Loading

Toppen af Tyrkiet Jagt på anatolsk gemse: Da Jens Kjær Knudsen første gang tog til Tyrkiet for at nedlægge sin sjette gemseart, den anatolsk gemse, blev han mødt af mere end et benspænd – og han måtte af sted igen.

Tekst og foto: Thomas Lindy Nissen

Gemserne befinder sig på græsskråningen mellem to højderygge, der falder ud og ned fra de egentlige bjergtoppe nogle hundrede meter længere oppe. Gemserne befinder sig i stejlt terræn og er stadig for langt ude til, at Jens Kjær Knudsen overhovedet vil overveje at skyde til en af dem. Han vil tættere på, og han har alle kort på hånden. Dels har gemserne endnu ikke nogen anelse om den menneskelige tilstedeværelse i dalen, dels har Jens' tyrkiske guide, Kamil LiLigum, radiokontakt med en anden guide, Zeki Celik, på en anden bjergryg. Zeki, også kaldet Commander, kan over radioen fortælle, at gemserne bevæger sig nedad mod mindre skrånende terræn – denne bjergjagt ser faktisk ud til at blive lidt for let.

NYSNE PÅ ”RÅDDEN” SNE

Selv om det her og nu ser let ud, er det set i det store perspektiv langt fra tilfældet.

Rent faktisk har Jens været i præcis disse bjerge og på præcis dette sted for omkring syv måneder siden. Dengang oplevede han på ganske tæt hold to laviner, der blev udløst i den overståede vinters tøende sne. Den ene lavine tordnede rent faktisk ned ad bjerget, hvor han 20 minutter forinden havde befundet sig, mens den anden lidt senere gik ganske få hundrede meter under ham. De sidste dage af den tur druknede i snestorm, og da det endelig på den sidste dag klarede op, lukkede myndighederne for jagt i bjergene pga. lavinefare. Der var på det tidspunkt faldet 60 cm ny sne oven på den gamle ”rådne” sne.

Den sidste dag på jagtturen i marts blev derfor brugt i et nærmest håbløst forsøg på at finde gemser i de lavereliggende skovområder. Det eneste, de oplevede den dag, var helt friske spor efter en bjørn, der netop havde forladt dens vinterhi, men symptomatisk for Jens' mangel på held på den tur, så han end ikke bjørnen.

FRA LET TIL SVÆRT

Helt anderledes ser det som sagt ud på denne dag først i oktober. Jens og Kamil skal blot omkring 200 meter højere op og lidt til venstre for at være på skudhold af gemserne. Flytter den hungemse, som holder vagt fra sin plads på en fremtrædende klippe, sig ned bag højderyggen til de øvrige dyr i flokken, vil det være muligt at komme helt ind på 50-100 meters afstand af dem. Et scenarie, der under normale omstændigheder på bjergjagt er uhørt.

Men det ændrer sig på et sekund. Vinden svøber, gemsen på udkigsklippen tager menneskelig fært op og pifter et enkelt advarselssignal. I løbet af ganske kort tid kan Commander gennem en knitrende radioforbindelse fra sin udkigspost på den anden side af bjerget melde, at dyrene er trukket over bjergryggens højeste pas. Jagten går fra at være alt for let til at synes uhyggeligt svær.

Kamil ved, at gemserne ofte vil standse igen for at græsse ved en lille sø på den anden side af toppene. Jens følger over de næste timer sin guide op gennem uhyggeligt stejle bjergpassager og over støt stigende højderygge med klipper og sten. Skridt for skridt nærmer de sig langsomt det sted, hvor dyrene forventes at befinde sig. Ofte går de gennem ankeldyb tøsne, som støvlen skal trykkes ned i, mens balancen holdes ved hjælp af den uundværlige vandrestok. Nogle steder er der så stejlt, at koncentrationstab og en deraf følgende glidetur gennem sneen meget vel kan få uhyggelige konsekvenser. De befinder sig i over tre kilometers højde, og den danske jæger lider lidt under den tynde lufts indflydelse på hans iltoptagelse og deraf følgende syreophobning i musklerne. Men endelig får Kamil øje på flokken. Han guider Jens rundt på en ikke ufarlig tur om den sidste og højeste top i bjergmassivet, og så er de i position. En strabadserende tur nærmer sig sit klimaks.

46-årig Zeki Celik, kaldet Commander, med 40 kilo gemse på ryggen. Navnet Commander er udledt af Zekis tidligere rang i militæret, hvor den nuværende jagtguide mere end en gang har været i direkte kamp med kurdiske PKK-krigere. Zeki er i eminent fysisk form, virker afbalanceret og færdes hjemmevant i bjergene.

Buk eller hundyr?

