Loading

Centralbibliotekernes Nyhedsbrev Nationalt nyhedsbrev #2, April 2019

Nyhedsbrev #2 er ankommet. Velkommen til det og god scrollelyst.

I dette forårsnyhedsbrev er det store tema "det samarbejdende folkebibliotek". Du kan blandt andet læse mere om, hvad centralbibliotekerne er for en størrelse, lidt om temasamarbejdet og så slutter vi af med en feature om biblioteksverdenens kærlighedsforhold til akronymer.

I afdelingen for kort nyt kan du læse mere om:

  • Den nye rammeaftale
  • Digital transformation i folkebibliotekerne
  • Digital infrastruktur
  • Agil moduludvikling
  • Sprogsporet
  • Boost din betjening af studerende
  • Nyt fra kompetenceområdet
  • Bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne
  • Nye litterære formidlingsformer

God fornøjelse!

Det samarbejdende folkebibliotek

Hvad er det nu centralbibliotekerne er for noget?

Af Mette Høxbro & Judith Benz Therkelsen, Vejle Bibliotekerne

I en travl bibliotekshverdag kan Centralbibliotekerne (CB i daglig tale – mere om det senere i dette nyhedsbrev) godt virke som noget, der ligger fjernt fra den daglige drift ude i landet, og det er da også forståeligt, at det ikke er alle, der nødvendigvis kan recitere samarbejdsaftalen ordret.

Det forsøger vi nu at råde bod på ved at fortælle om centralbibliotekerne – det samarbejdende folkebibliotek.

De seks centralbiblioteker

De seks centralbiblioteker i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte har opgaver inden for de tre hovedområder med rod i biblioteksloven. Det drejer sig om kompetenceudvikling, sparring og materialer.

Samarbejdet mellem Slots- og Kulturstyrelsen og CB’erne reguleres i 4-årige rammeaftale. Den næste aftale træder i kraft i 2021 og forhandles dels med det enkelte CB, dels med CB’erne i fællesskab. CB’erne evalueres desuden årligt af alle bibliotekerne.

Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden og bevillingen fastsættes på de årlige finanslove. Arbejdet med at formulere den kommende aftale er gået i gang. Det kan du læse mere om længere nede, hvor Slots- og Kulturstyrelsen kortlægger processen for en ny rammeaftale.

Hvad arbejder centalbibliotekerne med?

Det korte svar: En hel masse forskellige ting, der har stor indflydelse på, hvordan de danske folkebiblioteker ser ud i dag og i morgen. Herunder er nogle af de store områder.

Kompetenceudvikling

Hvert år vælger centralbibliotekerne i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen et til to kompetenceudviklingsindsatser, som tovholderne for kompetenceudvikling arbejder med.

I 2018 og 2019 er en af de store indsatser digital transformation, og tidligere har der været fokus på samarbejdet med folkeskolerne efter folkeskolereformen og uddannelse af procesfacilitatorer. Fælles for indsatserne er at der er tale om større opgaver, som de enkelte CB’er, eller de enkelte kommunebiblioteker sjældent kan løfte alene.

Overbygningsprojekter

Et andet stort arbejdsområde for centralbibliotekerne er overbygningsprojekterne, som er større projekter, der er støttet med udviklingsmidler til nationale folkebiblioteksformål. Fælles for overbygningsprojekterne er at det skal være projekter, som kan komme alle folkebiblioteker til gode, og som kun kan løftes ved en samlet fælles indsats.

Du kan læse mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Hvert projekt har et af de seks centralbiblioteker som tovholder. Lige nu arbejdes der bl.a. med teknologi for alle, digital infrastruktur og Bibliotekernes Sprogspor, som du kan også kan læse mere om længere nede i dette nyhedsbrev.

WWW

Centralbibliotekerne driver også centralbibliotek.dk som bruges til videndeling og til at sætte fokus på bibliotekernes kursusvirksomhed. Det er her, vi melder os til kurser og netværksmøder og deltager i alle de forskellige faglige fællesskaber som befolker sitet.

