Loading

Nyhedsbrev November 2020 - Teknologi og videnskab

Velkommen til fjerde udgave af Nyhed At Have Det I. Nyhedsbrevet til og fra alle os, der arbejder hos Aalborg Kommunes skoler.

Månedens historier

  • Det' fra børn og unge: Mød nogle af Vodskov Skoles bevægelsescoaches, hør om deres internationale udsyn, og se, hvor glad man kan blive for at få besøg af en hund.
  • Det' til fælles: En række unge folkeskoleelever har i løbet af denne måned gået til naturvidenskab på gymnasiet. Hvad det går ud på, kan du læse mere om under "Det' til fælles". Her får du også den hurtige version af, hvad Professionel Læringsledelse handler om.
  • Det politiske hjørne: Politiker Søren Kusk (S) sætter spot på, hvordan vi bedst klæder vores børn og unge på til fremtidens udfordringer.

Du er igennem hele nyhedsbrevet på cirka 9 minutter. Rigtig god fornøjelse :)

Vodskov Skole

I denne måned, står Vodskov Skole for at fortælle lidt om, hvad de har særligt fokus på for tiden. Her er der fuld fart på #Bevægelsensår, voksne og elever har kigget lidt ud over landegrænserne i forbindelse med International dag, og så har skolen haft besøg af en hund. Det er der kommet et par videoer og nogle små historier ud af 😊

Bevægelsescoaches

Vi har på mellemtrinnet uddannet udvalgte bevægelsescoaches fra alle klasser på mellemtrinnet. De er blevet uddannet i at planlægge og gennemføre nogle forskellige bevægelsesaktiviteter flere gange om ugen med egen klasse. Du ser nogle klip fra disse aktiviteter på videoen herunder.

I samarbejde med klassens coaches planlægges der bevægelsesaktiviteter til flere gange om ugen. Vi ser kun fordele ved at have bevægelsescoaches på Vodskov Skole – det giver en oplevelse af fx medbestemmelse, som ligeledes skaber motivation, og eleverne vil gerne samarbejde med læreren.

Eleverne, som har denne særlige rolle, bruger de erfaringer, de har fra fx deres sport, både i forhold til gennemførelse af aktiviteterne men også i forhold til at komme med nye ideer. Vores opfattelse er, at elever lytter, når andre elever fortæller - de taler det samme sprog.

International dag

Vi arbejder internationalt på Vodskov Skole og har et helt særligt fokus på at gøre vores elever gode til at møde andre mennesker. Derfor arbejdes der på de interkulturelle kompetencer særligt i sprogundervisningen. Vi har været så heldige at få godkendt vores første ansøgning om et Erasmus+ projekt hvor vi, når tiderne tillader internationale rejser igen, vil sende 8 medarbejdere til Spanien for at udforske b.la. disse interkulturelle kompetencer og hjælpe vores kolleger til at klæde eleverne på til et globalt uddannelses- og arbejdsmarked.

Vodskov Skole har tidligere afholdt 2 internationale dage for hele skolen, hvor der under normale forhold har været gæstelærere fra mange forskellige nationaliteter, men i år var anderledes. Vi afholdt en fælles international dag den 18. november, men med god afstand og uden fysiske besøg, hvor fokus i år var på FN's 17 verdensmål. Der blev b.la. inviteret gæstelærere over Google Meet, og der var god læring omkring fx menneskerettigheder. Herunder ser du elever udtale sig ganske kort om dagen.

Skolehunde besøger børn med særlige behov

8 fredage i træk besøger skolehundene fra Dogs United eleverne i S1 på VoLiS Vodskov Skole. Formålet med besøgene er socialtræning gennem interaktion mellem hund og elev. Karina fra Dogs United har mange års erfaring med familiehundetræning. Denne træning bruger hun nu til at hjælpe elever med særlige behov. Det er baseret på sjove øvelser, der kræver god kontakt mellem elev og hund.

Fredagene byder på snak om vigtigheden at have ro i konflikter, ro i egen krop og ikke mindst opmærksomhed på, at hundene fornemmer sindsstemningerne i rummet. Eleverne er meget lyttende og opmærksomme.

Efter første besøg skrev nogle elever en historie til/om hundene – se med her:

hej smilla du er en hund????????????? du er en vild hund og sød hund og når jeg går går du efter og det er dygtigt

du er en vild hund og sød hund og når jeg går går du efter og det er dygtigt

og din søster er også god men fjollet

:---------------------)

Du kan kæ-le med en hund

Du kan a-e en hund

en hund er kæ-len

en hund er sød

en hund er fin

en hund er et kæledyr

Smilla

til addie du er så sød jeg hedder xxx og jeg er så glad for at jeg mødte dig addie du er så fantastisk og du har så mange aktiviteter og aktivitetetisk du er ikke en fisk men du er sjov du er en hund OG IKKE EN FISK LOVE YOU ADDIE du er så blød og prusked du er så aktivitetetisk addie jeg savner dig addie du er den bæste hund ever<3

Der er ingen tvivl om, besøgene af skolehundene er et af ugens højdepunkter for S1. Personalet i teamet, oplever eleverne glæde sig rigtig meget og de er meget opmærksomme på, at det er Karina, der bestemmer. Den uro, vi sommertider kan opleve blandt eleverne, ses ikke, når vi har besøg af hundene.

