Loading

Hvor sætter du dit kryds? EU yder indflydelse på jagten i Danmark

Den 26. maj skal det afgøres, hvilke politikere der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. Jæger har derfor taget en snak med spidskandidaterne, som alle kan komme til at tale jagtens sag i Bruxelles efter valget. Særligt jagten på trækfugle og forvaltningen af ulv har EU stor indflydelse på, og derfor er det ikke uvæsentligt, hvor du vælger at sætte dit kryds.

Tekst: Christian Lang Jensen - Foto: Christian Lang Jensen og pressefotos

Bramgåsen er i høj grad et EU-anliggende.

Ulven fylder meget i den danske såvel som den europæiske debat.

EU’s naturbeskyttelse dikteres først og fremmest af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, og disse direktiver har dermed stor indflydelse på jagten i Danmark. Heftigt debatterede arter som bramgås og ulv er derfor i høj grad EU-anliggender, hvilket understreger vigtigheden af, at danske politikere er repræsenteret i Europa-Parlamentet.

I kraft af denne artikel kan du blive klogere på spidskandidaternes holdninger til jagt- og naturspørgsmål, så du får en bedre mulighed for at vurdere, hvor dit kryds skal sættes den 26. maj.

Også hav- og strandjægerne bliver påvirket af den lovgivning, som udformes i EU-regi.

14 pladser i Europa-Parlamentet

Hidtil har danske politikere siddet på 13 ud af de 751 pladser i Europa-Parlamentet, men efter brexit, hvor Storbritannien forlader EU, bliver der 73 frie pladser. Af disse pladser holdes 46 åbne til en eventuel udvidelse af EU. De resterende 27 pladser er blevet fordelt mellem de øvrige medlemslande, og af denne årsag er Danmark blevet tildelt en ekstra plads i parlamentet.

10 danske partier (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Folkebevægelsen mod EU, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og Alternativet) opstiller kandidater til kampen om disse 14 pladser, og på nuværende tidspunkt har syv af partierne medlemmer af Europa-Parlamentet.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har hver tre medlemmer, Radikale Venstre har to og Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Venstre har hver ét medlem. Derudover er Rikke-Louise Karlsson løsgænger i Europa-Parlamentet, men hun genopstiller ikke.

Af de nuværende danske medlemmer af parlamentet genopstiller Socialdemokratiets Jeppe Kofod (spidskandidat) og Christel Schaldemose, SF’s Margrete Auken (spidskandidat), Venstres Morten Løkkegaard (spidskandidat), Folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari (spidskandidat), Radikale Venstres Morten Helveg Petersen (spidskandidat) og DF’s Anders Vistisen.

Udgifter til hjemtransport af trofæer fra Storbritannien bliver øjensynligt påvirket af Brexit. Det afhænger dog af, om briterne kan blive enige med EU om en udtrædelsesaftale. Så også her har EU indflydelse på jagtlige aspekter.

De fem spørgsmål til spidskandidaterne

1. Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?
2. Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?
3. Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?
4. Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?
5. Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeppe Kofod – Socialdemokratiet, A

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Vi støtter jagt som en aktiv metode til regulering af vildtbestanden i Europa.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Når naturen er under pres, så er jagten det selvsagt også. Derfor er det vigtigt at sikre en rig, forskelligartet og vild natur i hele Europa.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Ved at sikre ordentlige krav til miljø- og naturforvaltning og handlingsplaner, der kan sikre gode forhold og habitater for både flora og fauna.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Grundlæggende mener jeg, at man skal være meget varsom med at lave store, bastante ændringer i arters beskyttelsesforhold. Som det er i dag, er der allerede visse begrænsede muligheder for at regulere problemdyr og -bestande, og dem bør man i første ombæring benytte sig af og vurdere, om de er fleksible og tilstrækkelige nok.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Jagt under ordnede forhold er et både nødvendigt, effektivt og positivt redskab til at sikre en natur og et dyreliv i balance.

