vejr: mest sol med skyer ind imellem
- Dagens bedste måltid: Kæmpe cookie med chokolade og havsalt / Bristols Farms Westfield centre 865 Market St.
Så blev det onsdag, og da dagens eneste virksomheds besøg først startede kl. 16, sov vi i dag længe, og det meste af formiddagen tog vi i et tempo som minder om en snegls. Da vi havde fået rum kuller, af at tilbringe formiddagen på vores hotelværelse, valgte vi at gå en tur i shopping centret Westfield på Market Street, for at fordrive tiden (læs: bruge flere penge på shopping). Her kom vores pengepunge endnu engang på arbejde, og man kan spørge sig selv, om man kan shoppe for meget? Vores svar er nej. Efter en smoothie, en stor cookie med havsalt og et større hul i pengepungen, var klokken efterhånden blev tid til vores besøg hos Airbnb.
En rask gåtur, til 888 Brannan Street, og vi var fremme til hvad der skulle vise sig at blive turens bedste virksomhedsbesøg. Airbnb head quaters. Vi blev budt varmt velkommen af Benjamin Kasman og Sally Carmichael, som var henholdsvis Production Manager og Designer i Airbnb’s design team. Vi startede med en rundvisning, i deres helt utrolige bygning, hvor man nærmest fik rejsefeber, bare at af gå rundt. Alle afdelinger bar præg af en af de storbyer som Airbnb opererer i. Vi var igennem de fleste kulturer og verdensdele på halvanden time! Sofaer, hyggekroge, madoplevelser, plakater, neonlys og andre vilde udsmykninger gjorde det er sted uforglemmeligt. Alt var unikt og originalt, man må sige at Airbnb’s kontor var noget helt specielt, og meget imponerende. I rundturen, blev vi af Ben og Sally introduceret til virksomheden, samt arbejdsgangen i design teamet. Det var spændende at høre fra Sally, som var startet som praktikant hos Airbnb, og nu var blevet fast ansat, hvilket gav os en følelse af at det måske kunne være os en dag. Både snakken med Ben og Sally, og rundvisningen hos Airbnb, gav os rigtig meget inspiration, og vi blev endnu engang bekræftet i at, San Francisco har en helt speciel vibe over sig. Efter det fedeste besøg hos Airbnb, drog vi alle mod en bar, for at få en øl og lidt at spise. Et super hyggeligt socialt tiltag, hvor vi havde mulighed for at være sammen med hele gruppen, når nu vi er spredt for alle vinde i byen. Efter et par timer på baren, med øl, dart og masser af grin, besluttede vi os for at tage tilbage mod hotellet, og krybe til køjs, så vi kunne være klar til torsdag, hvor endnu to spændende virksomhedsbesøg stod for døren.
Dag 9 – Torsdag d. 12 Januar 2017
- Skridt: 12.184 – 7.9 km
- Vejret: Høj sol og lunt
- Dagens bedste måltid: $1 fedtfri morgen yoghurt, alle varianter, fra Trader Joe’s /1095 Hyde St.
Torsdag var anden dag vi skulle til Silicon Valley. Dog havde vi lige et virksomhedsbesøg i byen, inden vi blev hentet af ”the big black bus”. Vores første besøg, var hos crowfunding sitet Indiegogo på 965 Mission St.
I forbindelse med at vi producerede vores egne crowdfunding videoer, gjorde vi vi bekendtskab med Indiegogo og fandt stor inspiration i deres videomateriale. Vi blev mødt af Sandy Diao, som er ansvarlig for at vejlede og rådgive startups med deres crowdfunding videoer. Sandy’s oplæg var utroligt inspirerende i forhold til den rådgivning hun kunne give os, vedrørende en god crowdfunding video. Hvis tiden og muligheden havde været der, havde det været sjovt at vise vores film til Sandy for at høre hvilke råd hun ville give os.
Lacrissa kom endnu engang og hentede og i den store sorte bus, som nu var kendetegnet for KEA partybus.
