View Static Version
Loading

Visuelt Forum Generalforsamling 2021· Bestyrelsens Beretning 2020

DAGSORDEN

  • 1) Valg af dirigent og referent
  • 2) Bestyrelsens beretning
  • 3) Regnskabsaflæggelse
  • 4) Forslag
  • 5) Fastsættelse af kontingent
  • ===== KORT PAUSE =====
  • 6) Valg af formand
  • 7) Valg af øvrig bestyrelse
  • 8) Valg af mindst to suppleanter
  • 9) Valg af revisor og revisorsuppleant
  • 10) Valg af repræsentant til Ophavsretsfonden
  • 11) Bidrag til Safety Fonden
  • 12) Eventuelt

INDHOLD BERETNING

  1. Velkommen
  2. Årets gang
  3. Events og efteruddannelse
  4. Bestyrelsen, Bagmand og Redaktricer
  5. Kommunikationsudvalg
  6. Rekrutteringsudvalg
  7. VISDA
  8. Journalisten
  9. Dansk Journalistforbund og VIF
  10. Tak for samarbejdet

Cover: Marc Pascual · Foto: CongerDesign

Visuelt Forum blev til Virtuelt Forum i 2020 - og skål :-)

Mest populære event i 2020 - Virtuel Fredagsbar

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2020

Foto: Berit Winsnes

1. VELKOMMEN

KÆRE MEDLEM - håber du sidder behageligt og har lækkerier klar :-)

2020 blev et mærkeligt år. Et uforudsigeligt år. Et år der startede med spændende events, en inspirerende og lærerig weekendkonference og en generalforsamling med ny bestyrelse med både erfarne og nye medlemmer. Og så gik verden i ged, fik Covid og kloden lukkede ned. Hvor var I den 13. marts 2020? Jeg udstillede på grafisk messe i Helsingfors og her lukkede den kun lidt før planlagt og så hu-hej hjem til Danmark. Og så bredte Corona'en sig. Og effekterne ramte os alle. Med aflysninger, afbud, afsavn, aflyste aftaler, tomme ordrebøger, test, test, test og ikke nogen fest. Nye tider. Nye vaner. Mærkeligt hår, udsatte behandlinger, onlineshopping, hjemmelevering, hjemmearbejde, hjemmeskoling, Netflix, Corona-kilo, virtuelt kram og virtuel fredagsbar.

Det har været hårdt, ensomt og en udfordring for de fleste. 10,7 procent af medlemmerne er berørt af ledighed. Nogle længere end andre. Hvad nu, hvad så og hvad med fremtiden? Det hjælper DJ med. Og efteruddannelse, rådgivning, karriereplanlægning og netværk er vigtig for de knap 1.800 medlemmer, som hver især kæmper for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan også læres digitalt og virtuelle platforme er stormet frem på markedet og blevet en normal del af hverdagen, arbejdsdagen, undervisning og efteruddannelse. Vi Zoomer og holder åndsvagt mange og ofte for lange møder Home Alone og i SofaSkolen. Men nu er det forår og vi skal snart på græs igen :-)

2. ÅRETS GANG

Tusind tak til medlemmerne

Tak fordi I bakkede op og meldte jer til vores mange arrangementer og kom med forslag til nye.

Tak fordi I delte jeres viden, idéer og oplevelser på Facebook og Instagram. Det er foreningens kalender, dagbog og en stor inspirationskilde.

Tak når I skaffer nye medlemmer - studerende, freelancere og fastansatte - der kan få glæde af medlemskab, fællesskab, viden, hjælp og rådgivning.

Foto: Opslag af Torben Wilhelmsen på Facebook.

Tak for opslag på Facebook

Opslag på Facebook - præmieret forside på New Yorker
Opslag på Facebook - tak til HK for Corona-guide :-)

Cover-redaktrice på Facebook

Og tusind tak til Rikke Ahm for at være cover redaktør på Facebook og det er også Rikkes kreative streger der pryder toppen af vores fælles platform.

3. EVENTS 2020

VIF BIG DAC

9. januar: VISUELT FORUM – den synlige del af Dansk Journalistforbund, startede 2020 den 9. januar med et skud fantasi af format ved at go BIG på DAC. 20 nysgerrige visuelle formidlere tog med de verdenskendte danske arkitekter BIG - Bjarke Ingels Group - på en arkitekturrejse igennem tiden fra Big Bang til Singularity på Dansk Arkitekturcenter. Se eller gense udstillingen HER.

