Kære medlem
Sidst skrev vi, at de dårlige arbejdsforhold i brancen får flere til at forlade den, fordi manglen på reddere er stor. I sommerferien nåede manglen på reddere så nye højder. Flere reddere blev tvunget på ekstravagter, og vi får meldinger om, at mange føler sig psykisk presset. Derfor sætter vi nu fokus på, hvordan det store arbejdspres påvirker redderne psykisk. Får vi ikke en løsning på problemerne, frygter Reddernes Fagforening, at det kan gå ud over de patienter, som vi er sat i verden for at hjælpe.
Venlig hilsen
Redaktionen
Synes du, at vi reddere kan få bedre arbejdsforhold og mere indflydelse ved selv at forhandle en overenskomst kun for reddere, så kan du melde dig ind hos os her.
Møde om Reddernes Fagforening i Hornslet
Redderes Fagforening holder møde den 24. september kl. 15-17 på Falckstationen i Hornslet om skift af fagforening ved hjemtagelse og om at være medlem hos os. Hvis andre reddere gerne vil høre mere om vores arbejde og medlemskab hos os, besøger vi jer meget gerne på jeres arbejdsplads, når det passer jer. Skriv til kontakt@reddernesfagforening.dk for at få et informationsmøde med os.
Psykolog: Ambulance-reddere i risiko for psykiske lidelser på jobbet
Er du en af de reddere, som oplever flashbacks, kort lunte, søvnbesvær eller depression. Så er du ikke den eneste. Ifølge en psykolog med specialviden om reddernes arbejdsmiljø, døjer mange af os reddere med sådanne symptomer bl.a. grundet arbejdspresset. Og de seneste års mangel på mandskab og de forværrede arbejdsvilkår øger risikoen for psykiske lidelser.
Er du redder, og bliver du ofte irriteret på din partner, eller har du kort lunte på jobbet? Undgår du ubevidst at køre forbi det ulykkessted, hvor du for første gang forsøgte at redde en patient, som døde? Så er du ikke den eneste.
Alt for mange reddere har symptomer på udbrændthed. Nogle har endog symptomer på posttraumatisk stress eller manglende energi. En årsag er de ture, hvor redderne ser traumatiske hændelser. Men en anden er det stigende arbejdspres og de forværrede arbejdsvilkår i faget, som hverken fagforeninger eller arbejdsgivere har formået at gøre noget ved.
Arbejdspres og dårlige arbejdsvilkår forværrer problemerne, vurderer psykolog Pernille Andrés Blidsøe, der har specialviden om reddernes arbejdsmiljø. Og de seneste måneders store mandskabsmangel øger risikoen for psykiske konsekvenser, vurderer hun.
"Reddere har altid været særligt udsat for psykiske traumer. Mange af dem har symptomer på udbrændthed, nogle på posttraumatisk stress, og endnu flere har symptomer på langvarig stress i det daglige. Dette kan komme til udtryk ved irritabilitet, at de trækker sig fra det sociale, og at de selv oplever at være mere følsomme end tidligere," siger autoriseret psykolog Pernille Andrés Blidsøe.
Sundhedstegn at forlade faget
Pernille Andrés Blidsøe blev i 2013 hyret til at udarbejde en psykologisk rapport, om hvad redderne selv oplevede pressede dem på jobbet. Hun kørte med på vagter hos ambulancereddere i Falck. Det viste sig, at mange ambulancereddere havde symptomer på alvorlige psykiske problemer grundet deres arbejde. Hun fulgte op på undersøgelsen med et spørgeskema i 2019. Situationen var ikke blevet bedre. Tvært imod. Hun vurderer, at de seneste måneders mandskabsmangel kan være med til at øge risikoen for psykiske problemer.
Psykolog Pernille: "Sundhedstegn at flere reddere vælger at forlade branchen."
