Økologisk Rum II udvider horisonten

En viden om tilstanden for insektfaunaen i det åbne land er afgørende for at kunne forklare tilbagegangen af vildtarter højere oppe i fødekæderne. Økologisk Rum II har til hensigt at afdække, hvilke habitattyper som understøtter en høj koncentration af insekter, og hvilke habitattyper som ikke er til gavn for insektfaunaen.

Nogle af de undersøgte arealer ligger i områder med omkring 20 procent naturtæthed, mens der i andre områder er omtrent 40 procent naturtæthed. De endelige resultater er ikke tilgængelige endnu, men forskerne kan imidlertid drage nogle delkonklusioner.

Effekten af pløjning

Professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, Toke Thomas Høye, som er ansvarlig for Økologisk Rum II, forklarer, at det indtil nu kun er muligt at præsentere nogle delkonklusioner, da analysearbejdet ikke er afsluttet. Der tegner sig dog allerede nu et klart billede af jordbearbejdningens negative effekt på insektfaunaen.

– Der er noget, der tyder på, at der er et højere indhold af insekter i de upløjede marker end i de pløjede. Det var også forventeligt, da jordbearbejdning generelt reducerer mængden af insekter i jorden, pointerer han.

Dog skal der arbejdes yderlige med den store mængde data, før det er muligt at melde noget mere konkret ud. Det er nemlig en omstændig proces at analysere datamaterialet, og en faktor som sæsonvariation skal tages med i betragtning.

– Man skulle ikke tro, det ville være så svært at sætte to streger under resultaterne, men en af de ting, som lige nu ikke står helt klart, er, hvor stor indflydelse sæsonvariationen har. Prøverne er indsamlet over en hel sæson, og derfor skal der bruges noget tid på analysearbejdet, hvor der tages højde for sæsonvariationen, forklarer han.

Generelt set er Toke Thomas Høye og hans kollegaer optagede af at afdække, hvordan behandlingen af dyrkningsfladen yder indflydelse på fødegrundlaget for de insektædende fugle i det åbne land.

Agerhønen er et eksempel på en insektædende fugleart, som er gået markant tilbage de seneste årtier. I 1949 blev der ifølge vildtudbyttestatistikken nedlagt 446.064 agerhøns. Siden da er det årlige vildtudbytte faldet til et historisk lavt niveau på 13.333 fugle i 2021. Men andre fuglearter som sanglærken og viben, der ligeledes er tilknyttet naturen i det åbne land, er også gået markant tilbage.

Derfor er en af hensigterne med projektet at undersøge, om visse dyrkningspraksisser er mere hensigtsmæssige i forhold til at sikre et godt fødegrundlag for fuglene i tilbagegang.

– For de upløjede arealer gør det en forskel, om de ligger i områder med høj naturtæthed. Her tegner der sig et billede af, at en højere naturtæthed i området fører til flere insekter. Men når først jorden pløjes, er antallet af insekter lavt, uanset om der er høj eller lav naturtæthed omkring det dyrkede areal, forklarer Toke Thomas Høye og uddyber:

– Det er interessante resultater, som viser, at pløjning af jorden virker som en grovfil – uanset om der er gode levesteder i nærheden eller ej. Det tyder på, at jordbearbejdning overruler alle andre ting, man måtte have gjort i området.

Toke Thomas Høye understreger dog, at man endnu ikke har analyseret resultaterne for de arealer, der dyrkes som conservation agriculture og arealerne med permanent græs. Dermed er det ikke til at sige, om de upløjede markarealer er insektvenlige i forhold til de mere uforstyrrede habitattyper.

En ny metode

Økologisk Rum II rækker imidlertid længere end projektet i sig selv. Undervejs er der blevet udviklet nye teknologier og metoder, som kan bidrage til lignende fremtidige projekter.

– Arbejdet, vi laver her i projektet, er noget, vi laver én gang, men det kan bruges på den slags data, vi indsamler fremadrettet, påpeger Toke Thomas Høye.

Han fortæller desuden, at han og de øvrige forskere har haft et tæt samarbejde med nogle mekanikingeniører, som har bidraget til teknologien bag BIODISCOVER, som er den anordning, som har taget omtrent 3,5 millioner fotos af insekterne fra de indsamlede prøver. Ud fra disse fotos har det været muligt at beregne den samlede insektbiomasse inden for fem overordnede grupper af insekter. Disse grupper udgøres af biller, fluer, edderkopper, tæger og hvepse/bier.

Årsagen til, at insekterne er blevet inddelt i fem overordnede grupper, er, at det giver forskerne mulighed for at vurdere, hvordan de forskellige typer af insekter trives inden for de forskellige habitattyper.

Det er dog en særdeles omstændig proces at inddele de mange prøver i disse grupper, og det har været tidskrævende for forskerteamet. Derfor er der blevet brugt en del tid på i kraft af teknologien at automatisere denne proces. Dermed skaber Økologisk Rum II et bedre grundlag for mange lignende projekter i fremtiden.

Det næste skridt i projektet er, at en del af det opbyggede datasæt skal bidrage til at træne et neuralt netværk i at opdele insekterne i de fem hovedgrupper på baggrund af de billeder, der er blevet taget.

– I 2020 blev der brugt meget tid på at analyser alle prøver og opdele dyrene i de fem hovedgrupper manuelt. I 2021 har vi brugt mindre tid på flere prøver, da vi har en forventning om, at systemet, når det er blevet trænet i det, kan opdele dyrene i hovedgrupperne, lyder det fra Toke Thomas Høye.

Indtil nu tyder alt på, at systemet vil kunne udføre denne opgave og dermed spare forskerne for mange dage i laboratoriet.

– Vores foreløbige resultater tyder på, at klassifikationsnetværket vil være ret præcist, fordi det ikke er så svær en opgave. Det har dermed gjort vores opgave i laboratoriet noget enklere, da vi ikke skal sortere og tage billeder af dyrene, forklarer han.

Noget af det, som kommer til at tage noget tid, er at få opbygget en database indeholdende de mere end 3,5 millioner fotos af insekterne. En sådan database giver forskerne mulighed for at foretage en såkaldt krydsvalidering af resultaterne, hvilket vil bidrage til mere pålidelige konklusioner i sidste ende.

Selvom de endelige konklusioner på projektet ikke er præsenteret endnu, så har Økologisk Rum II allerede givet et afkast, da teknologien og metoden anvendt i projektet har bidraget positivt til et andet lignende projekt.

– Hen over sommeren har vi internt arbejdet med et projekt med fokus på ferskvandsinvertebrater, som er de smådyr, man kigger på, for at vurdere om et vandløb er i god økologisk tilstand eller ej. Her er princippet det samme, da systemet skal lære at skelne mellem de forskellige grupper af dyr. Vi har derfor brugt BIODISCOVER og det samme system til at evaluere, om vi kan kende de små ferskvandsinvertebrater fra hinanden. Dermed er det et af de metodestudier, hvor vi også har kunnet bruge BIODISCOVER, siger Toke Thomas Høye afslutningsvis.

I løbet af 2023 vil de endelige konklusioner på projektet blive præsenteret, og forhåbentligt vil de kunne bidrage til en bedre rådgivning af landmænd og andre jordejere, som ønsker at gavne biodiversiteten.

clj@jaegerne.dk