Godt begyndt er halvt fuldendt, og det er i særdeleshed sandt i forbindelse med planlægning og afvikling af jagt. Jo mere man har forberedt sig, jo større er chancen for, at alt går smidigt og sikkert.
Tekst: Nicholai Vigger Knudsen
Foto: Christan Lang Jensen
Fokus på sikkerheden er en nødvendighed på enhver jagt. Og som jæger må man ubetinget kende forsigtighedsreglerne for håndtering af våben og ammunition. Derudover er det vigtigt at vide, hvor medjægere og andre naturbrugere befinder sig under jagten, så der ikke opstår farlige situationer.
Det sker, at der forekommer vådeskud og uheld med skydevåben. Disse uheld får oftest skæbnesvangre konsekvenser, når der er flere sammen om jagten. De fleste uheld skyldes uagtsomhed og manglende omtanke – altså menneskelige faktorer.
Mange uheld kan ofte undgås ved den måde, jagten tilrettelægges på, så man sørger for, at deltagerne bevarer overblikket under jagten. Her gælder, at en kompetent jagtledelse er stærkt medvirkende til at reducere uheld. Dog skyldes enkelte uheld fejl på våben eller ammunition.
Opskriften på en sikker jagt med et minimum af uheld rummer tre ingredienser:
1. Veluddannede jægere, der har overblik – og kan bevare det.
2. En god parole.
3. En dygtig jagtledelse.
Forud for enhver jagt bør man gennemtænke, hvordan jagten skal foregå, og hvilke risici der kan være forbundet med den. Det er ved at udvise rettidig omhu og omtanke, at man kan forebygge farlige situationer. Der er flere årsager til uheld eller tæt på-uheld under jagt.
Parolen
En god start er parolen, som alle jægere kender. Parolen er et begreb blandt jægere og et fast indslag på enhver drivjagt, klapjagt eller jagtformer i øvrigt, hvor der er flere jægere til stede. Her gøres det klart for deltagerne, hvordan jagtdagen skal forløbe, og der gives vejledning og instrukser om, hvordan hver enkelt jæger bør forholde sig.
Læs folderen Parolen – Sikkerhed & etik:
Parolen kan indeholde mange forskellige elementer, som vil variere fra jagtform til jagtform og ikke mindst fra jagtselskab til jagtselskab, da ikke to jagtarrangementer er ens. Der er dog en række elementer, man bør have med i sin parole, når vi taler om sikkerhed. Følgende er kun minimumssikkerhedselementerne, som enhver parole bør indeholde. Den kan udvides efter behov, men pas på med ikke at gøre den for detaljeret.
Hvordan kommunikeres der under jagten?
Hvis der bruges jagthorn, bør man overveje, hvilke signaler der anvendes, da det varierer fra jagtselskab til jagtselskab, hvor bekendt jægerne er med de forskellige signalers betydning.
Når der tydeligt kommunikeres, hvornår såten begynder (der må lades og skydes), og hvornår såten slutter (der aflades), er sandsynligheden for unødvendigt irriterende misforståelser væsentlig mindre.
Skytterne må ikke forlade deres post, før det aftalte signal er givet. Her er jagthornet også et fantastisk værktøj på jagten. Lær evt. jægerne, hvordan signalet for samling lyder.
Hent gratisappen Jæger, hvor du blandt andet kan høre jagthornssignalerne:
Våbenbehandling
Jægeren bør naturligvis have en sikker våbenhåndtering. Man knækker altid sit gevær (eller åbner låsen), når man tager det ud af bilen. I øvrigt bæres våbnet knækket eller med åben lås (eventuelt med udtaget bundstykke) og uden patroner før jagten, mellem såterne, og når der blæses af ved såtens afslutning, eller der på anden vis gives tegn til, at jagten indstilles. Husk foderal eller lignende, hvis transport imellem såterne foregår over offentlig vej.
Når geværet lukkes, gøres det med en kontrolleret bevægelse og på en sådan måde, at mundingen stadigvæk peger nedad. Geværet skal naturligvis være sikret og må først afsikres umiddelbart før skudafgivelse. Står man for på f.eks. drivjagt eller klapjagt med relativt små såter og meget vildt, er det fornuftigt, at man har mundingen pegende opad, så man undgår at skulle trække bøssen igennem drevet ved høje skud. Ved trykjagt med riffel bør piben ligeledes pege enten opad eller mod jorden. Et utilsigtet skud med riffel afgivet vandret eller over vandret er særdeles farligt. Husk på, et projektil kan flyve adskillige kilometer.
