Loading

Altinget Altinget leverer nyheder, debat og overblik om dansk politik. De driver 21 nicheportaler, et månedsmagasin og en podcast

Den gode historie hos Altinget

Den gode forsidehistorie er en politisk nyhed, der sætter dagsorden - både bredt og i bestemte faglige miljø. Den gode historie hos Altinget er også opsigtsvækkende navnenyheder, der fx fortæller, hvis en erhvervsmand har fået en ny stilling. Fælles for begge typer historier er, at de skal være objektive, væsentlige og give perspektiv. På Altingets portaler gælder der nogle andre kriterier end på forsiden.

Både journalist Daniel Bue Lauritzen og nyhedsredaktør Kasper Frandsen fortæller, at objektivitetskravet er det vigtigste for en god historie hos Altinget. De bruger aldrig case-personer, fordi de mener cases farver historierne, så det kommer til at handle mere om personen end om sagen. Altinget går i dybden og forsøger at finde vinkler, som giver et overraskende perspektiv, som andre medier har overset. Substans vægtes over clicks, og derfor bringer Altinget ikke korte citathistorier eller historier, hvor konflikt er det bærende nyhedskriterium. De opererer ud fra ‘need to know’ frem for ‘nice to know’.

At arbejde på Altinget

Redaktionsmøderne ligger fredag formiddag fra 9-10. Der er typisk information fra nyhedsredaktøren eller redaktionschefen, som alle skal have. Derudover er der fokus på næste uges indhold. Der kan være feedback på en lille håndfuld udvalgte artikler, hvor man ser på ting som struktur og rubrikker. Nogle gange er der gæsteoplæg. Op til de politiske partiers landsmøder bruges redaktionsmøderne til at brainstorme på, hvad Altinget skal have med hjem derfra og til at få gode ideer til reportager. Evaluering af processer kan også være et punkt. Fx forbedringer hvor man undgår, at syv forskellige Altinget-medarbejdere ringer og spørger den samme skatteordfører om syv forskellige ting.

Det hænder, at redaktionsmødet bliver aflyst, fordi det ikke altid er nødvendigt at samle alle. Forside- og debatredaktionen holder gerne deres egne møder af ca. en halv times varighed tirsdag og torsdag, hvor de taler om, hvad der er sket i løbet af dagen, hvad de skal være opmærksomme på resten af ugen, og hvordan de kommer videre med et emne.

Fra venstre: Praktikant Martin Mauricio, journalist Daniel Bue Lauritzen og nyhedsredaktør og fungerende redaktionschef Kasper Frandsen
En typisk arbejdsdag på Altinget
T.v.: Daniel Bue Lauritzen tracker performance på Altingets forside. T.h.: I Altingets podcaststudie optages bl.a. podcasten Ajour, der udkommer fire gange ugentligt.

Produktionskrav

En journalist skal producere ca. 3 enheder om ugen. En gang om ugen skal der komme et debatindlæg, og så skal der udover det være 1-2 enheder fra de forskellige portaler hver dag. Podcasten ’Ajour’ udkommer mandag-torsdag og skal omhandle EU én dag om ugen. Produktionskravene afhænger af, hvad man producerer til. På forsideredaktionen er det for det meste korte nyheder, mens man til magasinet kan gå mere i dybden med sine artikler over længere tid.

Altingets kildeudvælgelse

Der er ikke en formular for, hvornår en kilde er relevant. Kilderne bliver valgt ud fra, hvad der passer bedst til historien. Ofte er det ordfører, aktører, relevante eksperter etc., man går i dybden med i forhold til fx et udspil for derefter at vælge sine kilder. Helt banalt gælder det om at researche grundigt. Hvis det ikke er muligt at finde de primære kilder, går man længere ned i hierarkiet. Hvis det ikke er muligt at få en kommentar fra en minister, kontakter man som regel en ordfører. Ofte bliver journalisterne brugt som ekspertkilder i deres podcast. Podcasten er gerne en genfortælling af en historie, som er blevet skrevet. Det, journalisten kan bidrage med, er en analyse af, hvad folk siger på området.

Læserne

Størstedelen af abonnenterne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Statsansatte udgør 29 procent. De fleste bruger Altinget i arbejdssammenhæng, og mener, at mediet har en høj troværdighed. Næsten halvdelen bruger mediet hver dag, mens 38 procent bruger det flere gange om ugen. Gratisterne bruger primært Altinget privat, og de fleste er enten pensionister eller privatansat.

Stemningen på Altinget

Altinget har to redaktioner på henholdsvis Ny Kongensgade og Christiansborg. På Ny Kongensgade er der store kontorfællesskaber, som gør det nemt at snakke med hinanden om løst og fast. Det gør det også nemt for portaljournalisterne at sparre med hinanden. Man deles om to lokaler, hvilket giver arbejdsro. Men der bliver stadig delt med hinanden, og tonen er mere drengerøvs-agtig. I ny og næ bliver der holdt fredagsbar. Kollegaerne tager hånd om hinanden, og de unge hos Altinget har oprettet en gruppe, hvor de fx arrangerer at mødes efter arbejde.

PRAKTIK PÅ ALTINGET

“Vi bruger praktikanter på meget lige fod med journalisterne. I min praktik på Berlingske skulle man kæmpe for at komme i avisen. På Altinget er der brug for dig fra dag 1. Jeg tror, det er sundt at blive kastet ud i det og komme i gang,” siger Kasper Frandsen, Nyhedsredaktør og fungerende redaktionschef

Praktikant Martin Mauricio har haft medbestemmelse i tilrettelæggelsen af sit praktikforløb. Han startede med to måneder på forsideredaktionen, hvorefter han er fire måneder på uddannelsesredaktionen, der holder til på Christiansborg.

“Hvis du får en ide, bliver du aldrig afvist. Du får lov til selv at føre den ud i livet – der er ikke nogen, der tager et interview fra dig for at give det til en erfaren journalist. Man kan få lov til at snakke med alle,” siger Martin.

Dagligt ideudvikler Martin, og han indgår i et tæt samarbejde med sin redaktør. Redaktøren sparrer med praktikanten: Hvorfor er det en god ide, og hvad skal læserne bruge det til? Martin siger desuden, at redaktøren er grundig med at give personlig, kvalificeret feedback.

Altinget har et værelse i en lejlighed i Bruxelles, hvor der bor en flok unge danske studerende i et kollektiv. Her skal Martin tilbringe de sidste seks måneder af praktikken.

Created By
Adam Rugh Høy Hansen
Appreciate