"Jeg ser det faktisk som et sundhedstegn, at ambulanceredderne er begyndt at sige fra og forlade faget. Da jeg første gang undersøgte forholdene, kunne redderne ikke forestille sig at arbejde med noget som helst andet, selv om de var meget udsatte psykisk. Men med det nuværende øgede arbejdspres, så bliver tingene for meget, især hvis man ikke får hjælp til at håndtere det. Og det gør de, så vidt jeg ved, stadig ikke," siger hun.
Ifølge Pernille Andrés Blidsøe er det vigtigt, at der på arbejdspladsen er faste procedurer for, hvilken støtte redderne får, når de har været udsat for særligt traumatiske patientforløb. Desuden er traumatiske oplevelser, øget arbejdspres og dårlige vilkår en dårlig cocktail. Når arbejdspladsen er presset, så er den slags procedurer endnu vigtigere.
Arbejdsgiver gjorde for lidt
Selvom hun udførte den første undersøgelse allerede tilbage i 2013, er tingene ikke blevet bedre. Det skyldes blandt andet, at 3F og Falck valgte ikke at handle på undersøgelserne, mener Pernille Andrés Blidsøe.
Psykolog Pernille: "Arbejdsgiver fulgte ikke op for at forbedre det psykiske arbejdsliv for redderne."
Hun fortæller, at hun på et møde med 3F bedt om at fjerne væsentlige dele af den færdige rapport. Da hun afviste, fordi det var meningen, at rapporten skulle være uvildig, blev hun råbt af på et møde med 3F. Både 3F og Falck valgte derefter ikke at handle på anbefalingerne i rapporten, som 3F selv havde bestilt.
"Hvis en arbejdsgiver alene tænker kortsigtet og profit, så kan man måske til nød forstå, hvorfor en arbejdsgiver ikke vil handle på en rapport, der dokumenterer alvorlige psykiske problemer hos de ansatte. Men det er svært at forstå, hvorfor fagforeningen i dette tilfælde tilsyneladende løb arbejdsgivers ærinde," siger Pernille Andrés Blidsøe.
Burde have fulgt op
Hun mener, at både 3F, Falck og Regionerne havde fået mere ud af at tage undersøgelsen alvorligt og sikre at de interne procedurer fulgte op med de rette tiltag, når reddere f.eks. har været udsat for en traumatisk tur og ved at sikre et bedre samarbejde med det, der i 2013 var et forholdsvist nyt samarbejde med regionernes vagtcentral.
Psykolog Pernille: "Andre brancher kan få psykologisk supervision, hvorfor så ikke redderne?"
"Det er en mere almindelig procedure i andre brancher at sikre psykologisk supervision, f.eks. hos politiet og brandfolkene, så hvorfor ikke hos redderne? Det er underligt, især fordi Falck jo som virksomhed netop sælger den slags hjælp til sine kunder," siger hun.
Reddernes Fagforening chokeret
Reddernes Fagforening er bestyrtet over, at både en fagforening og en arbejdsgiver vælger at ignorere store dele af en undersøgelse, som de selv har bestilt for at løse et problem, alle vidste var der.
"Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor man dengang ikke valgte at handle på de rapporter efter de anbefalinger, der blev givet af eksperterne," siger formand for Reddernes Fagforening, Kim Volder Hammershøj.
Nu mærker vi konsekvensen
Han påpeger, at det er noget af årsagen til, at branchen nu har så store problemer med mandskabsflugt.
"Havde man lyttet dengang, så stod vi måske ikke med de store problemer, som vi har i dag. Vi hører i det daglige alt for ofte om kollegaer, der går ned med stress eller ikke får den hjælp, som de skal have efter overenskomsten, når de er belastede af det store arbejdspres eller af turene," siger Kim Volder Hammershøj.
RF-formand Kim Volder Hammershøj: "Havde man lyttet, stod vi et andet sted i dag."
Han påpeger, at ambulanceredderne er uddannede til at håndtere de traumatiske ture, men når arbejdspres og dårlige vilkår præger faget, så rammer de psykiske lidelser.