Turen til Silicon Valley bestod af et enkelt virksomhedsbesøg hos Clover, et af de få steder som både arbejder med software og hardware. Wako og Nico tog pænt imod os og vi fik lov at tage plads, underskrive kontrakt og få lov til at sidde og afprøve deres Clover Mobile model. Clover skilte sig ud på den måde at de gjorde meget ud af vores besøg. Nico var utrolig dygtig til at fortælle om Clover samt besvare på spørgsmål. Det imponerende ved Clover var bla. deres hardware design. De har brugt mange timer på at få det helt rigtige design i hus, ved at teste igen og igen. Ingen kendte Clover da vi ankom, men vi kommer helt sikkert til at kigge efter det i butikkerne herovre nu!
Dag 10 – Fredag d. 13 Januar 2017
- Skridt: 12.184 – 7.9 km
- Vejret: Høj sol igen
- Dagens bedste måltid: Tomatsuppe fra Local Union 271 / 271 University Ave, Palto Alto
Next man down, Nanna vågner med migræne - ØV! Og må derfor være oversidder til dagens lange spændende dag.. Det er på ingen måde sjovt at være låst fast på et hotelværelse med dårligt internet, tomt køleskab og konstant TVShop i fjerneren!
Fredagen står på en lang dag i Silicon Valley hvor vi blandt andet skal pitche vores egen business idé .WO. Der var lidt nerver på fra morgenstunden af og især nu hvor vi var en amputeret gruppe.
Vores første besøg inden Silicon Valley var Lyft. En virksomhed som vi alle har gjort bekendskab med herovre. Vi mødtes med Brooke Dodson og Nicole Bronstein, to marketings ansatte for virksomheden. De gav os en præsentation af Lyfts historie, deres nutidige, samt Brooke og Nicole's bud på fremtidige planer og muligheder for virksomheden. Det var interessant at høre om deres strategier og holdninger i forhold til Uber som jo yder den samme service til de næsten samme penge.
Vi blev derefter hentet af Laquricia i bussen og kørte mod Silicon Valley. Vi ankom til danske Innovation Center Denmark, hvor vi skulle pitche. Både Nanna og Maria lå syge så den amputerede gruppe måtte stå på egne ben. Vi mødte Christian Vinther og Jakob Mark Søderberg som begge var danskere og var her i Silicon Valley for at hjælpe andre danskere med deres startups. De holdte et kort oplæg om deres roller og opgaver i forhold til de programmer de tilbyder startup virksomheder. Inden længe begyndte vi med vores egne pitches. Der var en smule nerver på, nu hvor der var to udefra til at vurdere, være kritiske og stille spørgsmål.
Vores pitch gik rigtig fint og vi fik god feedback. Deres kommentarer var lidt tilsvarende dem vi fik fra Steve Walker i sidste uge. Alle gjorde et godt stykke arbejde med deres præsentationer, og mange havde ændret ting til det bedre efter den første pitch i Danmark. En vinder skulle findes. Vinderen skulle findes ud fra deres ide, potentialet samt fremlæggelse.
“Vinderen har en simpel ide, en flot og god præsentation, og så er vi, investorer, glade for virksomheder der vil gøre verden til et bedre sted”
Vi fik et kæmpe smil på læberne og blev ret stolte! - Vi sendte straks billede og godt nyt hjem til Nanna.
Med den beskæftigelse i bagagen drog vi videre til Nordic Innovation House. Her mødte vi norske Gro Eirin Dyrnes hvis opgave mindede en smule om danske Christian og Jakob fra Innovation Center Denmark. Gro gav os et godt indblik i det mindset der ses her i Silicon Valley. Hun var god til at fortælle om det specielle mindset man har i Silicon Valley, samt begrebet pay it forward, som vi i den grad har mærket til på de forskelige virksomheder der alle tilbyder den hjælp de kan give. Et nyt begreb Gro fortalte om var FOMO fear of missing out - det understøtter ideen om at alle gerne vil være en del af det hele. Gro fortalte om de succeser hun har oplevet med hjælp fra et program gennem Nordic Innovation House. Stor respekt for at der findes muligheder som disse til at skubbe nyopstartede virksomheder igang!