Morten Helveg Petersen – Radikale Venstre, B

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Vi mener, at jagt og dermed vildt- og revirpleje kan være et gode for vores fælles natur. Med små lande (arealmæssigt) og tætte grænser på vores europæiske kontinent er det vigtigt med en klar fælles politik for mange aspekter af jagten.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Dyr kender ikke til vores landegrænser, og med det seneste eksempel med risikoen for grænsekrydsende vildsvin og dermed risikoen for afrikansk svinepest (som ville skade dansk landbrugseksport fatalt) er det næppe et hegn ved grænsen, der hjælper på noget som helst. Dette er for mig et tydeligt eksempel på endnu et problem, som bedst løses med fælles europæisk politik.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Lad mig starte i Danmark. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Derfor foreslår vi i det Radikale Venstre at stoppe intensiv drift på ca. 1/3 af det nuværende landbrugsareal inden 2050, mere specifikt 30 %. Denne tredjedel skal overgå til nye former – eksempelvis skov, natur og græsenge. Det er til gavn for biodiversiteten. På EU-niveau har vi i flere år nu været i gang med at reformere landbrugsstøtten, så den i højere grad prioriterer klimavenlig drift til gavn for klima, miljø og vores natur.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Uden at være ekspert på området så lyder det umiddelbart fornuftigt, at der er fleksibilitet i forhold til invasive arter, og jeg synes, det generelt er vigtigt, at vores lovgivning tager højde for situationer, hvor man eksempelvis ser en hastigt voksende invasiv bestand.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Jagt er med til at opretholde sunde og bæredygtige bestande af vildt (bortskydning af overproduktion). Natur- og vildtplejetiltag gavner også naturen.

Pernille Weiss – Det Konservative Folkeparti, C

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Det Konservative Folkeparti har den holdning, at jagt er en naturlig del af vores kulturelle adfærd som mennesker. Mennesket er gennem jagten i bevidst omgang med naturen, og sådan skal det selvfølgelig fortsætte. Jagt er en del af vores kulturarv, som vi skal passe godt på, fordi den minder os om vores ansvar over for naturens balancer og ressourcer.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Jægerne i Europa udgør en kæmpe minoritet. I Danmark og Sverige er der i befolkningen stor forståelse for det at gå på jagt. Danske og svenske jægeres etik og bidrag til biodiversiteten kan andre lande lære meget af, så de kommende generationer også får mulighed for at opleve relationen mellem natur og mennesker gennem jagt. Vi har i Danmark vist, at jægerne arbejder godt sammen med de grønne organisationer. Vi ønsker jo alle en bedre natur i sund balance.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Det er et stort spørgsmål, for det hele hænger sammen – og spørgsmålet rammer lige ind i hjertet af det konservative samfundssyn. Jeg mener faktisk, at vi som politikere har forsømt at tale biodiversiteten ind i vores klimapolitiske ”one-linere”, og det har udløst for ensidige fokuseringer på netop klimaudfordringerne. Vi skal tilbage til at forstå biodiversiteten som det system, der skal passes godt på, så vi kan aflevere en bedre jord til vores børn, end den vi modtog af vores forældre. Vi har behov for mere natur og mere forståelse for, hvordan naturens naturlige og levende balancer egentligt er. Og så har vi behov for en hurtigere grøn omstilling i vores energipolitik – vi fokuserer for meget på energi i sig selv og for lidt på, hvordan vi bruger den. Her kan naturen lære os noget, vi er ved at glemme.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er lavet i en rigtig god mening, men de giver et øjebliksbillede af naturen på dagen, hvor lovgivningen blev lavet. Naturen er ikke statisk, derfor er der behov for at ændre på tingene nu. Bramgæssene har nu et antal, hvor de burde have jagttid/reguleres. Sådan var det ikke, da lovgivningen trådte i kraft – lovgivningen burde revideres og indrettes, så den bedre kan følge med naturens egentlige tilstand. Og med hensyn til ulven er min mening, at Danmark er for lille til en ulvebestand. I så fald de kommer, så burde man have ulvezoner, som man har i Sverige/Norge. Ulven burde flyttes fra bilag 4 til bilag 5, så man kan skyde/regulere ulven der, hvor den skaber problemer. I dag er det praktisk talt umuligt, og det fører blot til selvtægt, og det er skidt.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Europæiske jægere er en vigtig del af den europæiske naturforvaltning. Vi ser tydeligt, at hvor der er et velfungerende jagtvæsen, der stiger biodiversiteten. F.eks. når der er et gods, som driver et professionelt jagtvæsen, så er der flere rovfugle, flere ræve m.v. Jægerne er for mig et rigtig vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning. Mine to nevøer i Ringkøbing har, lige siden de var helt små, været på jagt med deres far – deres fornemmelse for naturens orden kunne jeg godt unde mange flere børn. Det, tror jeg, vil være godt for deres evne til passe på kloden.