”Vi skal have faste procedurer for, hvordan en arbejdsgiver følger op, når en redder har været udsat for noget traumatisk. Samtidig bør redderne have adgang til psykolog-hjælp fx via sundhedsforsikringer, og så bør de som minimum få de pauser, som det er meningen, at de skal have efter den nuværende overenskomst - gerne flere,” siger Kim Volder Hammershøj.
Slut med taxakørsel
Men supervision er ikke nok. Der skal gøres noget ved de strukturerer i ambulancetjenesterne, som øger presset. De bør gennemgås, så de akutte kørsler prioriteres højt.
"På den måde spilder vi ikke ambulancebehandlernes ressourcer på at køre det, der minder om taxakørsel. Så vil systemet blive mindre belastet til fordel for både reddere, arbejdsgivere og patienter," siger Kim Volder Hammershøj.
Foto: Psykolog Pernille har tidligere undersøgt, hvordan ambulancereddere påvirkes af jobbet i flere psykologiske undersøgelser. (Privat foto).
Anmærkning: Falck og 3F har tidligere i dagspressen kommenteret de kritikpunkter, som fremføres her.
Redder med stress måtte ikke bruge arbejdstid på debriefing efter dødsulykke
Søren Bjerregaard er ambulanceredder fra Jylland, 29 år gammel og er psykisk påvirket af jobbet og arbejdspresset. Han har siden han var 10 år gammel drømt om at være ambulanceredder. Det har han nu været i otte år. Og drømmen er nu nærmere et mararidt.
Den unge mand er stadig i live. Han trækker vejret. Han sidder fastklemt med hovedet nedad i den ødelagte bil. Bilen er knust og har vendt sig på hovedet ved sammenstødet med en anden bil på landevejen. Den unge mand i passagersædet ved siden af er også klemt fast. Men han har fået hjertestop. Han står ikke til at redde, vurderer ambulanceredder Søren Bjerregaard på 29 år hurtigt, da han ser ham.
To andre mænd - en ung og en ældre - er kravlet ud på vejen. Den unge er kravlet ud fra bagsædet i den bil, som ligger på hovedet. Den ældre mand er føreren af den anden bil. De er begge kommet alvorligt til skade.
Søren Bjerregaard vælger som ambulanceleder og den første ambulance, der er ankommet til ulykkesstedet, at han selv og hans makker skal bruge al deres energi på at hjælpe dem, som reddes kan. Det er procedure. De er endnu den eneste ambulance på stedet.
Ambulanceredder Søren Bjerregaard: "Dødsulykker gør indtryk - især første gang."
"Som redder reagerer man professionelt. Man ved, at man ikke kan redde alle. Man bruger ressourcer der, hvor man kan redde. Dødsulykker gør indtryk - især første gang," siger han, mens han tænker tilbage på dødsulykken med de to biler.
Den første ulykke er hård
Dødsulykken var hans makkers første. Søren Bjerregaard husker, hvor stort et indtryk det gjorde på ham, første gang han selv håndterede en dødsulykke som redder.
"Det var min makkers første dødsulykke. Han er vildt dygtig, men selvfølgelig gør det et stort indtryk. Den ulykke gjorde også indtryk på mig," siger han.
Ambulanceredder Søren Bjerregaard: "Vi måtte selv sørge for debriefing efter at have håndteret en alvorlig ulykke."
De formåede at redde de to tilskadekomne mænd, som lå på vejen den dag. Og de fik den unge fastklemte mand, som stadig var i live i bilen på hospitalet i live. Men han døde på hospitalet.
"Det er hårdt. Vi havde gjort meget for at redde ham, men vi vidste også, at chancen for, at han overlevede var lille," siger Søren Bjerregaard.
Ingen debriefing i arbejdstiden
Da turen var slut blev de ringet op af deres leder, som erkendte, at turen var hård og tilbød dem, at de kunne få sig en sodavand fra tanken.