I dag havde vi en god mulighed for fællesspisning. Der foregik på Local Union 271, på 271 University Ave, Palo Alto . Hyggeligt sted med en god stemning og endnu bedre vin. Trods den festlige optimisme i bussen, var vi alle trætte efter en lang og spændende dag.
Dag 11 – lørdag d. 14 Januar 2017
- Skridt: 22.336 – 14.6 km
- Vejret: Sol, sol og mere sol - lunt
- Dagens bedste måltid: Morgenmad på Toast / 1601 Polk St.
Lørdag morgen står solen højt og temperaturen vil nå 14 grader. En hel fridag med godt vejr og godt selskab skal ikke gå til spilde! Os syv på hotellet havde længe inden vi tog afsted snakket om at leje cykler og tage en tur over Golden Gate Bridge og i dag var det oplagt at tage afsted! Der blev pakket solbriller, kamera og så drog vi til den nærmest faste amerikanske diner Toast for at tanke op til turen.
Vi lejede vores fantastiske turist cykler fra Basically Free Bike Rentals, her betalte man $32 for en hel dag, hvoraf man senere kunne bruge de $32 i en sportsbutik på vejen. Win win - lige noget for vores studenter hjerter. Anbefalelsesværdigt! Nemt, billigt og god service!
Turen var smuk. Langs kysten i blændende sol mellem palmer og glade mennesker cyklede vi, 7 studerende fra KEA, høje på lykke og taknemlighed.
Vi valgte at tage den (vanvittige) stejle bakke på den anden side af broen, og på den måde komme op og se broen med San Francisco i baggrunden. Trods sved på panden og rystende ben nåede vi toppen og fik den fedeste udsigt. Når man står og ser ud over Golden Gate Bridge med de flotteste kyster og en vild kontrast mellem storby og natur, så folder drømmene sig for alvor ud.
Efter 6 timers vild cykeltur besluttede vi at få aftensmad nede ved Fisherman’s Wharf på en italiensk restaurant. For at skåne os selv (mest af alt have tid til en lur) tog vi en Lyft hjem til hotellet. Vi tog alle en velfortjent lur, hvorefter det var tid til pubcrawl, og afslutningsvis dans på en kæmpe klub, sammen med resten af holdet. Da skyggerne var ved at blive lange, vendte vi atter hjem til hotellet, og så blev der talt for.
Dag 12 – søndag d. 15 Januar 2017
- Skridt: 12.689 – 8.2 km
- Vejret: Sol og skyfrit men koldt
- Dagens bedste måltid: Annie’s hotdog / gadebod på Union Square
Søndag morgen var vi friske og drog ned til Union Square for at få købt de sidste gaver med hjem. Til vores store overraskelse, og ikke mindst for vores pungs bedste, var der 60% i GAP som er et amerikansk brand der laver det dejligste tøj vi nogensinde har haft fingrene i og så til en fair pris! Endnu engang fik vi shoppet og på vejen hjem tog vi en ægte amerikansk hotdog, fra gaden som vi kender dem fra flm.
De mange hjemmeløse og den konstante lugt af weed og dårlig hygiejne kan ellers få enhver til at være kritisk overfor gademad, men den her gang kunne vi ikke holde os tilbage. En hotdog på størrelse med en str. 45 og så med det hele.
Hvad vi ikke havde tænkt så meget over, var den gåtur vi tog hjem. Op ad bakke HELE vejen, i et halv travlt tempo med en hotdog i hånden og oveni hatten var vi tømmermænds ramte fra lørdagens udskejelser. Puha.. Lige der kunne vi godt savne Københavns flade stræder.
