Loading

REDDERNYT 2. udgave fredag den 2. juli 2021

Kære medlem

Eksemplerne er utallige. Færre pauser, øget belastning og mere ansvar, flere kørsler på vagterne. De seneste 15 år har ambulancereddere oplevet forringelse på forringelse både af deres arbejdsdag og af de overenskomster FOA og 3F forhandler. Tre gange har størstedelen af os reddere stemt nej til overenskomster, som andre faggrupper desværre ender med at stemme hjem. De dårlige forhold får nu mange til at forlade branchen, og manglen på reddere er stor. I stedet for at forbedre vores arbejdsforhold og tiltrække mandskab nedsætter regionerne standarderne for service til borgerne, som risikerer at blive ofrene i sidste ende. De store fagforeninger 3F og FOA kan intet gøre. Det er ikke af ond vilje, men de har så mange faggrupper, de skal tage hensyn til, at ledelsen i de store fagforeninger ikke kan tage hensyn til en mindre faggruppe som vores, uanset hvor hårdt ambulanceredderes tillidsfolk arbejder for bedre vilkår for os. Tiden er moden til, at vi ambulancereddere lægger vores fremtid i en fagspecifik fagforening kun for reddere, der kan få overenskomsten på området og forhandle en overenskomst på tværs af regioner og arbejdsgivere. Læs mere om manglen på ambulancereddere, og om hvorfor flere forlader branchen i denne udgave af Reddernyt. Hvis vi vil have kontrollen med vores fag og branche, så er det nu reddere skal melde sig ind i Reddernes Fagforening, så vi sammen med jer kan undgå yderligere forringelser og begynde at arbejde for forbedringer. Vi håber du vil overveje at melde dig ind i Reddernes Fagforening, for kun som medlem af en fagforening for reddere af reddere kan vi ændre vores fremtid.

Venlig hilsen

Redaktionen

Redder forlader fag - børnene: 'Nu har du tid til os, far'

I ti år lagde Anders Petersen al sin energi i sit arbejde som ambulanceredder. Han blev paramediciner og en afholdt kollega. Men branchens forringede arbejdsforhold fik ham til sidst til at skifte branche, og det blev hans børn glade for.

"Far, nu får du tid til os." Sådan lød reaktionen fra paramediciner Anders Petersens børn, da han fortalte dem, at han forlod arbejdet som paramediciner efter 10 år.

Det var arbejdsforholdene, der til sidst fik Anders Petersen på nu 36 år fra Falster til at forlade branchen for to år siden.

"Jeg kunne ikke forsvare over for mine børn at fortsætte i en så presset branche," siger Anders Petersen, der har fået et bedre betalt job i en virksomhed, der sælger medicinsk udstyr.

Overenskomst var dråben

Beslutningen var svær, men overenskomstens udfald i 2017 var dråben, som fik bægeret til at flyde over.

"Jeg tror alle ambulancereddere er meget stolte. Så det var en svær beslutning. Vi redder jo liv. Det er det, vi kan. Men vores arbejde blev ikke anerkendt," siger han.

ANDERS: "Jeg kunne ikke forsvare over for mine børn at fortsætte i en branche, der var så hårdt presset."

Ved overenskomsten mellem 3F og Dansk Erhverv i 2017 følte ambulanceredderne, at de gik op i tid og ned i løn. Ved den seneste overenskomst på det offentlige område mellem FOA og Danske Regioner i 2021, stemte mere end otte ud af ti ambulancereddere nej. Begge overenskomster blev stemt hjem af andre faggrupper i de store forbund.

Tvunget på overarbejde

For Anders Petersen betød det, at arbejdsgiverne pressede på, så hans vagttider ikke blev respekteret. Han blev på det nærmeste tvunget på overarbejde.

"Den slags kan man holde til en periode, men som familiefar kan man ikke holde til det i længden," siger han.

Også Thomas Lykke på 59 år fra Ebletoft har for nyligt besluttet at forlade branchen efter over 30 år som ambulanceredder. Det er udelukkende de forringede arbejdsforhold, der har fået ham til at skifte branche.

Thomas Lykker på 59 år blev gladere, da han efter 30 år skiftede jobbet som ambulanceredder ud med et med mere frihed. Foto: Privat foto

"Jeg har fået et nyt job, hvor jeg kan planlægge min arbejdstid selv, har langt mere selvbestemmelse, og så får jeg det samme i løn," siger han.

Værdsat på det nye job

I sit nye job føler han sig værdsat på en hel anden måde, end de seneste 15 år som ambulanceredder.

THOMAS: "Til sidst valgte jeg at smide håndklædet i ringen. Arbejdsforholdene blev for ringe."

"Man skulle tro, at vi blev værdsat i langt højere grad, da vi jo som ambulancereddere redder andres liv. Men sådan har det ikke været i vores branche i mange år," siger han.

Savner sammenholdet

Han savner sammenholdet på en redderstation, men det sammenhold er også snart væk på grund af de dårlige arbejdsforhold og færre stationer fremover.