"En sodavand på tanken. Det er ikke lige dét, man har brug for, når man har været på en så hård tur for første gang. Jeg synes snarere, at man burde have en procedure for noget debriefing," siger han.
Det tilbud fik de da også, men ikke fra deres egen arbejdsplads. De fik det fra de politi og brandfolk, som også havde håndteret ulykken. Men deres egen leder tilbød ingen debriefing. De spurgte deres leder, om de måtte tage med til den debriefing brandfolkene og politimændene afholdt. Det måtte de godt, så længe de ikke brugte arbejdstid på det.
"Det burde jo være i arbejdstiden, at vi får bearbejdet ulykken og gennemgår vores håndtering af den. Dermed bliver vi også bedre til vores arbejde næste gang," siger Søren Bjerregaard.
Arbejdspres og vilkår stresser
Men det er ikke turene, der stresser ambulanceredderne og får dem til at flygte, mener han.
"Det er vi jo udannet til at håndtere. Det er det arbejdspres, som vi er under. Vi kører flere og flere ture, må tage flere og flere ekstravagter. Og den cocktail kan godt få selv den stærkeste til at knække på et tidspunkt. Alle har en grænse," siger Søren Bjerregaard.
Ambulanceredder Søren Bjerregaard: "Med alle ekstra- vagterne denne sommer kom jeg tæt på min smerteterskel."
Der har længe været stor mangel på reddere, men denne sommer har det været slemt. Mange har måttet tage mange ekstravagter. Søren Bjerregaard nåede sin grænse efter 13 24-timers vagter i træk over 26 dage. Han fik symptomer, der kunne ligne stress og meldte sig syg et par dage.
"Vi bliver nødt til at have nogle bedre vilkår på sigt, hvis vi skal holde til det her arbejde i længden med det arbejdspres vi har. Vi kan ikke en gang holde pauser. Jeg kender flere unge, som vælger at forlade faget. Vilkårene er simpelthen ikke gode nok," siger han.
En overenskomst kun for reddere
Søren Bjerregaard kender flere kollegaer, der er gået ned med stress langvarigt. Der er han ikke nået til endnu. Men selvom han en gang drømte om at være ambulanceredder, så beder han de unge overveje det nøje, før de tager redderuddannelsen. Han håber dog på, at udviklingen vil vende på sigt.
"Vi bliver nødt til at have en overenskomst for hele brancen forhandlet af os selv og kun for vores faggruppe. Det er den eneste vej frem," siger han.
Foto: Privat
Ny undersøgelse: Ambulancereddere lider af symptomer på stres på jobbet
Over halvdelen af ambulancereddere føler, at jobbet går ud over deres psykiske vé og vel. Mere end otte ud af ti af dem overvejer at forlade erhvervet. Og hos mere end syv ud af ti går stigende vagtpres ud over deres familieliv. Det viser en ny undersøgelser fra Reddernes Fagforening blandt 717 reddere i hele Danmark i alle aldre. Reddernes Fagforening vil have handling fra arbejdsgiverne.
Pressede vagter, mangel på mandskab og for få pauser betyder, at mere end otte ud af ti ambulancereddere overvejer at forlade jobbet. over halvdelen af dem frygter for deres vé og vel og psykiske velbefindende. Og syv ud af ti mener, at det høje arbejdspres går ud over familielivet.
Det er de dystre tal i en ny undersøgelse udført af Reddernes Fagforening. Formanden for Reddernes Fagforening Kim Volder Hammershøj er desværre ikke chokeret.
"Det har været sådan længe i vores branche. Flere år, men ingen har formået at få bugt med problemerne. Nu må der gøres noget, hvis ikke situationen skal begynde at gå ud over patienterne," siger Kim Volder Hammershøj, formand i Reddernes Fagforening.
Struktur på vagterne
Han påpeger, at ambulanceredderne kører alt for mange taxakørsler, som belaster systemet, så det kan risikere at gå ud over de akutte patienter i sidste ende. Men det går i høj grad også ud over redderne.
