Loading

Jægernes juleaften Andejagten er gået ind

For land- og strandjægere med hang til jagt på svømmeænder og gæs, er den 1. september at sidestille med juleaften for børn og barnlige sjæle – således også for tre jagtkammerater på Isefjorden.

Tekst og foto: Thomas Lindy Nissen

De 21 grader, som termometeret viser, da skydeprammene søsættes ved isætningsstedet, er på ingen måde med til at hæve optimismen mht. vildt på paraden. At det er vindstille, gør det ikke bedre, men juleaften er aldrig blevet aflyst pga. at der ikke er faldet sne, og således heller ikke andejagten den 1. september pga. af for fint vejr. Der er ikke andet at gøre for de tre jagtkammerater Claus Nikolaj Hunt, Claus Machholdt og Rune D. end at gøre forsøget – om ikke andet så er en dag på vandet jo aldrig spildt.

1. september er for mange jægere, hvad juleaften er for børn og barnlige sjæle.

Indviklet start

Der er mange lyn at observere i de tunge skyer i horisonten, da de begiver sig af sted. Umiddelbart ser det dog ud til at holde tørt her på fjorden, hvis svedperlerne, som fremkaldes af den lange gåtur til revet i det varme vejr og neoprenwaders, altså ikke regnes med.

Hvert år mødes de tre venner dagen før premieren og hygger sig ved stranden, griller og lader op til næste morgen, og dette år var således ingen undtagelse. Det er Rune, der ejer de tre skydepramme og som har inviteret sine to venner med denne morgen. Ud af alle de muligheder, der er på fiskeriterritoriet, har han valgt stedet her, da der på gode dage kan være en del fugle. Det er ikke det bedste sted, Rune kender, men her er der sandsynligvis ikke så mange andre strandjægere på premierejagt, som på andre af ”Runes steder”. Herude er der samtidig mulighed for at nedlægge flere andearter, ligesom nogle af de mange hundrede gæs, der fløj ud på nattesæde på fjorden i går aftes, måske også kommer forbi.

Vejret var ikke det bedste på premieremorgenen, men for mange er det ikke udsigten til et stort udbytte eller mange chancer, der lokker. Det er ene og alene, muligheden for at kunne komme på jagt og få fornemmelsen af den lange sæson, der ligger forude.

- Essensens af strandjagt er i bund og grund, at noget er viklet ind i noget andet, siger Rune med afstemt sarkasme, da han finder de første lokkere frem. Det er dog ikke så galt, som det lyder, og snart går det strygende med at få lokkernes liner viklet ud og fuglene placeret rundt om de tre skydepramme. Vennerne vælger at opankre skydeprammene tæt sammen, så de kan snakke med hinanden, mens de venter på ænderne.

De har mange lokkefugle med, så det tager lidt tid for Claus N. H. og Rune at få de 12 krikænder, 12 pibeænder, 20 gråænder, 12 gæs, 3 svaner, mågerne og den batteridrevne gråand med bevægelige vinger placeret korrekt i mørket. Imens de gør det, tænder Claus M. op i grillen, varmer en røvfuld flutes, koger vand og anretter ost og smør på en stor rur- og tangbevokset sten.

Vinden vender

Mens de spiser, blæser det op og vinden vender 90 grader. Opfriskningen er for så vidt fin nok, men vindretningen er ikke optimal i forhold til ændernes indflyvningsretning til lokkerne og prammene. Rune vælger dog ikke at flytte rundt på tingene, da vindretning og -styrke sandsynligvis er styret af de store bygeformationer med torden, som har bevæget sig omkring os de sidste par timer.

Maverne er fulde, skydeprammene sløret og lokkerne klar, da er klokken endelig rammer 04.47. Der er nu halvanden time til solopgange, sæsonerne 2019/20 er officielt i gang.

