Loading

Torben Heeris har set sine dæmoner i øjnene

På kanten af Blåbjerg Plantage bor Torben Heeris i et lille hus, han har købt for den krigs­ skadeerstatning, han fik efter at være gået ned med posttraumatisk stresssyndrom. I dag lever og ånder han for datteren Sif.

Fra et let falmet farvefotografi på væg- gen smiler Torben Heeris til fotografen. Han har lyseblå baret og militæruniform på og står fuldstændig skarpt og pletfri - det udtrykte billede på en dansk elitesoldat på højde med situationen og i fuldkommen kontrol.

Øjnene og smilet er det samme, men Torben Heeris, der i dag er 66 år, har været "nede og vende" og blikket har fået en erfaring og historie med sig, der er de færreste forundt - og heldigvis for det. For Torben Heeris har i sin lange og brogede militærkarriere set og oplevet ting, som ingen mennesker bør se eller opleve. Og selv om han troede, at han var sluppet fra sine dæmoner, så indhentede de ham en dag, så eftertrykkeligt, at han ganske enkelt besvimede.

"Sdr. Klinting HerredS Genbrugs Omfordelings Central med tilhørende Værksted og Boutique" står der på visitkortet, og et blik på det hyggelige lille hus på kanten af Blåbjerg Plantage - og kaosset omkring det, og visitkortet giver mening.

Store dannebrogsflag, to skeletter, skibsmodeller, lamper, lygter og stort set alt mellem himmel og jord er udstillet på hele grunden omkring Torben Heeris' hus på Klintingvej.

Her ligger Torben Heeris' lille kongedømme, der rummer så megen smerte, håb og indædt kamp mod en posttraumatisk stresslidelse, der nær havde kostet ham alt. Men da det så sortest ud, og Torben Heeris var tungest medicineret og forladt af venner, skilt og uden mulighed for at sove mere end nogle få timer hver nat, så fandt han sin skytsengle - der hedder Sif: "Jamen far, du har jo selv sagt, at man aldrig må give op", som der står bag på Torbens visitkort.

Torben Heeris bor på kanten af Blåbjerg Plantage i et lille hus, han har købt for en krigsskadeerstatning, han fik efter at være gået ned med posttraumatisk stresssyndrom.

Datteren Sif fiK Torben Heeris til at droppe medicinen, se dæmonerne i øjnene og tænke; "Vi skal alle dø, men indtil da, skal der være fest!"

Torben Heeris' hverdag er muligvis ikke en lang fest, men den er hans egen, og han bestemmer selv, hvad han gør, og hvornår han gør det.

Han er i daglig kontakt med Sif, der bor hos plejeforældre i Vestjylland, og han har skabt sig en blomstrende forretning, der nok kan virke lidt uoverskuelig, men som dog bare i løbet af den korte tid, jeg besøgte ham kastede flere kunder og et par fornuftige handler af sig.

- Jeg skal have rejst penge til en studietur, som min datter gerne vil på til Kina. Det er ikke helt billigt, men det skal nok lykkes, forsikrer Torben Heeris, der i disse dage kan fejre et års medicinfri jubilæum.

Torben Heeris' baggrund er næppe meget forskellig fra så mange andre unge mænd, der gør karriere i militæret.

Han er født på femte sal i en lille lejlighed på Vesterbrogade i Aarhus - skilsmissebarn og skoletræt blev han signalgast på en motortorpedobåd - Marshall-hjælp fra USA. Siden gik det over sergentskole i Frederikshavn og hyre på en af flådens korvetter.

Han ville være officer, så han tog sideløbende først en realeksamen, så teknisk udvidet og siden en studentereksamen på aftenskole i Valby. Meldte sig til Cypern - ren feriekoloni, fortæller han, og så hjem igen.

Et telefonopkald fra Udenrigsministeriet sendte Torben Heeris til den danske ambassade i Moskva, gik sideløbende igang med at læse jura på Københavns Universitet - tog en eksamen om året, når han var hjemme og stod i 1986 som cand.jur.

Jeg nåede at se og opleve tre russiske ledere dø i min tid på ambassaden i Moskva. Hjemme igen blev jeg fuldmægtig, men efter to beskidte sager om forældremyndighed havde jeg fået nok. Jeg spurgte hæren, om de havde noget til mig, og de ringede tilbage et par dage senere: Kan du flyve til Bagdad på fredag!