"Jeg er stolt af, at jeg er ambulanceredder og bedre kollegaer, end dem der er i redderbranchen, findes ikke, men når arbejdsforholdene gang på gang bliver forringet, og fagforeningerne intet kan gøre ved det, fordi de har så mange faggrupper at tage hensyn til, så valgte jeg til sidst at smide håndklædet i ringen," siger han.

Foto: Anders Petersen tidligere paramediciner i Region Sjælland har forladt faget grundet forringede arbejdsforhold. (Privat foto)

Alarmerende mangel på ambulance-reddere i regionerne i sommerferien

Der er stor mangel på ambulancereddere i flere regioner denne sommer. Det kan gå ud over responstider og dermed borgerne, frygter Reddernes Fagforening, der foreslår løsninger, der ikke omfatter tvangsvagter.

Manglen på ambulancereddere i flere af regionerne er nu så stor, at det kan gå ud over responstider og i sidste ende borgerne, frygter Reddernes Fagforening.

Den foreslår løsninger, der ikke omfatter tvangsvagter. I Hovedstadens Beredskab har manglen på reddere været så stor, at man har set sig nødsaget til at tvinge ansatte til ekstravagter.

"Det er en ufatteligt dårlig løsning, som i sidste ende kan få endnu flere til at forlade branchen, og betyde endnu dårligere responstider, som kan gå ud over borgerne," mener formand for Reddernes Fagforening, Kim Volder Hammershøj.

Sygetransportbiler en løsning

Han så gerne, at man i stedet benytter sygetransportbiler til de ikke akutte patienter, og bruger ambulanceredderne, når patienterne er alvorligt syge.

"Vi tror at det på kort sigt, vil kunne afhjælpe problemet i højere grad, end tvangsvagter," siger han.

Økonomisk gulerod

Han påpeger, at en større øknomisk gulerod for ekstravagter også vil være et bedre instrument, end tvangsvagter.

I Region Midtjylland forsøger man at afhjælpe manglen på reddere ved at nedsætte serviceniveauet, således at borgerne i sidste ende risikerer at vente længere på en ambulance.

"Det er også en uholdbar løsning på sigt, for det afhjælper ikke det underliggende problem, manglen på mandskab," siger Kim Volders Hammershøj, der sammenligner det med at tisse i bukserne for at holde sig varm.

Forbedring af vilkår nødvendigt

Han påpeger, at regionerne ikke kommer uden om at forbedre de arbejdsvilkår, som de seneste 15 år er blevet så forringede, at mange ambulancereddere forlader branchen.

"Regionerne bliver nødt til at sikre sig, at ambulanceredderes arbejdsvilkår er af en art, så folk ikke flygter fra faget. Alt andet er spild af penge og resurser," siger Kim Volders Hammershøj.

Fagspecifikke fagforeninger kan også forhandle gode vilkår

Nogle fagforeninger er mere fagspecifikke end de store og formår alligevel at forhandle gode vilkår for deres medlemmer. De er nemlig tæt på deres medlemmer og kender arbejdsvilkårene indgående, fortæller formanden for Journalistforbundet - en fagforening for formidlere og journalister. Det glæder formand for Reddernes Fagforening, at den slags fagforeninger også kan have succes.

Der kan være fordele ved at være en fagforening for en mere afgrænset faggruppe. Det fortæller Tine Johansen, der er formand for Journalistforbundet - en fagforening, der selv forhandler overenskomster for sine 18.000 medlememmer, som er journalister, fotografer, grafikere, bladtegnere, kommunikatører og andre formidlere.

"Selv om vi ikke er så store, så kender vi vores medlemmer rigtig godt og kender deres arbejdsvilkår indgående. Vi er utroligt godt organiserede ude på arbejdspladserne. Og det er en fordel, når vi skal forhandle med de mange arbejdsgivere på vores område," siger Tine Johansen.

Selv om Journalistforbundet ikke er så stort og derfor ikke har samme pondus, som de store fagforeninger, så har forbundet haft god succes med at forhandle gode overenskomster hjem til medlemmerne især i det private, dog nogle gange i samarbejde med andre organisationer.

Efterspørgsel letter forhandling

"Da vores branche var mindre presset, og der var stor efterspørgsel på vores medlemmers arbejdskraft, fik vi nogle rigtig gode aftaler hjem til dem," siger hun.

Forhandlingerne har dog har været sværere i de perioder, hvor medlemmerne oplever fyringer og mangel på arbejdspladser. Alligevel har resultaterne fortsat været gode.

"Vi bruger mange resurser på, at vores medlemmer får de bedst mulige arbejdsforhold, og vi udvikler os i takt med branchen. Vores branche har stadig masser af job, men i dag bliver flere af vores medlemmer ansat i private virksomheder og andre steder, hvor der er behov for gode formidlere," siger hun.

De store har pondus

Der er dog fordele ved at være et stort tværfagligt forhandlingsfællesskab i Tine Johansens øjne. Fx er det nemmere at råbe især offentlige arbejdsgivere op, når man har en størrelse som fx FOA, mener hun.

"Selvfølgelig er det de store faggrupper, der står først i køen, når der forhandles med det offentlige. Men alligevel sørger vi for at få nogle gode vilkår hjem til vores medlemmer. Vores medlemmer kan for det meste se sig selv i overenskomsterne," siger hun.

