Loading

100 Miles Xtreme Gravel Challenge Denmark 12. september 2020

100 Miles Xtreme Gravel Challenge Denmark 2020.

100 Miles Extreme Gravel Challenge Denmark er et af Danmarks længste off-road motionscykelløb. I alt 160 km på grusveje, skovstier, singletrails og lidt asfalt i det sydligste Danmark - nogle steder med ganske få meter til Tyskland.

Kør 100 Miles Xtreme Gravel Challenge for at komme først, som en social tur med din makker/gruppe eller som en udfordring. Er turen for lang, kan man nøjes med kun at køre den 1/2 distance.

Max antal deltagere: 125

Startgebyr: 125,- dkr

Tilmelding lukker den 5. september - ingen mulighed for eftertilmelding.

Startgebyr indeholder brug (lån) af elektronisk tiltagningschip og forplejning bestående af en stor sandwich + 0,5 liter cola efter ca. 80 km.

Deltagere bør have et basis kendskab til navigation ved hjælp af GPS og være i stand til af klare sig selv uden hjælp udefra (der vil ikke være mulighed for assistance fra servicebil/officials). Ruten vil ikke være afmærket.

Der køres uden rygnummer. Tidtagning ved forevisning af GPS-data og elektronisk tidtagning (www.run2u.dk)- resultatliste on-line den 13. september om aftenen.

Hvornår og hvor

100 Miles Xtreme Gravel Challenge afholdes den 12. september 2020 med start kl. 09.00.

Start og mål foran klubhuset på Aabenraa Stadion, Vestvejen 25, 6200 Aabenraa

Afhentning af tidtagningschip mellem kl. 08.00 - 08.45.

Sønderjylland fra sin bedste side, med flere historiske og geografiske seværdigheder / Arne Matthiesen, ruteplanlægger

Ruten

Ruten går via store grusveje, skovveje, singletrails og lidt asfalt. Ruten består af to sløjfer - en syd og en nord sløjfe. Der navigeres udelukkende vha GPS. Der vil ikke være officials, afmærkninger mm. på ruten. Sydruten køres først og derefter Nordruten.

Gældende færdselsregler og almindeligt hensyn til andre brugere af strækningen skal overholdes.

Navigation vha GPS, master fra Stadion i Aabenraa til Naturskolen Skovlyst - herefter er løbet frit.

Ruten går gennem naturskønne områder af historisk og geologisk betydning.

Ret til ændringer forbeholdes.

Tilmelding

Link til Facebook her...

En udfordrende rute for alle / Jens Gydesen, ruteplanlægger

Forplejning

Startgebyr indeholder 1 * sandwich + 1 * 0,5 liter cola efter ca. 80 km, derudover sørger man for sin egen forplejning.

Naturlige pitstops til køb af mad og drikke undervejs:

  • Annis Kiosk/Sønderhav
  • Bager/Gråsten
  • REMA/Aabenraa
  • 7eleven/Aabenraa
  • Købmand/Marstrup
  • Købmand/Hoptrup

SMID IKKE DIT AFFALD I NATUREN

Arrangør

AAIG, Aabenraa

email: arne1966@live.dk