Kim Volder Hammershøj: "Nu må der gøres noget, hvis ikke situationen skal begynde at gå ud over patienterne."
"Vi oplever alt for mange, der stopper i jobbet, fordi de har fået nok af de dårlige arbejdsforhold. Det belaster systemet endnu mere. Arbejdsgiverne bliver nødt til at gøre noget, hvis situationen skal blive bedre," siger Kim Volder Hammershøj.
Særligt udsat gruppe
Bo Netterstrøm er læge, seniorforsker og ekspert i stress og kender til redderes arbejdsforhold. Han mener, at ambulancereddere er en særlig udsat gruppe. Det skyldes, at de ser mange traumatiske hændelser via jobbet. Samtidig er arbejdspresset for reddere stort.
Det gør, at reddere er i risiko for at udvikle stress.
”Redderne ser traumatiske hændelser via jobbet. Det kan være lemlæstede mennesker, mennesker der dør i bilulykker, eller mennesker, der er udsat for vold. Dermed er de en udsatte gruppe. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen er opmærksom på, at de får tilbud om professionel supervision, efter traumatiske hændelser,” siger han.
Supervision en del af kulturen
Han anbefaler, at det bliver en del af kulturen på arbejdspladsen, at man går til supervision, når man har håndteret en traumatisk hændelse. Lederen bør gøre medarbejderen opmærksom på muligheden for supervision. Og supervisionen skal udføres af en professionel psykolog, som er uddannet til at hjælpe medarbejdere, der har været ude for traumatiske oplevelser.
Få bugt med arbejdspresset
Men det er ikke kun de traumatiske hændelser, som kan påvirke redderne. Han påpeger, at det er lige så vigtigt, at arbejdspladsen sørger for at organisere sig på en måde, så redderne ikke belastes yderligere af f.eks. et stort arbejdspres. Det kan være at sørge for, at de akutte ture har højprioritet i perioder, hvor arbejdspresset er stort, mens man får andre end redderne til at køre det man kan kalde 'taxakørsler'.
”Redderne har en høj tærskel for, hvad de kan tåle af traumatiske hændelser. Det bliver de nødt til i deres job, og de er uddannet til det. Men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt med et sådan arbejde, at arbejdspladsen sørger for, at rammerne er i orden og ikke øger presset. Det handler om at være god til at planlægge, prioritere og strukturere arbejdet, så man f.eks. mindsker det arbejdspres, der hviler på redderne,” siger Bo Netterstrøm.
Grafik: Reddernes Fagforening
Du kan forebygge stress
Stress kan føre til sygdom som depression og hjertesygdom. Derfor er det vigtigt at forebygge både hjemme og på jobbet. At forebygge stress er ikke dit eget ansvar. Det er også dine omgivelsers herunder din arbejdsgivers og din families. Det første skridt er at handle på sine symptomer.
Det er vigtigt at forebygge stress. Ifølge læge og ekspert i stress Bo Netterstrøm kan det nemlig udvikle sig til en kronisk tilstand og øge risikoen for hjertesygdom og depression.
Ifølge ham er de mennesker, som er udsat for følelsesmæssige belastninger i deres arbejde som f.eks. ambulancereddere en risikogruppe.
Men stress kan forebygges.
Genkend symptomerne
- Det første skridt er at genkende og anerkende symptomerne på stress.
- Irritabilitet, søvnbesvær, dårligt humør, nedsat hukommelse, træthed, hovedpine og svimmelhed er nogle af symptomerne.
Reager på symptomer
- Lær dine stress-symptomer at kende, og reager på dem.
- Fortæl, hvordan du har. Først til dine nærmeste familie.
- Du kan evt. overveje at fortælle det til kollegaer eller en chef, du har tillid til, hvis dine forhold på jobbet er medvirkende til din stress.
- Sig i så fald, hvis du i en periode har behov for, at arbejdspladsen tager hensyn til dig, fordi du udviser begyndende symptomer.