Faglige netværk

CB’erne driver flere faglige netværk – bl.a. et på børneområdet. Også her udvikles og koordineres indsatser på området i fællesskab.

Materialerne

På materialeområdet har CB’erne også et vidt forgrenet samarbejde. Det er Centralbibliotekernes opgave at anskaffe eller fremskaffe materialer, som kommunebibliotekerne ikke selv ejer, og CB’erne arbejder bl.a. sammen om indkøb, materialevalg og katalogisering af både fysiske såvel som digitale materialer.

I dag er PressReader, RB digital og eReolen Global eksempelvis alle nationale overbygningslicenser. Alle de digitale ressourcer som folkebibliotekerne tilbydes, har tilknyttet en ambassadør, som blandt andet arrangerer temadage og e-læringsforløb for alle interesserede.

Det samarbejdende folkebibliotek.

Bibliotekernes Temasamarbejde

Når bibliotekerne hjælper hinanden og står sammen i store nationale tema-kampagner, bliver vi en større og vigtigere spiller, der kan spille bold med store nationale partnere, sparke døren ind til kommunale og lokale partnere, og som kan nå ud og give flere borgere en mere professionel biblioteks-oplevelse.

Gennem 4 år har Bibliotekernes Temasamarbejde, udviklet en model for, hvordan bibliotekerne kan køre store nationale kampagner sammen, med DR og med andre nationale partnere. Det gør vi, for at vi kan sætte aktuelle samfundsrelevante temaer på dagsordenen, til debat og hjælpe borgerne med et bredere perspektiv.

Fælles idéudvikling

Alle de deltagende biblioteker udvikler kampagnerne i fællesskab på en idegenereringsworkshop. Bibliotekernes Temasamarbejde, som koordineres af Aalborg Bibliotekerne, leverer grafisk identitet, pakke og produktioner til fælles brug. Det kan fx være quizzer, filmklip, artikler, merchandise og meget andet. Kampagnerne sætter et tema for de aktiviteter, som bibliotekerne i forvejen afholder. På den måde bliver det nemt og skulle også meget gerne være ressourcebesparende for det enkelte bibliotek at lave aktiviteter i kampagnerne.

Som udgangspunkt afholdes én kampagne om foråret og én om efteråret. Lige nu kører tema 9: Maden mellem os, der handler om mad og det, der sker når vi laver mad sammen, og når vi spiser sammen - med venner, med familie og med folk vi ikke kender.

Temasamarbejde giver synlighed

Et af de store arrangementer i Maden mellem os er fællesspisningen, som flere biblioteker har arrangeret. Det kan du læse mere om på dr.dk – en artikel, der også er et fint eksempel på, hvordan samarbejdet gør os mere synlige i det nationale mediebillede.

Næste kampagne bliver en kampagne, som lægger sig op ad DR’s program ”Øgendahl og de store klassikere”, og som fokuserer på, hvordan vi får dem som gerne vil, men som ikke får det gjort, til at læse. Kampagnen kører fra uge 35 til uge 40.

Nysgerrig, så kan du læse mere og tilmelde dit bibliotek her, eller du kan melde dig ind i gruppen ”Bibliotekernes Temasamarbejde” på facebook, hvor vi deler erfaringer og idéer og sparrer med hinanden.

”…gevinsterne (for os internt og for mig som leder) er, at man får udvidet sit netværk, og at medarbejderne får andre medarbejderes syn på forskellige udfordringer og de vil kunne smitte positivt af på kulturen hernede. Og så er den eneste vej frem i et biblioteksvæsen, der bliver stadig mere ressourceknapt, at vi etablerer store nationale samarbejder, så ressourceforbruget giver mest mulig gevinst for borgerne (i stedet for, vi hele tiden skal opfinde den dybe tallerken på hvert bibliotek)”.

– kommentar i bibliotekschefernes evaluering af temasamarbejdet.