Margrete Auken – Socialistisk Folkeparti, F

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Jeg lavede jagtlov tilbage i 80’erne, men har ikke haft med jagtlovgivning at gøre siden. Jeg ser dog gerne, at man forbyder motorbådsjagt, og vi bør afskaffe dæmrings- og især skumringsjagten, fordi man altså ikke kan se halvanden time efter, at solen er gået ned i efteråret. Det er jo forfærdeligt, hvis man rammer en gravand i den tro, at det er en jagtbar and.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Blandt jægere i Europa regnes vi for nogle af dem, som har det højeste jagttryk, og vi er altså ikke synderligt restriktive i forhold til vores jagt. Så på nogle punkter bør vi følge øvrige europæiske lande. Her tænker jeg blandt andet på motorbådsjagten og skumringsjagten.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Det, vi er lykkedes med, er at få bremset svækkelsen af vores naturdirektiver, og det er vi meget stolte af. Det var allerede på dagsordenen, da den nye kommission trådte til for fire år siden. På daværende tidspunkt regnede mange natur- og miljøspørgsmål som small things, men heldigvis har vi bidraget til, at mange er kommet på helt andre tanker. Vi kan se, at de steder, hvor naturdirektiverne er implementeret ordentligt, der fungerer de.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Udviklingen for bramgæs er ved at løbe fra os, så der kunne man godt arbejde for at få jagt på dem, fordi de er ved at tage magten. Så det giver god mening, som jeg ser det. Men med hensyn til ulven så er den en meget vigtig del af vores biodiversitet, og vi kommer under ingen omstændigheder til at arbejde for, at ulven skal flyttes fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet. Man kan ikke forbyde naturen at være natur. Det er ikke anstændigt.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Jagten kan godt være et redskab i nogle sammenhænge, men tager man sådan noget som canadagåsen, så er der altså mulighed for at fange dem ind. Det behøver ikke nødvendigvis at foregå via jagt, men i forhold til bramgæs giver det bedre mening. Hvis vi har ansvarlige jægere, som virkelig passer på naturen, så har jeg det fint med jagten som et forvaltningsmæssigt redskab. Jeg kender flere meget ansvarlige jægere, som virkelig kæmper for naturen.

Mette Bock – Liberal Alliance, I

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Jagt er generelt vigtigt. Både rekreativt, for de mange mennesker som bruger jagten, som en god måde til at komme ud i vores skønne natur i Europa, men også i forhold til naturplejen, hvor jagt nok er et af de vigtigste elementer, hvis ikke det vigtigste element. Vi skal værne om den jagtkultur, vi har – både i Danmark og i resten af Europa.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Jeg tror, der overordnet set er en god forståelse for jagtens betydning for naturen, men det handler om at finde en god balance mellem beskyttelsen af dyrearter og eksempelvis vildtplejen. Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi f.eks. vælger at begrænse jagten på visse dyr. I mange tilfælde vil naturen få langt større gavn af, at vi øgede reguleringen af bestemte arter.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Liberal Alliance foreslår at udlægge et meget stort areal dyrket skov til fri og vild natur i Danmark. Det vil vi gøre ved at omlægge de mange statsejede skove i Danmark. Det er til gavn for biodiversiteten, men også for konkurrencen, da de statsdrevne og statsejede skove i dag konkurrerer direkte med private skovejere. Jeg ved ikke, hvordan situationen er i de øvrige europæiske lande, men jeg synes, det er en oplagt vej at gå.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Igen synes jeg, vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi begrænser eller helt forbyder jagt på bestemte dyrearter. Der er dyrearter, som er truede i Europa, og som bidrager positivt til f.eks. biodiversiteten, men der er også dyrearter, hvis tilstedeværelse har en række negative konsekvenser. Det er den balance, man skal finde. Både med ulven og med bramgæs bør vi lytte til den store faglige viden, der findes om deres påvirkning på naturen.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Som sagt synes jeg, det er et af de vigtigste redskaber, fordi det er en meget effektiv måde at sikre en natur i balance til glæde for de millioner af europæere, som bruger naturen både rekreativt og kommercielt.

