Derfor kan det gå galt

Lyden af skuddet blev øjeblikkeligt fulgt af et højt, langtrukket og smertefuldt hyl fra en hund, der langsomt døde ud.

Så kom skriget:

”Der er skudt en hund!”

Jeg glemmer det aldrig. Hverken hyl, skrig eller især billedet af Johan, ejeren af den pragtfulde kleiner münsterländer, der stod med hængende skuldre og bævende mundvige og kiggede på sin bedste ven.

Den ulykkelige skytte havde skudt to haglskud til et rådyr, der var tumlet omkuld i et krat. Skytten havde i al hast puttet to nye patroner i, og da han kiggede op, så han noget hvidt, der bevægede sig i krattet, og skyndte sig at skyde igen, da han troede, at dyret havde rejst sig. Det hvide var desværre hundens farveaftegning.

Fællesjagter tegner sig for mange ulykker. Det er logisk – fordi der er så mange aktører indblandet, som dermed skaber en skueplads i evig forandring.

Hvor er driverne? Hvor er de andre skytter? Hvor er hundene?

”Råvildt fremad!”. ”Tiro – sneppe!”. Bang-bang. Hundeglam og virak.

Når mange forskellige syns- og lydindtryk bombarderer dig, så er det, at du skal ”skynde dig langsomt”.

Afgiver du skud med luft som baggrund – så husk de 45 grader!

Afgiver du skud med jord eller krat som baggrund – ved du så bombesikkert, hvad der er bagved? Har du helt styr på de andre jægere? Skytterne? Driverne?

Aftentræk. Når lyset falmer, så stiger spændingen – men også risikoen. Du og de andre jægere står omkring søen. Selvfølgelig udelukkende på de anviste poster, som jagtlederen omhyggeligt har udvalgt, så alle trygt kan skyde i de angivne vinkler.

Svirren af vinger. Der lyder skud til højre og venstre, og plask indikerer, at ænder rammer vandspejlet. Nogle er anskudt. Skal de aflives med et hurtigt skud? Når du ser en anskudt and komme padlende – er du så sikker på, at det ikke er hovedet på en hund sendt på apport?

Hvad har I aftalt inden jagten? Husk alle aftaler!

Gravjagt er ”katapultjagt”: Ræven kan springe som skudt ud af en kanon – og hunden kan være lige efter! Når du slipper skuddet – er der så en tilstrækkelig margen fra rørets udmunding, til hvor ræven er? Eller løber du en risiko? Nogle gør – for dræbte eller sårede gravgående hunde figurerer stort set hvert år i statistikken.

Ejeren af hunden er med stor sandsynlighed specialist. Hvad han eller hun siger, er lodrette ordrer, som selvfølgelig skal nøje følges.

Snepper – alene ordet skaber glød i øjnene på mange jægere. Nogle har det som deres suverænt største passion. Med passion følger et brændende ønske om at få sit bytte – og her risikerer overblikket at blive taber! Et for højt antal af danske jægere har mistet dele af synssansen eller et helt øje på grund af dette!

Husk – hvis ikke du er alene afsted eller kun sammen med en enkelt makker, der har helt styr på dig (og omvendt), så gælder reglen om minimum 45 graders vinkel opad ved skud til flyvende vildt!

Riffeljagt især til kronvildt i løb er højrisikozone. Når kronvildtet bryder fri af skoven og løber ud, så kan nogle jægere tabe hovedet – især hvis der er tale om en hjort.

Sådan som Helge Pilgaard oplevede det. Den meget erfarne jæger fra Vinderup deltog i en jagt i en af de nordvestjyske klitplantager som hundefører, og han var netop nået til skovens afgrænsning og trådt ud af træerne, da en hjort kom buldrende ud af skoven til højre for ham.

I et skel på nabomarken sad en jæger i en havestol. Da hjorten løb ud over marken, så Henning til sin rædsel, hvordan jægeren sigtede mod hjorten – med ham bagved, lige i skudlinjen.

”Du skal ned!”, nåede Helge lige at tænke, da skuddet bragede. Hverken hjort eller Helge blev ramt, men jægeren repeterede, skød igen og traf for langt tilbage på dyret, der krumbøjet fortsatte. Et tredje og sidste skud slog hjorten omkuld.

Helge rejste sig øjeblikkeligt og løb rasende ud over marken med retning mod nabojægeren – der løb ham i møde.

– Du tror da vel ikke, at jeg kunne finde på at lave et risikofyldt skud, spurgte han aggressivt.