Torben Heeris blev FN-observatør i en af mellemøstens mest brutale og blodige krige - den mellem Iran og Irak. I fire måneder var han dagligt vidne til grusomheder, der dårligt kan beskrives.

Jeg følte mest af alt magtesløshed. Jeg kunne intet gøre, vi kunne bare se på men i den krig blev der blandt andet brugt giftgas mod landsbyer med kvinder og børn, jeg så heste og får løbe gennem minefelter - vidste du, at en hest med bortsprængte ben godt kan... nå, ligemeget. Men det var ikke godt.

Akkumuleret stress, sagde overlægen på Oksbøl. Jeg troede ikke, at der var noget i vejen, men først røg vennerne, så ægteskabet, så sagde folk til mig, at jeg var blevet "underlig". Jeg tog en test. Hvis to til tre af de 20 spørgsmål lyste op, var der noget galt. Min test lyste op som et juletræ over hele pladen, fortæller Torben Heeris, der roser Rigshospitalets traume afdeling, som var det første sted, han følte, han fik hjælp.

agtinstinktet har altid været der, og med en særdeles bred militær uddannelse er våbenkendskab og brug ikke ukendt for Torben. Derfor er han også i dag jæger og nyder timerne i skoven – også når han ikke har noget med hjem ”på tasken”.
Interessen for at skyde med bue og pil er en anden af Torben Heeris’ mange facetter. Koncentrationen og den særlige meditative ro, der kræves af en god bueskytte er en god øvelse for Torben, der også har eksperimenteret med en særlig østeuropæisk disciplin med at skyde bue fra hesteryg.

Torben Heeris blev tilkendt en erstatning- halvdelen af, hvad man får i dag. I 2008 købte han det lille hus på Klintingvej, satte det istand og kastede sig over det ene mere arbejdskrævende projekt efter det andet. Luftforandring har han fået ved at cykle hele Danmark og en pæn del af Nordeuropa rundt på cykel. Men først da han droppede medicinen for nu et års tid siden fandt han ind til sig selv, og kunne se en menig med det hele - og "meningen" er i dag Sif, der er med i alt, hvad Torben Heeris gør.

FAKTA: Torben Heeris' militær karriere

  • 1970-75, søværnet: Signalgast på Sværdfisken. Sergent på Korvetten Bellona.
  • 1976, Cypern: Oversergent og næstkommanderende ved UNFICYP.
  • 1976-1979, Hæren: Løjtnant og delingsfører. Sektionsleder for pansret radarsektion.
  • 1979-1983, Moskva: Administrativ og konsulær attache ved den danske ambassade.
  • 1983-1986, københavn: Fuldfører jurastudie, delingsfører ved tung morter med ansvar for personaleledelse, øvelser, skarpskydning og logistik.
  • 1986-1988, københavn: Advokatfuldmægtig.
  • 1988-1989, Irak/Iran: Kaptajn ved Uniimog (United Nations Iran Iraq Military Observer Group).
  • 1990-1991, Globetrotter: Første dansker, der vandrede 2500 kilometer langs Ækvator. Ialt halvandet år med rygsæk.
  • 1991-1993, Grønland: Kommunaldirektør og adm. chef i Ivituut Kommune.
  • 1993-1998, Lolland: Konsulent for efterskole. Stabsofficer ved Hjemmeværnet.
  • 1998-1999, Hæren: Kaptajn og instruktør på Hærens Kampskole i Oksbøl. Ansvarlig for uddannelse af missildelinger.
  • 1999-2000, Kuwait/Irak: Major og militærobservatør ved UNIKOM. Basechef, ledelse og personelforvaltning.
  • 2000-2002, Hæren: Sagsbehandler og instruktør på Hærens Kampskole. Projektofficer og logistikofficer i Oksbøl og ABC-officer (beredskab i tilfælde af atomar, biologisk og kemisk krig). Forbindelsesofficer ved Den Danske Internationale Brigade.
  • 2002, Bosnien: Major og stabschef for alle danske styrker i Bosnien-Hercegovina.
  • 2003-2004, Irak: Major og stabsofficer ved de engelske brigaders hovedkvarter i Basra. Forbindelsesofficer til den danske bataljon og det danske Nationale Støtte Element (NSE).

FOTO GALLERI

Created By
John Randeris
Appreciate