Et-årig forlængelse af rammeaftaler

Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at forlænge de nuværende rammeaftaler for centralbiblioteksvirksomhed i 2020. Beslutningen er truffet i lyset af de tiltag, der sker på biblioteksområdet i øjeblikket. Det er væsentligt at indgå nye rammeaftaler på et oplyst grundlag, så centralbibliotekerne fortsat kan sikre den bedst mulige overbygning for folkebibliotekerne i Danmark.

Processen sat i gang

Den et-årige forlængelse har givet mulighed for en længere og mere inddragende proces frem mod de kommende fire-årige rammeaftaler (2021-2024). Slots- og Kulturstyrelsen har sammen med centralbibliotekerne igangsat to tiltag pt.; hhv. en behovsanalyse af materialeoverbygningen samt en dialogrunde med bibliotekslederne i de seks centralbiblioteksregioner, for at få de umiddelbare overvejelser i forhold til overbygningen fremadrettet. Begge dele giver relevante og gode input til drøftelserne af de kommende rammeaftaler.

Centralbibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen arbejder frem mod at have de endelige rammeaftaler på plads sommeren 2020. Inden da vil vi gerne invitere alle biblioteksledere til en fælles dialog den 30. januar om retningen for de kommende rammeaftaler. Til den tid vil aftalerne være mere konkretiseret, og mødet vil være en trykprøvning af deres indhold i forhold til jer som aftagebiblioteker.

For mere information om centralbiblioteksområdet kontakt Kamma Kirk Sørensen, Slots- og Kulturstyrelsen, kks@slks.dk, 33 73 33 80.

Nyheder

Herunder finder du de korte nyheder fra centralbibliotekerne. Husk at følge med på centralbibliotek.dk for at holde dig opdateret i dagligdagen. Her kan du vælge at abonnere på opdateringer om emner og projekter, du har en særlig interesse i.

Digital transformation i bibliotekerne

Med baggrund i en lokalt defineret case er 20 biblioteker ved at være klar til at gå i gang med forløbet ”digital transformation i bibliotekerne”.

Online-forløbet er modulopbygget, og indeholder ud over videoer bl.a. refleksionsspørgsmål og konkrete værktøjer. Forløbet understøttes af veluddannede CB-guider, der hjælper de deltagende biblioteker med at navigere igennem forløbet.

Der er udviklet 4 moduler i tæt samarbejde med Digitaliseringsinstituttet og Ampersand Associates

  • Basismodulet om Digital Transformation (Obligatorisk)
  • Analyse af det digitale landskab (Valgfrit)
  • Den digitale brugeroplevelse (Valgfrit)
  • Digitale partnerskaber (Valgfrit)
Hvis dit bibliotek ikke nåede med i første omgang, så fortvivl ikke. Forløbet tilbydes igen i efteråret 2019. Det kommer der yderligere information om senere. Der er p.t. 8 biblioteker skrevet på ventelisten.

Forløbet er et resultat af projektet ”Organisationsforløb i Digital Transformation” under det nationale indsatsområde. Det løber i 2018 og 2019, hvor de 6 Centralbiblioteker i fællesskab sætter fokus på Digital Transformation.

Der er netop igangsat yderligere projekter under indsatsområdet bl.a. ”Teknologi for alle – digitale læringsforløb” samt ”Brug bibliotekernes data”. Begge disse projekter vil også resultere i tilbud om kompetenceudvikling.

Flere ”overbygningsprojekter” på vej

Slots- og Kulturstyrelsen har netop støttet de to projekter digital infrastruktur og agil moduludvikling. Agil moduludvikling fortsætter centralbibliotekernes fælles indsats med digital transformation, som i særlig grad udfolder sig som et organisationsforløb i digital transformation. Som nævnt oven for, er der aktuelt udviklet fire webmoduler til forløbet, der lige nu udrulles i 20 af landets folkebiblioteker. Udviklingsmidlerne giver mulighed for at udvikle nye moduler til forløbet, som derefter vil blive en del af det samlede organisationsforløb fra næste år.