Skudvinkler og kuglefang
Hvis der tillades lave skud, bør der gøres opmærksom på, at der kun må skydes lave skud til flyvende vildt, når man har absolut vished for, at der ikke er klappere, drivere, jægere, apportører eller hunde indenfor skudfeltet, og man i øvrigt kan se så langt, som haglskuddet rækker.
Der skydes naturligvis kun på vildt, som er identificeret, fri af vegetation og lignende, og som befinder sig på forsvarligt skudhold.
Lave skud mod fugle kræver særlig agtpågivenhed. Man skal ved lave skud med absolut sikkerhed kunne overskue situationen og se så langt, som haglskuddet rækker. Er der klappere, drivere, jægere, apportører eller hunde indenfor skudfeltet, bør sikkerhedsvinklen være mindst 40 grader.
Husk på, at man har skyde-ret, men ikke skyde-pligt. Det er ingen skam at holde skuddet tilbage, hvis man ikke er parat, eller hvis man synes, skuddet er for svært. Det er faktisk beundringsværdigt at høre en jæger fortælle, at han undlod at skyde, fordi skudchancen var for dårlig. Det er en opførsel, som bør hyldes.
Ved riffelskud er det vigtigt, at der er kuglefang. Skov, buskads eller lignende kan ikke udgøre kuglefang. Er det frostvejr, er det meget væsentligt at være opmærksom på rikochettering. Det samme gælder, hvis der er sten eller lignende i skudretningen. Afstå fra at skyde, hvis du er i tvivl! Gå aldrig på kompromis med sikkerheden! Tag ikke chancer, heller ikke selvom der opstår en mulighed, man ikke forventer at opleve igen.
Anvendelse af sikkerhedsudstyr
Udover selve håndteringen af våbnene er det vigtigt, at jægerne kan få øje på hinanden, så man altid ved, hvor hver især er. Til det formål kan det ved nogle jagtformer være en fordel at have signalfarver på enten i form af tøj, jagthat eller signalbånd/-vest.
Bestil sikkerhedsudstyr på jægerforbundets hjemmeside:
Nogle jagtformer finder sted i områder, hvor alle medjægeres placering er helt åbenlyse. Ved andre jagtformer afgives der udelukkende skud i vinkler over 45 grader over jorden. Her er det ofte mindre vigtigt, præcis hvor alle i jagtselskabet opholder sig.
Signalfarver bør anvendes i to situationer, dels ved jagt i terræn med tæt vegetation eller på anden måde ringe sigt, dels når vejrforholdene hindrer fuldt udsyn, og det derfor er svært af få øje på hinanden.
Både jægere og hunde – og for den sags skyld andre deltagere i jagten – bør bære farverne.
Hvordan hunde skal føres
Alt for mange hunde kommer unødvendigt til skade under jagt i Danmark. En af grundene er ofte, at jægeren fejlagtigt tror, at hunden er et stykke vildt, eller at jægeren forhastet får afgivet skud uden at sikre, hvad der skydes til. Uanset hvilken undskyldning er en skudt hund naturligvis én hund for meget.
Til forskellige jagtformer anvendes ofte forskellige hunderacer, men en ting bør være ens ved alle jagter, hvor der anvendes hunde – alle jægere bør vide, hvilke hunde de kan støde på, og hundene kan med fordel bære vest eller andet, der tydeligt adskiller dem fra det vildt, der jages. Det burde ikke være nødvendigt, men statistikkerne viser desværre, at hundene udgør ca. en tredjedel af alle skudulykker, der sker under jagt, skarpt efterfulgt af biler.
Læs mere om sikkerhed på jagt på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside:
Sikkerhed frem for alt
Hvis jægerne i fremtiden fortsat skal kunne fremstå som en troværdig og ansvarlig samfundsgruppe, er det vigtigt, at sikkerheden går forud for alt andet i forbindelse med planlægningen og afviklingen af jagten. Sørg derfor for at bruge den fornødne tid på at planlægge jagten, og spørg gerne andre til råds. Hellere spørge én gang for meget end én gang for lidt.
nvk@jaegerne.dk