Hjemmefra havde vi planlagt en aftentur til Alcatraz og det var i dag vi skulle afsted. Selvom den famøse hotdog havde slået os ud af kurs, var det tiltrængt med frisk luft.
Vi mødte de andre fra holdet ude på Pier 33 hvor vi sejlede fra. Alcatraz var en oplevelse i særklasse. Hvis vejret er til det så kan det virkelig anbefales! En smuk sejltur med guidet information om øen og udsigt til Golden Gate Bridge. Den indendørs tur foregik individuelt med eget headset og “egen turguide”, nemlig en tideligere ansat fra fængslet. Turen rundt var meget realistisk og til tider ret skræmmende. Vi kunne nu nyde solnedgangen bag Golden Gate og en pink horisont bag San Francisco skyline. På sejlturen hjem sejlede vi øst om Alcatraz så vi fik Bay Bridge’s smukke aftenlys.
Dag 13 – mandag d. 16 Januar 2017
- Skridt: 11.269 – 7.5 km
- Vejret: Høj sol
- Dagens bedste måltid: Kaffe fra Sight glass coffee / 270 7th St.
Den tredje mandag i januar afholdes Martin Luther King’s day. Dette betød at de fleste butikker samt virksomheder holder lukket og vi har derfor haft en halv fridag. Til vores held skulle Danmarks herrelandshold spille en kamp mod Sverige klokken 20.45 dansk tid. På sådan en mærkedag for amerikanerne, var det nu også dejligt at kunne følge med det danske landshold og rigtig rykke sammen som vi danskere nu kan.
Vi har udrettet et ret passende ordsprog på denne tur som vi har grint meget af:
Danskere hader andre danskere, med mindre man er i udlandet, så elsker danskere andre danskere
Blot en af de forskelligheder vi har bemærket her i USA. Servicen er utrolig høj i butikker, på restauranter og på virksomhederne. En service som vi i den grad kunne lære noget af derhjemme.
Inden dagens sene og eneste virksomhedsbesøg, grundet helligdagen, tog vi i god tid ned mod Netlify og satte os på et kendt risteri/kaffebar Sight glass coffee på 270 7th Street for at arbejde på bloggen. Her kan man få kaffe i verdens klasse på alle tænkelige måder og det var da også oplagt at købe en speciel souvenir med hjem til Danmark.
Vi ankom til Netlify, et lille industrielt lokale med plads til det absolut nødvendige. Danske Christian Bach kom og bød os velkomne til San Francisco og begyndte herefter at fortælle om software virksomheden Netlify. Trods vores kendskab til opbygningen af hjemmesider samt Wordpress, kunne man hurtigt mærke det tekniske niveau steg til en grad ingen af os kunne følge med på. Christian var god til at tale, og havde en iver fro at fortælle men også en selvsikkerhed i sig selv der gjorde at man kunne høre han brændte for det her. Vi fik kørt en god samtale og Christian havde meget på hjertet og virkede interesseret i vores besøg og tilbød den hjælp han kunne. Christian fortalte om de mange vanskeligheder der desværre er ved at søge visum i USA. Besværligheder der gør det svært at køre virksomheden som man måske ønsker det.
Endnu engang må man sige at vi blev budt varmt velkommen.
Dag 13 – mandag d. 16 Januar 2017
- Skridt: 11.269 – 7.5 km
- Vejret: Høj sol
- Dagens bedste måltid: Kaffe fra Sight glass coffee / 270 7th St.