Projekt digital infrastruktur har også en sammenhæng med det fælles indsatsområde i digital transformation. Projektet skal være med til at understøtte centralbibliotekernes kompetenceudvikling i kraft at et LMS-system (Learning Management System), og så skal projektet udvikle centralbibliotek.dk til et sted hvor større og mindre projekter kan understøttes med basale projekt- og videndelingsværktøjer. Udrulningen af projektet ventes at ske til næste forår.

”Hvorfor lærte vi ikke det her allerede på Biblioteksskolen?”

Sprogsporet er godt fra start

Biblioteker i 46 af landets kommuner indgår i det nye nationale samarbejde, Bibliotekernes Sprogspor, der gør alle voksne i barnets hverdag til medspillere i den tidlige sprogudvikling.

”Hvorfor lærte vi ikke det her allerede på biblioteksskolen?” udbrød en af de fyrre biblioteksansatte, som er i gang med Sprogsporets kompetenceforløb. Spørgsmålet faldt efter første af to undervisningsdage med lektor Torkil Østerbye, som hos VIA Aarhus forsker og underviser i børns sproglige udvikling.

Fælles retning

Sprogstimulering og tidlig læseforståelse er naturligt integreret i mange bibliotekers tilbud, men feltet har været præget af, at man lokalt har måttet udvikle på egen hånd. Der har derfor manglet fælles retning og mange steder også ressourcer på området.

Temaet sprog og læsning blev for 2 år siden udpeget af Centralbibliotekerne som et nationalt indsatsområde med det formål at styrke og samle bibliotekernes indsats. Siden er Bibliotekernes Sprogspor udviklet som den paraply, der rummer kompetenceudvikling, hjemmeside med nyhedsbrev og fælles koncepter, der er udviklet til at tage i brug af biblioteker landet over uanset størrelse.

Flere koncepter på vej

Første koncept i det samlede program er Sprogstart 1-3 og 3-6 år, som er et 6 ugers færdigpakket forløb med sprogstartsposer til dagtilbuddene. Hertil kommer snart Sprogfitness og efterhånden flere koncepter.

Som partnerskabskommune i Sprogsporet får man mulighed for at markedsføre sine tilbud omkring sprog og læsning for de 0-7 årige via hjemmesiden sprogsporet.dk og nyhedsbreve direkte til forældre og pædagogisk personale, samt andre relevante fagpersoner i egen kommune. Denne mulighed gør samtidig biblioteket til en attraktiv samarbejdspartner for andre lokale aktører inden for sprog, kultur og forebyggelse. Dermed kan partnerskabet være en løftestang for et lokalt samarbejde.

Sprogsporet tilbyder også kompetenceudvikling inden for børns sprogudvikling og tidlig læseforståelse. Kompetenceforløbet rummer desuden introduktion til koncepter og hjemmeside, så man er klædt på til at rulle Sprogsporet ud i egen kommune. Det første forløb er som sagt i gang og afsluttes med en dag i Vejle med interne undervisere. Forløbene udbydes på centralbibliotek.dk.

Alle kan være med

Uanset om man er en stor eller lille kommune, kan man altså få del i det samlede tilbud med de ressourcer man har til rådighed, og stå stærkt over for både forældre og dagtilbud. Som en børnehavepædagog udtrykte det: "Det gør det bare så fantastisk let, at man har de her sprogposer”.

Udviklingen af Bibliotekernes Sprogspor er gjort mulig med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Kontaktinformation

Sprogsporet.dk - Rikke Østergaard Hansen, programleder - bibroh@herning.dk

Ambassadørnetværket

Ambassadørnetværket for licenser inviterer til temadage i øst den 22.5 og i vest den 28.5. Du får bl.a. nyt fra ambassadørnetværket, en rundtur i Det Kongelige Biblioteks særsamlinger samt information om den nye nationale licens Womens Studies International. Tilmelding via centralbibliotek.dk

Ambassadørnetværkets forløb ”Boost din betjening” er lige ved at være slut – sidste dag er den 17. april. Nåede du ikke at komme med, så hold øje med Centralbibliotek.dk, hvor forløbet vil blive gjort tilgængelig, dog uden chance for at vinde præmier. Boost din betjening har fokus på medarbejderens rolle i forhold til de studerende samt søgning af primærkilder. Det er derfor primært for medarbejdere, som betjener voksne og studerende på gymnasieniveau på folkebibliotekerne. Det hele foregår online, lige hvor og hvornår det passer dig bedst, og tager samlet ca. 1 – 1,5 time.

