Loading

En introduktion af Tove Lidt om hvem jeg er og min tjeneste

Tove Kirkebye Poulsen

Her finder du lidt om hvad jeg laver, og hvordan det hele hænger sammen.

Jeg har været missionær med Youth With a Mission (YWAM) de sidste 26 år hvor jeg hovedsageligt har arbejdet i Nordeuropa og Europa, men også globalt med vores universitet, University of the Nations, som jeg vil fortælle mere om lidt længere nede på siden.

Jeg har arbejdet i flere år med Ungdom med Opgave i Denmark, samt 4 år i Schweiz og 11 år i Sverige.

Min Passion

Min passion er at se mennesker finde deres kald og vision i livet og se dem udrustet til netop den mission... så at Jorden kan "fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund" (Hab. 4:14).

Europa, er for mig lidt som lignelsen om den fortabte søn. Som kontinent er vi også gået "hjemmefra", og har forladt mange af de bibelske værdier, som skabte og formede Europa. Værdier som fik os ud af fattigdom og elendighed. Vi høster fortsat frugten af disse værdier, men er i færd med at save grenen over, som vi høster fra og sidder på.

DERFOR underviser jeg og håber at kunne være med til at genopfriske Europas hukommelse, og skabe en længsel efter at "finde hjem".

DERFOR investerer jeg i unge og arbejder med University of the Nations, hvor vi netop udruster folk i discipelskab og bibelske principper og værdier indenfor alle samfundsområderne. Målet ikke blot Europa, men at udruste unge fra alle verdens dele til at være kongerige agenter.

DERFOR er jeg under videreuddannelse, og i tager en MA i Discipleship and Christian Formation for selv at vokse samt skærpe min undervisning.

Her ser du Restenäs i Sverige, som har været mit hjem og base de sidste 11 år.
Flytter tilbage til Danmark

Efter at min kære mor fik en blodprop sidste år har jeg måttet indse, at nu er der behov for at rykke tættere på. Det blev til 11 år i Sverige, og nu glæder jeg mig til at se hvad Gud vil med mig i Danmark.

Jeg kom tilbage til Danmark pga min mor, men nu siger Gud "stå op, hvor du var vokset op." Jeg ville ønske, at jeg vidste hvad det betød. Men jeg ved at jeg ikke er i Danmark ved et uheld eller tilfældighed.

Lederskabet i Sverige

... er givet videre til yngre ledere, som jeg fortsat hjælper og rådgiver. Det er en stor lettelse ikke længere at stå med det daglige ansver for en stor gruppe medarbejdere, elever og uendeligt mange mursten, tage og træhuse der skal males.

Siden januar 2017

...har min rolle i stedet været at være leder af Norden, og jeg har en voksende tjeneste og funktion indenfor vores internationale universitet (University of the Nations). Disse to roller, samt undervisningstjenesten, er mere fleksible og kreative i karakter og passer langt bedre til min gave og udrustning.

Praktisk

...betyder det, at jeg kommer til at rejse mere, men mindre med Stena Line mellem Danmark og Sverige, og mit lille hus i Sverige nu udlejes som sommerhus. Sig til hvis du er interesseret :)

I fremtiden kommer jeg i stedet til at arbejde ud fra Sjellebro, Ungdom med Opgaves center udenfor Randers.

YWAM - Nord Europa

Youth With A Mission Nordeuropa består af: Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island, Færøerne, Estland, Letland, Litauen.

Her er vi ca. 600 medarbejdere, der tjener på mange forskellige måder indenfor evangelisation og mission, barmhjertighedsarbejde og nødhjælp samt undervisning.

Mine opgaver:

Nordisk leder:

Jeg leder et team på 5, hvor vi sammen er ansvarlige for YWAM i Norden. Vi indsætter nye ledere, forsøger at hjælpe når det brænder på, og mest af alt at inspire og støtte til vækst. Som nordisk leder er jeg også automatisk med i det Europæiske lederteam.

Bestyrelsesarbejde i Danmark og Norge:

I øjeblikket tjener jeg både i den norske og danske bestyrelse. I Danmark forsøger jeg at støtte op om det lokale arbejder i bestyrelsen og som sparringspartner.

University of the Nations

University of the Nations (UofN) er YWAMs missions uddannelsesinstitution der er decentraliseret med over 688 mini-universiteter spredt over alle kontinenter i 162 lande.

Hvert år tilbyder vi undervisning til ca. 20.000 studerende, og som det eneste universitet i Verden, på over 97 forskellige sprog. Mere info. her: www.uofn.edu

Verden er dit klasseværelse - missionsmarken din karriere!

Mine opgaver:

Undervisning:

Jeg underviser på flere af kurserne, hovedsageligt i Europa. Alle undervisningsforløb er designet til at udruste de studerende til at leve og praktisere Kristi sidste befaling: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple….. idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer". (Matt. 28:19-20).

Board of Regents og tænketank:

Jeg sidder i den internationale bestyrelse samt en strategisk fremtids-tænketank for UofN og adskillige andre arbejdsgrupper.

Vil du fika med mig?

'Fika' er svensk og betyder “en hyggelige kaffepause sammen med nogen.”

Hvis du har lyst til at følge med, sådan lidt tættere på, så skriver jeg en kort nyhedsblog på Facebook med bedeemner 2 - 4 gange om måneden. Facebook Gruppen hedder "Toves kuffert og bønner".

På min hjemmeside finder du mere information, masser af billeder samt min kalender. Så er det let at finde mig.

Tak om du vil være med til at bede!

  • Bed gerne for:
  • Guds ledelse og glæde
  • Salvelse og beskyttelse
  • Økonomi til tjenesten
  • At jeg må finde min plads i Danmark

Økonomisk partner

I YWAM arbejder alle ulønnet, og stoler istedet på at Gud vil forsørge gennem venner, kirker og andre, som tror på hvad vi gør og har lyst til at at være med til at give.

Det er en noget anderledes måde at leve på, og gør mig dybt afhængige af Gud og hans venner på Jorden.

På grund af mit flyt og øgede rejseaktiviteter er jeg nødsaget til at se min støtte øge med mindst 5000 kr om måneden. Har du lyst til at være med til at holde mig gående som økonomisk missions partner, da modtages små som store gaver med stort tak!

Velkommen på teamet!

Gaver med skattefradrag:

Donationer kan gives via konto: 9233 4579883486 mrk. “Projekt 23 / dit cpr. nr”. Store som små gaver modtages med stort tak!

​Hvis du har lyst, kan der også sendes en kærlig hilsen via MobilePay: 60633087

Kontakt

Ring, skriv eller kom forbi....

🏡 Tove Kirkebye Poulsen, Randersvej 195, 8544 Mørke

📞 / WhatsApp +45 6063 3087

✉️ tove.kp@uofn.edu

Her finder du mere information, masser af billeder, vidnesbyrd samt min kalender. Så det er let at finde mig.

Tak for din interesse for mig og min tjeneste. Må Gud velsigne dig, til at være en velsignelse lige der, hvor du er blevet plantet.