Sig fra, prioriter og få støtte
- Sig fra på en rolig måde både derhjemme og på jobbet over for opgaver, som vil belaste dig yderligere, og nedsæt dit ambitionsniveau en periode.
- Alt er ikke lige vigtigt. Prioriter dine opgaver både hjemme og på jobbet evt. i fællesskab med din familie derhjemme og på jobbet med en chef, som du har tillid til. Udfør de vigtigste af de opgaver, som du magter og vent med de andre opgaver.
- Uddeleger opgaver. Du har måske kollegaer eller familiemedlemmer, som kan og vil udføre nogle af de opgaver, som du normalt løser. Lad dem gøre det en periode. Find ud af i fællesskab, hvem der er gør hvad. Drop din eventuelle indre konkurrence- eller pligtfølelse for en periode.
- Brug dit sociale netværk bed det om støtte. Mange har brug for at læsse af, når de har det dårligt psykisk.
Planlæg og få overblik og struktur
- Planlæg og strukturer din tid f.eks. via en kalender. Skriv alt ind, så du får et overblik over de ting, du skal i løbet af en uge. Skriv f.eks. også, når du skal renovere køkkenet, hente ungerne, tranportere dig til konfirmationsfesten eller se vennerne. Vær realistisk med, hvor lang tid en hændelse tager. Og sørg så for, at der er luft i kalenderen!
- Få styr på økonomien derhjemme. Afsæt evt. en dag om måneden, hvor I laver et budget, så I ved, hvad I har til forbrug.
- Fokusér på det, du når, ikke det du ikke når.
- Hold pauser.
Også din arbejdsgivers ansvar
- Føler du, at du mangler kompetencer i forhold til jobbet, så bed lederen om hjælp til at opgradere dine kompetencer.
- Bed lederen om, at dine pauser respekteres.
- Bed lederen om, at dine arbejdsplaner holder.
- Bed lederen om, at du for en periode ikke får eller tilbydes ekstra arbejde eller vagter.
- Iværksæt evt. virksomhedens procedure for stress, hvis den har en.
Få evt. professionel hjælp
- Søg lægehjælp, hvis symptomerne er alvorlige.
- Undersøg om du har en sundhedsforsikring via jobbet, som kan hjælpe dig evt. med psykologhjælp eller andre tiltag til medarbejdere med tegn på stress.
Fritid og motion er vigtig
- Brug fritiden på noget fornøjeligt, noget som du nyder uanset om det er tid alene eller sammen med familien og vennerne.
- Sørg for at slappe af.
- Dyrk motion.
- Sørg for at få en god nattesøvn. Drik ikke kaffe syv timer, før du skal sove
- Drik ikke alkohol for at slappe af
Kilder: Netdoktor.dk og læge Bo Netterstrøm og Reddernes Fagforening.
RF Formand: Vi har brug for jer
Denne sommer har været hård. Aldrig har vi haft så stor mangel på redder, folk er blevet tvunget på vagter, flere melder om symptomer på stress og arbejdspresset stiger. Vi har brug for jer, hvis vi skal ændre på den udvikling, mener formanden for Reddernes Fagforening. Læs hans klumme her.
Kære kollegaer,
Reddernes Fagforening har denne sommer sat fokus i medierne på reddernes flugt fra branchen. Og i dette nummer af Reddernyt sætter vi fokus på det dårlige psykiske arbejdsmiljø i vores branche, som skyldes øget arbejdspres og medvirker til at jage folk væk.
Vi er stolte af at være reddere, og vi elsker vores arbejde. Derfor gør det ekstra ondt, at mange af os er bekendt med beredskaber ude af drift, udbud af ekstravagter, tvangsvagter, kollegaer, der forlader branchen eller melder sig syge med stress, depression eller lignende.
Det sker selv om det står klart for alle, at både de offentlige og de private aktører står i en presset situation og mangler vores arbejdskraft desperat. Havde det været en hvilken som helst anden branche i det private, havde en sådan situation udløst løsninger på problemerne, lønstigninger og krav om bedre arbejdsmiljø.