Hun påpeger, at det hele ikke handler om højere løn. Det handler også om tillæg, fleksible arbejdstider, pensioner, overarbejdsregler, tillidsfolk osv.

Arbejder for at fremme faget

Journalistforbundet hjælper desuden sine medlemmer med at udvikle deres karriere. Fagforeningen arbejder også for politisk for at fremme uddannelse i branchen og ytringsfriheden i samfundet. Begge dele har stor indflydelse på medlemmernes mulighed for at udføre deres arbejde på sigt.

Formand for Reddernes Fagforening Kim Volder Hammershøj glæder sig over, at der findes andre fagforeninger, som har succes med at forhandle overenskomster og arbejdsvilkår for en mere afgrænset faggrupper, end tilfældet er i de store fagforeninger.

Uafhængig af andre faggrupper

"Der er stor efterspørgsel på vores faggrupper. Det burde derfor være muligt at få nogle bedre arbejdsvilkår hjem, men vi skal være uafhængige af andre faggrupper. De har intet tilfælles med vores fag," siger han.

(Journalistforbundet forhandler mange overenskomster og ikke én overenskomst på tværs af arbejdsgivere. Reddernes Fagforening mål er at forhandle én overenskomst på tværs af regioner og arbejdsgivere.)

Foto: Tine Johansen, formand for Journalsitforbundet ser fordele i at være en mere fagspecifik fagforening. (Af Benita Marcussen)

Formand for FOA Mona Striib i samtale med formand for Reddernes Fagforening Kim Volder Hammershøj. Tegning: Iain Ferguson.

Bestyrelsen i RF: 'En overenskomst for reddere kan redde vores fag'

Manglen på ambulancereddere kan blive en ond cirkel, som får endnu flere til at forlade faget. Reddernes Fagforening er dybt bekymrede over udviklingen, som de store Fagforeninger FOA og 3F ikke har formået at forhindre. Reddere skal have bedre vilkår nu.
Af Bent Holst Sørensen, bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening og ambulancebehandler

I Reddernes Fagforening ser vi med stor bekymring på den mangel på ambulancereddere, som flere regioner erkender er blevet et problem. Der sker tiltag, som vi aldrig før har set. Mandskab tvinges på job i Hovedstadens Beredskab - et tiltag, som meget, meget sjældent bruges og vel kun tidligere er set i forbindelse med katastrofer og lign. Tiltaget er vel næppe heller ligefrem et, der fremmer lysten til at blive i faget.

Desværre har hverken FOA eller 3F formået at sikre ambulanceredderne mod sådanne tiltag i overenskomsterne, hvilket nu rammer hårdt blandt vores kollegaer i Region Hovedstaden. Det er ikke det eneste ved vores overenskomster, som skaber dårlige forhold for redderne. Vi har fået frataget pauser, tillæg og går op i tid og ned i løn, og må døje med pensionsordninger, som sikrer os minimum af, hvad normen er for danskerne mere generelt. Arbejdsforholdene er efter vores vurdering så forringet, at mange forlader branchen, hvilket ikke gør problemet med reddermangel mindre.

Går ud over borgerne

I Region Midtjylland mangler der også mandskab, og det har fået regionen til at sænke servicen til borgerne - ligeledes et tiltag, der aldrig er set før og et tydeligt tegn på den udtalte reddermangel.

I Reddernes Fagforening er vores vurdering, at forringede arbejdsforhold og den øgede belastning har affødt manglen på reddere. Vi bliver simpelthen nødt til at have bedre forhold for ambulancereddere, hvis mandskabsmangel ikke skal få konsekvenser for samfundet og borgerne. I Region Midtjylland har det allerede fået konsekvenser.

Sygetransportbiler en løsning

En løsning på problemerne i Hovedstadens Beredskab og Region Midtjylland og på sigt også andre steder er at lade ambulancerne gøre det, de er bedst til - nemlig at køre med de behandlingskrævende patienter og lade sygetransportberedskaberne køre de andre mindre behandlingskrævende ture.

Derudover er det også en mulighed at udvide kompetencerne til sygetransportbilerne - som f.eks. simpel EKG overvågning, ilt og lign.

Men disse løsninger er kortsigtede og kan afhjælpe denne sommers ekstreme mangel på mandskab. Hvis vi skal sikre os mod, at faget, samfundet og borgerne kommer til at lide under manglen på reddere i fremtiden, så skal arbejdsforholdene for ambulancereddere forbedres fremadrettet i en overenskomst på tværs af regioner og arbejdsgivere.

RF siger velkommen til to nye ansatte

Bestyrelsen byder sekretær Susanne Sørensen og kommunikationschef Maja Korshin velkomne. Vi glæder os til samarbejdet.

Foto: Susanne Sørensen, Privat foto, Maja Korshin, Luca Berti.

Vi håber, at du kunne lide denne udgave af Reddernyt. Hvis du ikke allerede er medlem og har fået lyst til at melde dig ind i fagforeningen, så kan du gøre det her.

Credits:

Giv os et like, hvis du kan lide Reddernyt