Inden vi nåede at se os om, så blev det turens sidste dag. Hold nu op hvor er de sidste 2 uger gået stærkt. Vi vågnede, og havde en underlig fornemmelse i kroppen. Tænk engang at det er sidste dag, vi vågner op og skal ud og opleve nye spændende virksomheder. Det er ikke til at forstå. Dagens første og næst sidste virksomhedsbesøg, var virksomheden TwentyThree. En dansk virksomhed, med speciale i video marketing. En dejlig gå tur i morgenens solskin, med det lange ben foran, til TwentyThree’s studie på 655 4th street. Her mødtes vi med danske Sarah Bay som står for afdelingen i San Francisco. Et super spændende møde, hvor entusiasme og gå på mod, spillede en stor rolle. Mødet med Sarah gjorde os klogere på hvem TwentyThree egentlig er og hvad de beskæftiger sig med. TwentyThree specialiserer sig i video marketing, og hjælper store som små kunder med at administrere deres forskellige platforme. Sarah gjorde os klogere på at video i sig selv ses som spillende en større og mere afgørende rolle i kommunikationsmæssige sammenhænge, både individer og virksomheder imellem. TwentyThree er ikke kun deres kunder behjælpelige med at administrere, de analyserer også på de resultater de får via deres service, så de har mulighed for at vejlede deres kunder. Alt i alt et rigtigt spændende møde, hvor vi fik en masse viden om kulturen i virksomheden og i SF, kommunikation, marketing og video.
Dagens næste og sidste virksomhedsbesøg, var host software-giganten Adobe. Et besøg som mange af os, havde set frem til. Og Adobe skuffer ikke. Efter en kort rundvisning, på Adobe kontoret, som er en gammel fredet bygning, skulle vi nu have et indblik i Adobe, arbejdsgangen i virksomheden og deres nye projekt Adobe Spark. Et super spændende oplæg fra Sasha Pave, leder af Marketing og next generation products, hvor vi fik et indblik i Adobe Spark, som er Adobes nye satsning. Et online ”program” hvor alle har mulighed for at producere enten billeder, video og webpages. Et let og intuitivt værktøj, som lægger vægt på ”Creativity for everyone.” Vi fik en stor indsigt i fremtiden for Adobe, og arbejdsgangen, samt uddannelses aspektet, da Ben Forta, head of education var til stede.
Sidste besøg var nu slut, og vi stod med en mærkelig tom fornemmelse i maven. Var de to uger virkelig gået så stærkt? Det kunne ikke være rigtigt. Men i morgen onsdag, satte vi igen kursen mod Danmark. Men inden da, var det tid til turens sidste aftenmåltid, og da det jo var tirsdag, kunne vi ikke andet end benytte os af Taco Tuesday. Størstedelen af klassen samledes på det lækre sted Tacolicisous, hvor vi spiste, som om vi aldrig skulle have mad igen. En underlig stemning, bredte sig, og vi fik sagt farvel og tak for denne gang til hele holdet. Og vi vandrede nu ud på vores sidste gå tur, mod Union Square, hvor vi ville skøjte. Dog uden held, da der desværre var lukket. Vi gik i stedet hjem, og fik grint og snakket det sidste, inden vi igen gav efter for Ole lukøje, og drog mod drømmeland.
Dag 15 – Onsdag d. 18 Januar 2017
- Skridt: 4.256 – 2.9 km
- Vejret: overskyet, regn og blæst
- Dagens SIDSTE og BEDSTE måltid: Morgenmad på Toast / 1601 Polk St..
Så blev det vores sidste dag i San Francisco, og vejret, var igen gråt og regnfuldt, ligesom da vi ankom. En stille og rolig morgen, da vi var heldige først at skulle tjekke ud klokken 12, gik med at få pakket det sidste, se Danmark spille håndbold mod Bahrain, og så drog vi ellers mod den sidste nadver, på vores ynglings morgenmads diner Toast. Vi mæskede os i æg og pandekager, og så vendte vi retur og tjekkede ud. Nu var det tæt på vi skulle sætte kurs mod lufthavnen, hvilket også betød at vi skulle sige ikke farvel men på gensyn til de andre, indtil vi ses igen hjemme i Danmark. Vi stod tilbage med en underlig og tom følelse, da vi satte os ind i bilen, og drog mod lufthavnen, for hvornår ser vi igen de mennesker som vi lige har haft 2 fantastiske uger sammen med? Snart håber vi!
Thank you San Francisco!
You have been great
Tak for din tid! Nanna & Julie❤️️