Rune begynder efter nogle minutter at kalde på både gråænder og grågæs. Et sted på vandet tæt ved høres en gråand, alt imens lynnedslagene synes at nærme sig lidt mod øst og lyden af torden kan også svagt høres et par gange. 20 minutter efter skydetid høres et enkelt skud langt borte på den anden side af fjorden … for nogen er sæson nu skudt i gang. De tre venner venter stadig.

Gæs til nabojægerne

En gråand letter og passerer tæt forbi dem, men er stadig skjult af mørket. Et andet sted begynder grågæssene så små at skræppe. Det kunne godt være vildere, men også de både store og små vadefugle er begyndt at fløjte, trille og dytte omkring prammene. Men endnu har de tre jagtkammerater til gode at se årets første stykke vildt, jagtbart såvel som fredet.

En pibeand høres til højre, og sekunder efter lyder et skud over på den anden side af den lille holm, vennerne ligger ved. Om fuglen bliver nedlagt eller ej, er ikke til at se, men kort efter trækker en grågås samme vej og mødes med to skud – og 10 sekunder efter endnu et skud – angiveligt et fangstskud.

Lyset tager nu hurtigt til, i takt med at det også er klaret op igen. En dobbeltbekkasin trækker over området, mens endnu flere gæs vågner rundt omkring i fjorden. På den anden side af holmen kalder nabojægerne tre gæs ind. Det skyder to skud, og en af fuglene styrter mod det stenede fladvand. Tre sekunder senere når lyden af noget stort, der rammer sjapvand og vådt sand trommehinderne. Nedfaldshagl drysser i vandet omkring skydeprammen, men det er også de tætteste Claus, Claus og Rune endnu har været på hagl i flugt.

Gås bagfra

Endelig opstår første chance, da en pibeand lader sig snyde af lokkefuglene og glider lige ind i hovedet på Claus N. H. Han afgiver to skud, som bevirker at anden sekundet efter rammer strandbredden et stykke bag ham, hvor den bliver liggende forendt. Som den ligger der, kan den betragtes som et endegyldigt bevis på, at succesen nu er i hus og sæsonen for alvor skudt i gang.

Claus Nikolaj Hunt åbnede premieremorgenen med denne smukke fugl. Pibeanden – der blev hans totale udbytte på denne morgen – slog på lokkerne og faldt, efter to skud, forendt bag ham.

Nabojægerne kalder kort efter endnu en gås ind mod deres lokkefugle, men den lurer et eller andet, vender rundt og forsvinder. Om det er den samme gås, der kort efter glider forbi til højre for Claus N. H. er umuligt at vide, men det lykkes ham at vende den, hvorfor den pludselig og uden en lyd hænger lige over den anden Claus’ skydepram. Den er blot tre meter væk, da han opdager den og stadig lidt for tæt på, da han afgiver første skud. Til alt held træffer dette skud ikke, hvorfor gåsen ender med at være på perfekt skudhold, da han med andet skud fælder fuglen. Ikke alene er fuglen stor, det er oplevelsen også – gåsen er nemlig den hurtigt-reagerende jægers første.

Det er relativt få skud, der har lydt i dette område denne morgen, og i særdeleshed fra de tre venners halvautomater. Målt på snak og latterudbrud har jagtkammeraterne alligevel haft en ualmindelig hyggelig morgen, og da jeg forlader dem, vil de blive liggende et par timer endnu. De har nedlagt repræsentanter af to spændende, vilde arter og begge fugle var dødsskudte, så bliver det – vejret taget i betragtning – næsten ikke bedre.

Andejægernes juleaften – premieremorgenen – er snart forbi, men heldigvis varer den, om ikke til påske, så i hvert fald lige til 31. januar. Dette var blot begyndelsen! Knæk og bræk.

For Claus Machholdt blev premieremorgenen helt speciel, idet han nedlagde sit livs første grågås. Den store fugl slog på lokkerne og var, da den var tættest på skydeprammen, blot tre meter væk.
Created By
Jacob Munkholm Jensen
Appreciate