Rina Ronja Kari – Folkebevægelsen mod EU, N

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk organisation, så vi har ikke en politik på jagt. Fælles for os er, at vi går ind for bæredygtighed og altså også bæredygtig jagt. Fælles for os er også, at vi mener, at beslutninger skal tages af folkevalgte tæt på de mennesker, den natur og de dyr, som påvirkes af beslutningerne. Vi mener, lovgivningen om jagt i Danmark hører hjemme i Folketinget, og at Danmark skal samarbejde og udveksle viden der, hvor det giver mening – uden at opgive vores selvstændige stemme.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Først og fremmest er Europa større end EU, og vi bør samarbejde ligeværdigt også med Grønland, Færøerne, Norge, Rusland osv. Den største udfordring for jagten er klimaforandringerne – tænk blot på Grønland – forurening samt EU’s detailregulering og EU-lovgivningens forrang, der forhindrer, at lande kan gå foran og indgå andre alliancer med andre lande.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Jeg vil arbejde for at ændre landbrugsstøttens sammensætning, så der i højere grad bliver lagt vægt på naturarealer og biodiversitet. Samtidig vil jeg arbejde for at give landene, herunder kommuner og regioner, mulighed for at skabe endnu bedre rammer for biodiversitet.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Det afhænger af de konkrete og lokale forhold. For mig bør jagt handle om naturoplevelser, respekt, naturpleje og bæredygtighed. Jeg mener, at naturen har en værdi i sig selv, og at vi bør skabe mere natur med høj grad af biodiversitet. Også for vores egen skyld. Jeg er naturligvis bevidst om, at der må træffes valg. Ikke mindst i et land som vores, hvor præmissen for naturforvaltningen er, at Danmark i høj grad er præget af kulturlandskaber.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Ja, fordi ansvarlig jagt er et bæredygtigt redskab i naturforvaltningen – i nogle tilfælde (f.eks. jagt med bue og pil), endog cirkulært. Hensynet til jagt er også medvirkende til skovrejsning, flere vådområder, genetablering af søer mv.

Peter Kofod – Dansk Folkeparti, O

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Det er helt fint, hvis det foregår under ordnede forhold.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Ja. En høj grad af misforstået hensyn til naturen, der betyder, at nogle i dag ønsker at bremse jagt, da de ser det som synd for dyrene eller dårlig naturpleje. Men jagt er dybest set det modsatte: God naturbeskyttelse på grund af bevarelse af levesteder og natur.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Jeg mener i høj grad, det er et spørgsmål for de enkelte lande. Det er godt at diskutere miljøbevarelse, men når alt kommer til alt, så er det landene selv, der må tage action.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Det lyder fint med bedre muligheder for jagt på ulv og bramgås. Jeg tror generelt, at det er fornuftigt at lave reglerne så tæt på borgerne som muligt. Så i princippet bør Danmark selv kunne bestemme, hvordan vi vil drive jagt på bramgæs og muligvis på ulv i fremtiden.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Ja, selvfølgelig! Den bedste måde at bevare natur og levesteder på er ved at have kontrolleret jagt. Alternativt ville mange områder, hvor der i dag er natur, være ryddet.

Morten Løkkegaard – Venstre, V

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Jagt er aktiv naturforvaltning. De europæiske jægere er med til at passe på og regulere vildtet. Debatten om jægere kan ofte blive lidt skinger, men i Venstre er der ingen tvivl om, at jagten er til gavn for vores natur.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Jægerne er måske ikke den gruppe i Europa, der får mest taletid, da kun 7 procent af den europæiske befolkning går på jagt. Men jægerne spiller en vigtig rolle, når det eksempelvis kommer til regulering og naturpleje. Derfor skal vi selvfølgelig også holde øje med, at jægerne i Europa får rimelige forhold.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Natur og klima er én af de bærende søjler i vores europapolitiske arbejde. Venstre vil have klima- og miljøvurderinger på al lovgivning i EU-regi på præcis samme måde, som vi gør med økonomi. I Danmark har Venstre arbejdet for mere urørt skov samt etablering af yderligere skovarealer med stor succes. Det arbejde kan vi godt lære af i Europa.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Mange landmænd er ekstremt hårdt plaget af bramgæs, der spiser deres afgrøder, ligesom vi også ofte oplever, at de store bestande generer flytrafikken. Det glæder mig, at der er skabt fokus på problemet med AEWA-konferencen i Sydafrika i 2018, hvor vi fik vedtaget verdens første forvaltningsplan for netop bramgæs. Vi skal naturligvis følge denne udvikling tæt. Med hensyn til ulve, så mener jeg ikke, at vi skal udrydde ulve generelt. Men jeg mener dog, at det skal være muligt at jage den, de steder, hvor den er til gene. Derfor mener jeg også, det var rigtigt, at regeringen sidste sommer gjorde det lettere at få tilladelse til at skyde en ulv, der gentagne gange angriber husdyr på trods af forsøg på at holde den væk. Eller ulve, der gentagne gange nærmer sig mennesker eller eksempelvis over flere dage bliver set tæt på legepladser og institutioner.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Ja. Jagt er aktiv naturforvaltning. Den kan vi ikke undvære.

Nikolaj Villumsen – Enhedslisten, Ø

Hvad er dit partis holdning til jagt i Europa?