Styrk børns læselyst: Sats på de voksne!

Centralbibliotekerne tog i efteråret 2018 initiativ til forløbet ”Styrk børns læselyst – udvikling af indsatser der batter!”. 30 biblioteksmedarbejdere fra hele landet arbejdede videre med nogle af konklusionerne fra Tænketanken Fremtidens Bibliotekers undersøgelse ”Børns læsevaner 2017 – overblik og indblik” – nærmere bestemt den konklusion der peger på, at der er et stort potentiale i at fokusere mere på forældre og aktører i skolen, når det gælder om at nå børn med inspiration til læsning.

Outputtet er blevet en appetitlig folder, som kommer med tre gode bud på, hvordan bibliotekerne kan komme i gang med at understøtte, at forældre og aktører i skolen kan styrke børns læselyst.

Folderen ”Styrk børns læselyst: Sats på de voksne” sendes til alle biblioteker i slutningen af april.

Digitalt Landsmøde

I begyndelsen af oktober vil der igen blive afholdt digitalt landsmøde for folkebibliotekernes digitale kontaktpersoner, samt biblioteksansatte og ledere, der hjælper borgere, foreninger og små virksomheder i det offentlige digitale Danmark.

Introduktion til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

På landsmødet vil repræsentanter fra Slots- og Kulturstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen give en mere dybdegående introduktion til Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi og den tilhørende handleplan, hvor folkebibliotekerne er skrevet ind.

Der vil også være andre oplæg, som sætter fokus på, hvilke kampagner og indsatser bibliotekerne kan understøtte til gavn for borgerne.

Programmet bliver lagt på centralbibliotek.dk.

Fik du læst "National Analyse af bibliotekstilbud til ungdomsuddannelserne"?

Hvordan har biblioteksområdet udviklet sig i forhold til ungdomsuddannelserne, og hvad handler den oplevede serviceglidning fra ungdomsuddannelsernes biblioteksbetjening over mod folkebibliotekerne om?

Få svaret i rapporten der også præsenterer samarbejdsmodeller fra 8 forskellige biblioteker. Rapporten giver også en række anbefalinger til udvikling af bibliotekernes best practice. Rapporten er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Ny publikation om litterære udstillinger

Læs publikationen der giver tre forskellige vinkler på udstillingspraksis, en række anbefalinger til udstillinger og en grafisk procesplan for udvikling og lancering af udstillinger. Publikationen er en del af projektet "Nye litterære formidlingsformer", som de danske centralbiblioteker har drevet i 2018.

AA – Anonyme Akronymafhængige

Anne-Mette Kjærbye Jakobsen, Odense Bibliotekerne

Den 15. april 2019 er det 12 år siden, jeg indtog min plads bag skrivebordet hos Odense Bibliotekerne. Som kommunikationskonsulent med en baggrund i international virksomhedskommunikation var det en ny verden, og der var meget, som skulle læres, selv om jeg havde fået biblioteket ind med modermælken. DK5-systemet, CB-strukturen, artikelskrivning til DB. Man kom ret hurtigt ind i den gældende biblioteks-lingo, men det tog længere tid at komme helt ned i materien. Jeg fandt hurtigt ud af, at det gav kollegial street cred, at kunne fag-forkortelserne. Så var jeg én af vennerne. Så havde jeg forstået det hele efter introduktionen! Eller havde jeg?

Kærlighed eller misbrugsforhold?

En ting har jeg i særdeleshed bidt mærke i: Bibliotekerne internt har et ganske særligt forhold til akronymer. Et kærlighedsforhold. En modig sjæl ville måske endda driste sig til at kalde det et misbrugsforhold. Der er sjældent et projekt, et udvalg eller et styrende organ, som ikke fortjener sit eget akronym.