Miniforskerne

På Katedralskolen og Aalborghus Gymnasium har folkeskoleelever fra mellemtrinnet og udskolingen i denne måned gået til naturvidenskab. På helt samme vis som man kan gå til spejder, fodbold eller ridning, med den lille forskel, at det er elever fra 2. og 3. G (seniormentorer), som underviser eleverne (miniforskerne).

På Katedralskolen kan miniforskerne fordybe sig i emnerne ”Primatologi” og ”Biodiversitet” og på Aalborghus er emnet ”Mikroorganismer”. Begge gymnasier er blevet kontaktet af Videnskabsklubben for at høre, om de vil være med til at udbrede kendskabet til naturvidenskab blandt folkeskolelever.

Kirsten Neuschild, der er uddannelsesleder på Aalborghus fortæller, at miniforskerne er glade for at være med, og det er en stor oplevelse for dem.

”At det er unge mennesker, der underviser og coacher og deler ud af deres begejstring for naturvidenskab, gør bare det hele bare endnu bedre, fordi de unge kommer til at virke som mentorer for folkeskoleleverne. Eleverne laver forsøg med blandt andet surdej, mikroorganismer på en kartoffel, forrådnelse og meget mere”, siger Kirsten Neuschild.

Også uddannelseschef på Katedralskolen Tina Møller Sørensen er begejstret for at give de yngste børns mulighed for at lære om naturvidenskab, og forklarer samtidig, at det vækker børnenes nysgerrighed og interesse for naturvidenskab, når de er med på denne måde.

”Vores dygtige gymnasieelever leger emnerne ind i børnene, ved at de får hænderne ned i forsøg. Eleverne rører, ser og føler på fx kranier og fossiler, så de ved, hvad de har med at gøre. På den måde bliver naturvidenskab sjovt, og det er sådan, det skal være for at lære”, siger Tina Møller Sørensen.

Mere om miniforskerne

Videnskabsklubben, som står bag samarbejdet, har lavet alle undervisningsmaterialer, så det er lige til at gå til. Det er tilrettelagt ned til mindste detalje hver undervisningsgang for underviserne, og det er hurtigt at sætte sig ind i. Der er også VR-teknologi med i form af VR-briller.

Tanken bag Videnskabsklubben er simpel: Alle børn og unge skal have mulighed for at lære om naturvidenskab, stifte bekendtskab med videnskabelig metode og kritisk tænkning - og opdage, hvor super sjovt videnskab egentlig er!

Der er ingen karakterer, ingen konkurrence og ingen lærere involveret. Kun større børn, der underviser og coacher mindre børn og deler ud af deres begejstring for naturvidenskab. Undervisningen tager udgangspunkt i de naturvidenskabelige programmer, som Videnskabsklubben har udarbejdet i samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste forskere.

https://www.videnskabsklubben.dk

Mads og alle lederne

Professionel Læringsledelse

Jeg vil gerne fortælle jer lidt om en stor og vigtig indsats, vi lige er gået i gang med, som vi kalder Professionel Læringsledelse.

Faktisk er det Danmarks største og mest ambitiøse kompetenceløft for skoleledelser, hvor alle Aalborgs ledelsesteams hen over de næste 3 år kommer til at stille skarpt på, hvordan man som ledelse kommer endnu tættere på elevernes læring, trivsel og dannelse.

Siden 2018 har 10 skoleledelser deltaget i et pilotprojekt, som vi nu har forfinet og tager videre til de resterende 41 skoleledelser. Som skoleleder Carsten Søndergaard fra Gl. Lindholm Skole, der har deltaget i pilotprojektet, siger, så kommer kommuner og skoler i hele landet nok til at kigge vores vej, når de skal være klogere på god skoleledelse fremover.

Skolens ledelsesteam vil blive undervist i og få støtte til at lave analyser af hverdagen på skolen. Analyserne viser, hvor skolen er i fin form, og hvor der er brug for forbedringer. For at kunne lave gode og præcise analyser, vil I sikkert opleve, at ledelsen kommer mere rundt på skolen, end de plejer. De er med al sandsynlighed ude for at samle informationer, som de skal bruge i deres videre arbejde. Lotte Aagaard Risager, som er skoleleder på Langholt skole, har sagt, at det er ligesom at være opdagelsesrejsende på sin egen skole, og det er faktisk et meget præcist billede af, hvad ledelserne nu skal i gang med.