Kan vi tage magten i egne hænder?
Hvis vi tør tage magten i egne hænder kan vi skaffe os en overenskomst, som kun er for reddere og dækker uanset landsdel eller arbejdsgiver. Det arbejder vi for i Reddernes Fagforening. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for jeres hjælp. Vi skal have størstedelen af jer som medlemmer, så vi får retten til at forhandle overenskomsten.
Vi har både aktive og passive medlemmer hos os. Vi er glade for både vores passive og aktive medlemmer. Vi sender en ekstra tak til vores aktive medlemmer, der gør en stor indsats for at forbedre vores vilkår. Alle medlemmer i Reddernes Fagforening støtter det politiske arbejde med at søge aktindsigter hos myndighederne og arbejdsgivere, så vi kan holde øje med dem og sikre, at de taler sandt og ikke ignorerer problemerne.
Vi skaffer også dokumentation for de problemer, som redderne oplever hver dag i deres arbejde. Vi spreder budskaberne om vores problemer til medierne og de politikere, som gerne vil hjælpe os. Og vi udvider og styrker vores netværk blandt reddere, så vi holder sammen og kan hjælpe hinanden, når vi skal påvirke arbejdsgivere.
Vi minder arbejdsgiver om, at kvalitet er essentiel i et marked med stor konkurrence og advarer dem kraftigt imod kun at have øje for prisen på arbejdskraften. Vi inviterer ledelsen hos arbejdsgiverne på køredage i ambulancerne, så de kan få øjnene op for de vilkår, som hersker herude.
Hvordan kan vi påvirke arbejdsgiver?
Bestyrelsen arbejder strategisk med pressen og politikkerne på Christiansborg samt i regionerne. Vi er snart den forening, som får spørgsmålene om emner i vores branche. Flere journalister og politikere ved, at vi er specialisterne inden for vores område. Fordelen ved os er, at vi er skabt af reddere for reddere. Så vi ved mest om vores egne vilkår, og vi har de bedste forslag til løsninger.
Med flere medlemmer af Reddernes Fagforening kan vi påvirke arbejdsgiverne på mange måder. Vi kan f.eks. sætte krav til dem, selv om vi ikke har overenskomsten endnu. Et eksempel på dette kunne være underskrift indsamlinger, hvor vi fremsætter krav, som de skal leve op til for at få vores engagerede arbejdskraft.
Hvad kan Reddernes Fagforening, som 3F og FOA ikke kan?
Reddernes Fagforening er fuldstændig uafhængig af arbejdsgiver. Således er vi ikke afhængige af, at en konkret arbejdsgiver vinder et udbud. Det er faktisk den helt store forskel på os og 3F og FOA, der har alt for mange hensyn at tage.
Et eksempel på dette er, når Region Midt ønsker at hjemtage Århus området. FOA kan ikke på samme måde som Reddernes Fagforening stille krav til Regionen, da de mister potentielle medlemmer, hvis Regionen ikke kan komme i gang. Heller ikke 3F kan stille krav, da det vil være en overtrædelse af deres samarbejdsaftale med deres FH-partner FOA (FH = det gamle LO).
Hvad er den største fordel ved RF?
Men den alt-overskyggende fordel ved Reddernes Fagforening er, at vi ikke er afhængige af andre faggrupper for at kunne arbejde for bedre vilkår for reddere. Nogle vil sige, jamen I er for små. Men det er netop godt, at vi er små i en forhandlingssituation. Så er vi kun få der skal sige ja til at sanktionere arbejdsgiver med strejker og anden pression. Og strejker vi, så kan det mærkes.
Vi vover den påstand, at størrelse er mindre væsentlig for indflydelse, end det er at kunne handle effektivt og med kompetent viden, når der forhandles.
Credits:
Giv os et like, hvis du kan lide Reddernyt.