Mathias Svold & Ulrik Hasemann
_______________________________________________
Bag banegården midt i Beograd lever omkring 1.000 flygtninge og migranter i ødelagte stationsbygninger, togvogne og skure. Dynger af affald og afføring hober sig op ved siden af de tæpper, der har været deres hjem de sidste måneder. De er næsten alle drenge og unge mænd fra konflikthærgede dele af Afghanistan og Pakistan. For at holde varmen laver de bål med skrald og gamle jernbanesveller, og den giftige røg kan lugtes i byens gader flere hundrede meter fra banegården, hvor livet upåvirket går videre.
Grænserne til Ungarn og Kroatien er lukkede, så flygtningene er strandet her på dørtrinnet til EU. Enkelte har forsøgt at krydse grænsen 20 gange, for oftest bliver de opdaget af grænsepolitiet, tæsket og sendt tilbage til Beograd indtil næste forsøg. Imens bliver drømmen om Europa kun mere fjern. Ungarn er netop ved at bygge et dobbelthegn og intensivere grænsekontrollen. Serbien er gået fra at være et transitland på Balkanruten til at være en blindgyde, og Beograds banegård er blevet flugtens endestation.
Jaweed, 16 år - Namatullah, 18 år - Naqqash, 23 år - Khan, 15 år - Ranullah, 15 år Muhammad, 20 år - Abdul, 30 år - Fayaz, 15 år - Dishil, 18 år - Galel, 20 år - Asif, 15 år Shahpoor, 13 år - Namatullah, 18 år - Asif, 17 år - Hamamir, 14 år
______________________________________________________
Mathias Svold & Ulrik Hasemann