Opdagelsesrejsen tager skoleledelsen på sammen med medarbejderne, for det er dem, der er tættest på eleverne, der er eksperterne i, hvad de har brug for, og hvordan vi sammen hjælper og støtter dem bedst. Derfor er alle medarbejdere en del af indsatsen for at få den til at virke bedst.

Om et par år vil alle ledelsesteams have udarbejdet 5 selvanalyser, som skal bruges til at få øje på, hvor der er behov for at skabe forbedringer på skolen. De forbedringer vil ledelsesteamet og medarbejderne så samarbejde om at implementere, og målet her er klart og tydeligt og handler om kerneopgaven - at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og at de selvfølgelig trives imens.

Vi er lige gået i gang, men har gode erfaringer fra det første forløb, og jeg er helt sikker på, at det her er en af de indsatser, som hænger ved og kommer til at gøre en forskel. Vi kan se, at Professionel Læringsledelse nytter og giver mening, blandt andet fordi, den går hånd i hånd med den vision, vi har sammen. Indsatsen vil helt naturligt komme til at støtte os i vores fælles arbejde for børn og unges læring, trivsel og dannelse og vil være med til at give dem alle noget at have det i.

Venlig hilsen

Mads Rune Jørgensen, skolechef

Politiker Søren Kusk (S) om undervisningen i "fremtidens folkeskole"

Udviklingen går så ufatteligt stærkt. Det betyder, at den teknologi vi har i dag, ikke nødvendigvis kan bruges i morgen. Derfor kan vi heller ikke undervise vores elever i en bestemt teknologi, men vi kan uddanne dem til at få en bred forståelse for teknologien og for, hvordan man benytter og udnytter den i forskellige sammenhænge. Derfor tror jeg, at vi hvis vi vil klæde vores børn og unge på til fremtiden, så skal vi gøre dem i stand til at være nysgerrige og selvhjulpne.

Undervisningen bør derfor også være langt mere fleksibel, end den er i dag, og jeg er ikke sikker på, at den klassiske færdighedsundervisning er lige så vigtig, som den har været. For med teknologien lige ved hånden, er der mange færdigheder, man ikke behøver være ekspert i. Du har jo for eksempel hele tiden en lommeregner på dig, og når man skal stave, popper der hele tiden forslag frem, som hjælper.

Når vores børn og unge skal videre i livet efter folkeskolen, vil der ikke nødvendigvis være et facit i de udfordringer, de skal være med til at løse. Virksomhederne kommer derimod til at efterspørge unge, der kan arbejde projektorienteret og problemløsende. Derfor er vi nødt til at lære eleverne, at fejl er både tilladte og lærerige, så de får mod på at prøve sig frem og søge kreativiteten. De skal i langt højere grad end nu lære, at man nogle gange skal sige - ok, det duede så ikke at gå den vej – og så i stedet for at gå i stå være i stand til at gå videre og løse udfordringen på en anden måde.

Hvis jeg selv kunne bestemme, hvordan skoleskemaet skulle se ud for vores børn og unge, så ville jeg gerne have mere fokus på problemundervisning og projektundervisning. For jeg er overbevist om, at det bliver en vigtig kompetence, og jeg håber, det bliver en tendens, vi kommer til at se i endnu større grad i folkeskolen. Så vi kan skabe nogle rammer, som gør børn og unge klar til at komme ud i en verden, hvor udviklingen går stærkt.

Men det kan kun lykkes, hvis vi gør det rigtigt, hvis vi gør det i fællesskab, og hvis vi skaber sammenhæng over hele linjen. Det kræver nemlig også mod at gå i en anden retning og navigere i ukendt farvand. Nu er jeg jo selv lærer, så jeg kender også fra mig selv, at det er vigtig med opbakning og fællesskab i opgaven.

Tager jeg min politikerkasket på, så er der er også nogle ting i systemet, der skal flyttes på. For hvis vi vil skabe livsduelige børn og unge, som kan omstille sig til en verden i konstant forandring, så harmonerer det ikke, hvis vi får at vide fra ministeriet, at eleverne leve op til bestemte færdigheder til eksamen.

I dag sætter vi rigtig mange kasser, rammer, systemer og forudsigelighed op omkring vores børn og unge. Men er det nødvendigvis det, samfundet har brug for i fremtiden? Det er jeg ikke sikker på.

Tak, fordi du læste med. Forhåbentlig har du lyst til at læse med igen i næste måned, hvor vi sætter fokus på Kultur og Traditioner, og hvor vi igen bringer en række historier og fortællinger fra en ny skole og fra andre hjørner og kanter af #VoresFolkeskole i Aalborg Kommune.

Har du kommentarer, ris, ros eller input til de næste nyhedsbreve, er du altid velkommen til at kontakte kommunikation-skole@aalborg.dk 😊