Loading

Pernille Tranberg: Vi skal vinde den digitale tillid tilbage Skandalen omkring Facebook og Cambridge Analytica har for alvor belyst værdien af vores digitale identitet. Manipulationen af vælgere, identitetstyveri, fake news og misbrug af persondata på internettet har skabt en dyb digital mistillid, mener journalist og dataetisk rådgiver, Pernille Tranberg.

KOMBIT sætter i samarbejde med journalist Benjamin Holst fokus på en række aktuelle digitaliseringsemner. Denne artikel er den anden i rækken.

Af Benjamin Holst

“Data er guld. Og vi forærer det rask væk, fordi vi ikke forstår, hvad det er værd.”

Journalist og dataetisk rådgiver Pernille Tranberg udgav i 2012 bogen Fake It, der opfordrer os til at værne om vores digitale identitet. For vores private data har en værdi og kan udnyttes af alt fra virksomheder til fremmede statsmagter. Alligevel efterlader vi vores digitale spor overalt, fortæller hun:

“Det er omtrent som i den scene i Mad Men, hvor de sidder og holder picnic i Central Park og så efterlader de alt affaldet på græsset. Det er sådan, vi gør med vores data i dag.”

Pernille Tranberg rejser i dag land og rige rundt og holder foredrag på skoler, rådgiver erhvervsfolk og hjælper til med at støbe fundamentet til en bevægelse, hun selv sammenligner med miljøbevægelsen sidst i 60’erne.

Og der er ingen tvivl om, hvem fjenden er. For 60’ernes gryende miljøbevægelse var det atomkraft. For vor tids dataetikere er det Facebook.

“Vi bliver tracket med tredjeparts cookies i alt, hvad vi overhovedet laver. Det er derfor Facebook ved, at du har været inde på Alzheimerforeningens hjemmeside. Og det derfor priserne stiger, når du går ind og ser på en flybillet flere gange. Vi bliver simpelthen snydt i ho-ved-og-røv,” siger hun med tryk på hver enkelt stavelse.

“Der er masser af gode muligheder for at bruge data rigtigt og på en måde, der styrker vores velfærdssamfund. Der skal bare være total gennemsigtighed omkring det og åbenhed om, hvad vi gør. Og så skal der sættes en grænse for, hvor langt vi vil gå.”

Uetisk, men ikke ulovligt

Findes der skeptikere, der tidligere har betragtet den danske journalist som en dommedagsprædikant på en konspirationsteoretisk mission, så må de i dag æde deres sølvpapirshatte. Facebook mistænkes i skrivende stund for at have delt mere end 87 millioner brugeres data - data, der kan være brugt til at manipulere et præsidentvalg, en EU-afstemning og som muligvis er havnet på russiske servere.

“Jeg vil vædde på, det de gør, ikke er ulovligt. Uetisk, ja, men ikke ulovligt. Facebooks brugere har videregivet deres oplysninger, og Cambridge Analytica har bare været gode til at bruge dem. Det er faktisk ikke særligt fedt, det der sker,” siger Pernille Tranberg.

Meget tyder på, at vi kan få brug for den lille manifest-lignende pamflet, Digital Selvforsvar, som Pernille Tranberg deler ud på folkeskoler og som opremser alle de forskellige redskaber, vi kan bruge til at forsvare os mod de tiltagende forsøg på at fravriste os vores personlige data. Såsom blokeringsværktøjer, VPN-servere, ‘sikre’ apps, browsere, der sletter ens oplysninger, og, ikke mindst, sund fornuft. Men på trods af disse redskaber, bliver det stadig sværere at værne sig mod den digitale overvågning, der bliver mere og mere opfindsom og som foregår via alt fra mobiltelefoner og LED-pærer til noget så kuriøst som sexlegetøj.

Digital mistillid rammer velfærden

Ifølge Pernille Tranberg er det ikke blot vores individuelle rettigheder, der står på spil. Den moderne velfærdsstat er i høj grad bygget på viden om borgerne. Derfor er Danmark afhængig af, at vi som borgere har tillid til, at vores data bliver brugt rigtigt i de offentlige it-systemer.

