Mit liv slog en kolbøtte

Den hyggelige fællesjagt med en gruppe gamle jagtvenner ændrede sig på et splitsekund, da et vådeskud ramte Jim Fredriksen og bl.a. ødelagde hans højre øje. Et fire år langt forløb med voldsomme smerter, angst, raseri og frustration er endnu ikke til ende. Jim fortæller dog gerne sin historie – for at undgå, at det skal gå andre lige så skidt.

Tekst og foto: Max Steinar

Lørdag den 24. november 2018. Otte jagtkammerater var samlet på et areal ved Lindøværftet til en lille hyggelig jagt. Som altid startede gruppen med kaffe og rundstykker ved bilen, og så gik de i gang med første såt.

Jim Fredriksen var jagtleder og hundefører. En fasan rejste foran en af de andre hundeførere og steg højt. Fin vinkel, over 45 grader, og hundeføreren skød og dræbte fasanen, som faldt ned i noget krat.

Jim stoppede jagten og bad skytten om at samle fasanen op. Drevet stoppede, mens jægeren fik bakset sig ind i krattet.

Inden da havde han genladet – men ikke sikret sit gevær.

Han snublede med geværet næsten vandret – og et skud bragede. Blot cirka 25 meter fra Jim.

Jim følte det, som om han blev ramt i hovedet af en jernstang – boingggg!

Han husker, at han faldt ned på knæ. Han husker ikke, at han faktisk faldt helt omkuld og var besvimet, men de andre troede et kort forfærdeligt øjeblik, at han var blevet dræbt.

Han kom til sig selv få sekunder senere og kom op på hug. Blodet løb fra de 17 hagl, han var blevet ramt af i skulder, hals og hoved. Halspulsåren var blevet blottet, men heldigvis ikke perforeret.

Værre var det med højre øje, hvor et hagl var trængt ind og havde ramt lige lukt i ”det gule legeme”, som er øjets kommandocentral, så at sige.

– Mens jeg ventede på ambulancen, husker jeg, at jeg sad og spyttede tænder ud fra min venstre overkæbe, som også var skudt i stykker, fortæller Jim.

Fuld udrykning

Falck fikserede Jim på båren, da de på det tidspunkt især var bange for, at pulsåren skulle briste. Og så drønede ambulancen afsted med fuld udrykning.

– Jeg havde ingen smerter i starten – men da der var gået to-tre timer, så hold da op – jeg fik SÅ ondt. Jeg blev pumpet fuld af morfin, mens lægerne undersøgte mig.

Efter at tilkaldte øjenlæger dukkede op fire-fem timer senere, blev Jim kørt på operationsstuen og opereret i op imod fire timer.

– Ikke kun den dag, men også i dagene efter gjorde de, hvad de kunne, for at redde mit øje, men desværre uden held, fortæller Jim, der røg ind og ud af Odense Sygehus. Han havde konstante hovedsmerter og tinnitus i et ”helvedes omfang”, som han udtrykker det. Han forsøgte at ”bekæmpe” den konstante hyletone ved at bære høretelefoner og skrue helt op for dunkende musik.

Smerterne og raseriet

Selv nu, snart fire år senere, har Jim daglige smerter. Han vågner med dunkende øje og hovedpine og starter dagen med at dryppe sit blinde øje. Så har han gjort det til en vane at tage i motionscenter og svede frustrationerne og smerten ud.

Om eftermiddagen tager han to Panodiler og det samme om aftenen. Jim har kæmpet med voldsomme følelser som raseri og frustration.

– Min kone, Sussie – som arbejder som pædagogisk leder – fik til sidst nok og forlangte, at jeg gik til en psykolog. De første 10 behandlinger dækkede mit eget forsikringsselskab, dernæst tog TRYG over, fordi de har jagtforsikringen, og nu betaler jeg selv. I al fald 50 gange har jeg været afsted. Jeg synes, at jeg til en vis grad bedre lever med mit ændrede liv nu – men det har kostet store anstrengelser at nå hertil.

Forsikring og erstatning

Jim fyldte 61 år den 1. marts i år. Den 1. januar fik han tilkendt førtidspension, og forsikringssagen hos TRYG er afgjort; han har fået udbetalt 1,9 mio. kr., som ikke er pålagt skat.

– Det finder jeg er et rimeligt beløb. I parentes bemærket, så afventer jeg udfaldet af erstatningen fra den private forsikring, jeg også havde. Og så har TRYGs læger sat min mengrad til 25 procent – her siger min advokat, at den bør være 35-40 procent, hvilket en ankeinstans nu kigger på.

– Men mit liv har også slået en kolbøtte – jeg gik fra at være energisk og aktiv hele tiden. Jeg havde startet mit eget succesrige firma, som jeg solgte til et tysk selskab, og jeg fortsatte som ansat. Jeg forsøgte at arbejde videre efter ulykken – men efter halvandet år sagde tyskerne stop, hvilket jeg godt forstår.

– Jeg har kun godt at sige om de læger, der i lang tid forsøgte at redde mit syn. Og jeg er stadig imponeret over, at en ansat i TRYG i min første samtale med firmaet rådede mig til at hyre en advokat med speciale i erstatningsret. Jeg var aldrig nået hertil uden min meget kompetente advokat.

Hvorfor ikke ny prøve?

Skadevolderen har Jim stadig kontakt til, og han bærer intet nag imod den pågældende, siger han: – Men jeg er forundret over, at han ikke pr. automatik skulle op til en ny jagtprøve. Han kunne nøjes med en bøde på 4.000 kr. Hvis man dummer sig som bilist, skal man op til en ny orienterende køreprøve. Det burde da være lige sådan, når man går med våben, der kan dræbe, ved sløset omgang! Hvordan pokker kunne han finde på at genlade OG gå ind i det krat med geværet afsikret?