Et sted i sneen lidt over selve gemseflokken kæmper et par kid en illusorisk kamp om flokkens hunner. Indtil videre kan kampen betragtes som barnlig leg, men legen vil med tiden bliver både alvorlig og drabelig. Brunstkampe blandt voksne gemsebukke er spektakulære og ofte meget voldsommme. Umiddelbart er der dog ingen synlige tegn på, at den forestående brunst i november, påvirker flokken. Ikke ud over, at en enkelt buk til Jens' held har koblet sig på flokken.

Blandt gemser, hvor begge køn bærer horn, kan det være svært at skelne hundyr fra buk. Og da Kamil ikke synes at have stor erfaring med udvælgelsen af det rigtige dyr og i øvrigt heller ikke taler andet end tyrkisk, er det op til Jens selv at udvælge det dyr, han vil nedlægge.

Han bruger lidt tid på at udpege bukken, som til at begynde med ikke er at se. Fra at være skjult under de klipper, Jens har anlæg på, trækker den pludselig ud af skyggen og visualiserer sig. Tiden er inde – skal der skydes, skal det være nu.

40 KILO PÅ RYGGEN

Skuddet runger, gemsebukken falder på stedet og ruller lidt ned ad bjerget, mens flokken spredes i flugt op ad de stejle skråninger omkring skudstedet. Gemseart nummer syv er i hus. Nedlagt i 3.200 meters højde med et fint skud og efter en meget intens og udfordrende jagt. Tilbage er bare for Commander at indtage den ene højdemeter efter den anden, inden han ganske kort tid efter ankommer til skudstedet ved bjergets højeste toppe. Den tur, det tog Jens små fem timer at tilbagelægge, klarer den benhårde og radmagre 46 år gamle guide på under en time.

Han afløser Kamil, der egenhændigt har bjærget det omkring 45 kilo tunge dyr fra dalen, hvor det blev nedlagt, og til toppen. Commander spænder det nu på ryggen, sætter det lange ben foran og gør det klart for Jens, at turen ned bliver en stor udfordring – ingen momenter ved denne gemsejagt har været lette. Det er en brugt bjergjæger, som med et træt smil på læben følger guiderne mod dalen. De er på vej mod en velfortjent gemsegryde med hvidløg kogt over brændekomfuret i en lille hytte – akkurat som benhårde, seje bønder og bjergjægere har gjort det gennem de sidste mange 100 år.

Turarrangør

Frontier Outdoor Adventure Company v./Recep Ecer

Tlf. +90 2423243010

Mobil +90 5327216450

info@frontier.com.tr

www.frontier.com.tr

Underarter af gemse

Gemsen findes i en del lande og både på den nordlige og sydlige halvkugle. Conseil Internationale de la Chasse (CIC) opdeler arten i 10 underarter, dog uden at indregne den newzealandske gemse som en egen underart. Denne stammer da også oprindeligt fra de østrigske alper. Det er ikke alle 10 underarter, der er jagtbare, men her får du dem alle:

- Cantabrisk gemse (Spanien).

- Pyrenæisk gemse (Frankrig, Spanien).

- Alpegemse (Frankrig, Østrig, Slovakiet, Tyskland, Italien, Schweiz og Lichtenstein).

- Karpatergemse (Rumænien).

- Anatolsk gemse (Tyrkiet).

- Chartreuse gemse (Frankrig).

- Tatra gemse (Polen, Slovakiet).

- Balkangemse (Albanien, Bulgarien, Bosnien-Hercegovina, Grækenland, Kosovo, Makedonien, Montenegro og Serbien).

- Kaukasisk gemse (Rusland og Georgien).

- Appenninergemse (Italien, ikke jagtbar).

Vildtarter i Tyrkiet

Tyrkiet er et meget interessant jagtland. I det store land, der dækker 783.562 km², kan du i et udvalg af forskellige biotoper bl.a. jage vildsvin, anatolsk gemse, bezoar ibex, anatolsk gazelle, anatolsk råvildt, anatolsk kronhjort samt nogle arter af fuglevildt m.m.

Licenssystem

I Tyrkiet findes fire hovedområder, hvor man kan jage anatolsk gemse. Disse er igen delt op i mindre områder. I nogle af disse gives kun licens til tyrkiske jægere, mens man i andre kan jage som udlænding.

Licenserne udbydes af regeringen og sælges på auktion, hvor outfittere (der findes omkring 10 aktive i landet) kan byde på disse. I år med mange bookninger kan prisen således være høj, mens den i andre kan være lidt lavere. Auktionen holdes hvert år omkring juni-juli, og der udbydes kun omkring 11 licenser til udenlandske jægere og cirka ni til tyrkiske jægere. Både udenlandske og tyrkiske jægere skal have en af statens jagtbetjente med på jagten. Udenlandske jægere kan kun jage sammen med en registreret outfitter. Bestanden af anatolsk gemse skønnes til mellem 450 og 600 individer.

Credits:

Thomas Lindy Nissen

Report Abuse

If you feel that this video content violates the Adobe Terms of Use, you may report this content by filling out this quick form.

To report a Copyright Violation, please follow Section 17 in the Terms of Use.