Loading

Glædelig 17. december "Måneskinssonaten"

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist. Han er en af de betydeligste tyske komponister og den komponist, der har haft størst indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter 1800.

Dette år, 2020, som er ved at gå på held, er 250-året for Beethovens fødselsdag. Man kender ikke hans præcise fødselsdato, men det siges at han er et december-barn, og man ved han er døbt d. 17. december 1770. Derfor skal vi her på dåbsdagen høre Beethovens ”Måneskinssonate” (rul ned og hør musikken)

Da Beethoven ankom fra Bonn til Wien i november 1792, medbragte han gode ønsker fra en nær ven, grev Waldstein: »Ved hjælp af flittigt arbejde vil du modtage Mozarts ånd af Haydns hænder.« Den guddommelige Mozart var død, og den gamle Haydn skulle være hans vejleder. Med denne sentens får vi for første gang præsenteret wienerklassikkens treenighed. Faderen, sønnen og helligånden. Tiden stod i revolutionens tegn, og Beethoven ville friheden i livet og omvæltningen i musikken. (citat: Valdemar Lønsted/informationen)

Måneskinssonaten, Sonata quasi una fantasia op. 27 nr. 2 i cis-mol for klaver af Ludwig van Beethoven, komponeret 1801. Tilnavnet ”måneskinssonaten” blev først givet ca. 5 år efter Beethovens død af digteren og musikkritikeren Ludwig Rellstab (1799-1860)

Created By
Dalum Kirke
Appreciate