Tag dette glimrende eksempel på biblioteksbranchens beundringsværdige evne til at danne akronym-sætninger: ”SLKS ønsker at bestillerfunktionen til DBC flyttes fra DDB til KL, dvs. til KOMBIT”.

Hvis det bare giver super god mening for dig, og du er helt up to date på, hvad det hele betyder, så tillykke. Så er du ganske givet fuldblods-bibliotekar. Har du derimod en smule svært ved at knække koden 100%, så bare rolig. Jeg tør godt vove den påstand, at du ikke er alene om det. Og jeg dømmer dig ikke. Efter 12 år skal jeg stadig holde tungen lige i munden!

Helt russisk!

I disse tider, hvor vi skal være opmærksomme på russisk desinformation, kan det hurtigt gå galt med akronymerne. Går det bare lidt skævt, kan den daværende forkortelse Københavns Kommunes Biblioteker i en snæver vending godt blive forvekslet med det hemmelige russiske statspoliti og FBS er kun et enkelt bogstav fra at være Ruslands føderale sikkerhedstjeneste.

I det mere hjemlige, kan DDB for det utrænede øre godt lyde som DSB, og her på egen lokale bane går det slet ikke at forkorte Odense Bibliotekerne til OB – for vi synes at ligge en del bedre i vores liga.

Akronymerne er her – og de er en integreret del af sproget og kulturen. Vi kan ikke forestille os at leve uden dem. I Forsvaret har de en hel ordbog over brug af forkortelser, hvilket i grunden er morsomt, da hensigten med akronymer ofte er at gøre tingene lidt lettere. Måske der er potentiale i en biblioteks-ækvivalent?

Der er bare lige ét lille problem…

Der er bare ét åbenlyst problem i bibliotekernes brug af akronymer. Ud over at holde styr på dem, altså. For hvad sker der lige med alfabetiseringen, venner?

DDB, CB, BCF, SLKS, FBS, RFID og mange af deres artsfæller. Det stikker jo helt af! Hvis ikke det kan forstyrre en biblioteksmedarbejders OCD (som vel ret beset burde være en CDO?) og ødelægge nattesøvnen, ja, så ved jeg virkelig ikke, hvad der kan. Det er jo en del af vores DNA (ADN?).

Trods undren kan jeg ikke frasige mig selv at ty til akronymerne i tide og utide. For lethedens skyld. For at tale samme sprog som mine biblioteksuddannede kolleger. For ikke at falde helt igennem. Fordi jeg i virkeligheden ofte har glemt, hvilke ord akronymerne i virkeligheden dækker over.

Det ER mere mundret og holder LIX-tallet anseeligt nede at forkorte frem for at skrive fuldt ud. For at vende tilbage til eksemplet: ”Slots- og Kulturstyrelsen ønsker at bestillerfunktonen til Dansk Bibliotekscenter flyttes fra Danskernes Digitale Bibliotek til Kommunernes Landsforening, det vil sige til Kommunernes Fælles it-fællesskab”. (Og så mangler jeg stadig at blive klog på ”B’et” i KOMBIT).

Jeg går til bekendelse: Jeg hedder Anne-Mette (AMK), jeg er biblioteksansat og jeg er akronymafhængig.

Om dette nyhedsbrev

Centralbibliotekernes nyhedsbrev fortæller om vores arbejdsområde og samarbejde på tværs af de seks CB-regioner. Hvis du er interesseret i et aktuelt og samlet overblik over centralbibliotekets indsatser og projekter - og i at følge biblioteksudviklingen fra et nationalt perspektiv - er nyhedsbrevet et godt sted at holde sig orienteret.

Nyhedsbrevet vil med andre ord både indeholde overblikslignende nyheder og mere dybdegående temaer.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og sendes som notifikation til alle, der følger et eller flere af centralbibliotekerne på centralbibliotek.dk.

Kommentarer, spørgsmål, ris og ros kan sendes til brian.stephansen@aalborg.dk

Report Abuse

If you feel that this video content violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a copyright violation, please follow the DMCA section in the Terms of Use.