– Enhedslistens grundlæggende holdning til jagt er – uanset om vi snakker jagt i Danmark eller i resten af Europa – at det er en naturlig måde at skaffe sig noget føde. Samtidig er det også en rigtig god måde at opleve naturen på. For Enhedslisten er det en selvfølge, at jægere respekterer naturen og de forpligtigelser, vi er underlagt i forhold til f.eks. biodiversitetskonventionen og EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Hvis der opstår tvivl om bæredygtigheden af jagt på en bestemt art, er det vigtigt, at der hurtigt indføres begrænsninger af jagten på den pågældende art.

Ser dit parti udfordringer for jagten i Europa og i så fald hvilke?

– Den største trussel er tilbagegangen i biodiversiteten i Danmark såvel som i resten af Europa. Sammen med manglen på sammenhængende naturområder er det to store udfordringer for jagtens fremtid i Danmark. Jagtinteresserede og deres organisationer bør derfor i endnu højere grad gå sammen med naturorganisationerne og støtte op om kravet om mere natur, vildere natur og mere sammenhængende natur i Europa.

Hvordan vil du bidrage til biodiversiteten i den europæiske natur?

– Vi har en kæmpe udfordring foran os i forhold til at håndtere biodiversitetskrisen – i Danmark, Europa og resten af verden – hvor arter forsvinder med en hast, så forskere siger, at vi p.t. har gang i intet mindre end den sjette masseudryddelse af jordens arter. Biodiversiteten kræver derfor højeste politiske opmærksomhed. Konkret står vi over for, at vi i 2020 skal lande en ny international aftale på biodiversitetsområdet. Her spiller EU selvfølgelig en vigtig rolle, og jeg vil gøre mit for, at EU presses til at drage afsted til forhandlingerne med et meget ambitiøst mandat i forhold til at få landet en ’Paris-aftale’ for naturen, som for alvor rykker dagsordenen, og jeg vil arbejde benhårdt for, at når aftalen efterfølgende skal implementeres i EU, at dette sker med højst mulige ambitionsniveau, der forpligter alle til for alvor at levere på biodiversitetsdagsordenen. Et andet vigtigt ben i arbejdet for biodiversiteten på EU-plan er via EU’s landbrugsstøtte. I Enhedslisten mener vi, at landbrugsstøtten helt skal afvikles. Men indtil da mener vi, at støtten i videst muligt omfang skal gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag. Det er helt nødvendigt med en radikal reform af landbrugspolitikken, som belønner de landbrug, som rent faktisk leverer på de store miljø-, klima- og naturudfordringer, som vi står over for. Det intensive landbrug fylder alt for meget, og vi har f.eks. set en voldsom tilbagegang i insekter og i agerlandets fugle som konsekvens. Naturen har brug for langt mere plads, hvis vi skal vende den udvikling. Det er derfor helt oplagt, at der i EU’s landbrugsstøtte stilles krav om, at landmanden skal udlægge nogle af sine arealer til natur som betingelse for at kunne modtage landbrugsstøtte.

Danmarks Jægerforbund vil gerne åbne for EU-naturbeskyttelsesdirektiverne for blandt andet at muliggøre jagt på en voksende bestand af bramgæs og for at flytte ulven fra bilag 4 til bilag 5 i habitatdirektivet således, at der på sigt kan åbnes for jagt på denne art. Hvad er din holdning til det?

– Ulven er fredet i hele EU, fordi den har været på randen af udryddelse, og bestanden som helhed har det fortsat skidt. I Enhedslisten mener vi, at der allerede inden for de gældende regler er god mulighed for at skyde de såkaldte ’problemulve’, dvs. ulve, der udviser unaturlig adfærd, og som f.eks. mister deres skyhed over for mennesker. Samtidig har vi nu set evalueringer fra Miljøstyrelsen, som viser, at de omstridte ulvehegn faktisk er en effektiv måde at beskytte husdyr mod ulveangreb, og at man derfor ad den vej godt kan sikre sine husdyr. Enhedslisten ser derfor ikke grund til på nuværende tidspunkt at forringe beskyttelsen og åbne for jagt på ulven.

Ser du jagten som et vigtigt redskab i den europæiske naturforvaltning? Hvorfor/hvorfor ikke?

– Ja, Enhedslisten mener, at jagt kan være aktiv naturforvaltning og spille en helt central rolle i forhold til regulering af vildtbestande.

Alle 10 spidskandidater har naturligvis fået mulighed for at udtale sig til artiklen, men desværre har Jæger trods gentagne henvendelser ikke modtaget svar fra Alternativets Rasmus Nordqvist.

clj@jaegerne.dk

Created By
Christian Lang Jensen
Appreciate

Credits:

Christian Lang Jensen og pressefotos