“Men det, der sker på grund af eksempelvis Facebook, er, at vi får en digital mistillid. Som borgere tror vi, at alle andre gør det samme som Facebook. Hvilket de ikke gør, fordi det er dybt uetisk, det Facebook laver. Så det påvirker den offentlige sektor rigtig meget, og det er virkelig ærgerligt, for vi har så mange gode data i Danmark og de kan bruges til rigtig meget godt. Men hvis vi bliver mere og mere skeptiske, så vil vi holde vores data tilbage og begynde at lyve,” siger Pernille Tranberg.

“Der er masser af gode muligheder for at bruge data rigtigt og på en måde, der styrker vores velfærdssamfund. Der skal bare være total gennemsigtighed omkring det og åbenhed om, hvad vi gør. Og så skal der sættes en grænse for, hvor langt vi vil gå,” siger hun.

Myndighederne herhjemme bruger allerede vores data til at forudsige scenarier på en lang række områder, så man kan imødegå dem præventivt. Politiet har eksempelvis købt en efterretningsplatform fra den amerikanske Big Data-virksomhed, Palantir, der skal kunne forudsige bandeopgør og terrorangreb. Men ‘predicitive analysis’, som metoden hedder på engelsk, kan også bruges negativt, fortæller Pernille Tranberg og peger på, at der ligger et væsentligt spring fra at kunne forudsige mønstre for grupper og enkeltpersoner:

“Jeg hørte en læge sige, at man kunne bruge data til at forudsige, hvem der kommer på dagpenge. Det er i min optik at gå alt for langt. Jeg synes, det er fint at bruge data til at forudsige mønstre. Politiet er eksempelvis i gang med at samle alle de data, de har adgang til, så de kan forudsige, i hvilke områder, der er størst risiko for ildebrand eller uroligheder. Men at tage det næste skridt, som man allerede har taget i USA, og gå helt ned på individniveau for at forudsige, hvem der er i størst risiko for at blive kriminel, dér tror jeg, vi skal sætte grænsen.”

Spørgsmålet er, om danske myndigheder overhovedet har kompetencerne til at arbejde med data på det niveau. Nej, mener Pernille Tranberg, ikke i dag, men systemer som Palantir kan indkøbes, og når først man har den slags systemer, er der ikke langt til at tage det næste skridt og indkøbe systemer, der også kan forudsige individers handlemønstre.

“Det handler om datakontrol”

Det kan dog være en udfordring at shoppe it-løsninger i udlandet, fordi de ikke altid er udviklet inden for de samme lov- og værdimæssige rammer, som i Danmark.

“Tendensen i Europa, som GDPR (General Data Protection Regulation.red) også lægger op til, er, at vi sætter individet i centrum. Du får nogle individuelle rettigheder over dine data. Eksempelvis portabilitet, som betyder at du kan flytte dine data med dig, for eksempel fra et el-selskab til et andet. Individets rettigheder er i centrum og som offentlig instans bør man hele tænke, at alt hvad vi laver, det skal handle om samfundshensyn og individet,” siger Pernille Tranberg.

Hun fremhæver blandt andet Aula, det nye sociale medie til folkeskolerne, som et positivt dansk eksempel, der netop er udviklet med fokus på privacy og med brugerens rettigheder for øje.

“Først og fremmest bliver det noget, vi ejer selv. Når skolerne bruger facebook, så tvinger de børnene ud på en platform, der kapitaliserer på børnenes data. Det er helt, helt forkert. Det handler om datakontrol og om at du kan vælge at slette dine data, når du vil. Det er jo også et spørgsmål, om hvorvidt vi skal give hele vores historiske og kulturelle arv til en eller anden virksomhed, hvor der ikke er nogen åbenhed omkring algoritmen,” siger Pernille Tranberg.

Report Abuse

If you feel that this video content violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a Copyright Violation, please follow Section 17 in the Terms of Use.