Foto: Simon Læssøe

25. januar: VISUEL PROVOKATION – Visuelt Forum var med i projektgruppen, sammen med fotograferne og freelancegruppen, der udviklede Tal Til Øjet – en heldagskonference, der afholdes hver andet år på IT Universitetet. I 2020 kunne man bl.a. opleve Scandinavian Branding, Ternet Ninja, VR med Khora og Ragnarok fra Roskilde. Se hele programmet HER og måske ses vi i 2022.

29. januar og 1. februar: WEEKENDKONFERENCE

Den grænseløse grafiker

Visuelt Forums weekendkonference fokuserede på, hvordan vi som visuelt beskæftigede kan udvide vores arbejdsfelt og øge såvel professionalisme som samarbejdsevner. Vi skal turde gå i kødet på indhold og tekst ved at blive bedre til at bestille, udvælge og behandle fotos, ved at turde tage jobs højere i fødekæden samt øge såvel forretningsforståelsen såvel som det kunstneriske arbejde. Færdigheder, der gør os uundværlige i fremtidens tværfaglige samarbejde om vedkommende historiefortælling uanset medie og platform.

Konferencen var arrangeret af Julie Asmussen og Julie Bondo Gravesen fra Sekundant samt Karina Bjerregaard fra VIF.

Se programmet HER.

Se flere tegninger og Grete Nielsen og Gstregen’s grafiske referat weekendkonferencen HER

Events

  • 25/1: Kbh.: Tal til Øjet - en hel lørdag om visuel kommunikation. (udsolgt)
  • 29/1 kl. 8.30-10: Kbh.: VISDA-infomøde
  • 11-12/2: Kbh.: Animate for begyndere (venteliste)
  • 29/2-1/3: Tune: Visuelt Forums weekendkonference - tema: Den grænseløse grafiker
  • 9-10/3: Kbh.: Animate for begyndere
  • 10/3: Aarhus: Lav effektfuld infografik på SoMe
  • 12/3: Kbh.: Creative Talks#3 - UDSAT/AFLYST... Logo: Jesper Clausen

Street art & croquis freestyle

En tur til Næstved med Visuelt Forum i oktober bød på gavlmalerier i verdensklasse, workshop med croquis og bodypaint. Foto: Mette Falk.

10. oktober forkælede vi os selv med en heldagsoplevelse. Vores lokale crew bød igen på en heldagstur i Næstved, hvor vi fik lov til at træffe to gæve kunstnere i eget habitat. Claus Michael Pedersen er grafisk designer mm. og leder af Næstved Ungdomsskole – aka CMP ONE, aktiv graffitimaler siden 1984 og en af de tunge drenge, der med sit globale netværk har skabt grundlaget for Næstved Kunstby. Jacoob Mathias er oprindeligt grafiker fra Den Grafiske Højskole, men siden 90’erne kunstmaler med atelier på Maglemølle i JAC MAT art studio.

Det var ikke bare et indblik i provinsens unikke perler. Men også street art i verdensklasse og kunst, der smelter sammen med livet i JAC MAT art studio på Maglemølle Papirfabrik, hvor man også selv deltog i en workshop.

Før solen stod op vidste vi på ingen måde, hvad Jacoobs croquisskole bød på denne gang. Men alle nødvendige materialer blev stillet frit til rådighed. Og som forrige år stod programmet på croquistegning uden øjenkontakt med tegneblokken samt full body painting i det fri.

Hand Lettering & Sign Painting

17.-18. oktober var der workshop i København. Jakob fra Copenhagen Signs underviste i de grundlæggende teknikker indenfor håndtegnet skrift og håndmalede skilte. Vi startede med at tegne sans serif-bogstaver med blyant og lineal. Derefter introduceredes vi til skrivepensel, skrivestok og maling - de vigtigste værktøjer for en skiltemaler. Efter at have øvet de grundlæggende streger med penslen, gik vi i gang med at male de bogstaver, vi startede med at tegne. Efterfølgende gik vi gang med “Single Stroke Lettering” hvor vi skrev med penslen. Også kendt som “Casual Lettering”. Det er en kalligrafisk måde at arbejde på med skrivepenslen.

Der blev desuden undervist i de vigtigste regler for layout, skygger, overførselsteknikker og materialer indenfor det traditionelle skiltehåndværk. Vi gennemgik også inspirationskilder og butikker til indkøb af pensler, maling osv. Afslutningsvis lavede man sit eget design, layout eller alfabet og tog med hjem.

Foto: Tina Legor

Anna Ancher på SMK

25. november bød vi på rundvisning på Statens Museum for Kunst i København. Vi kom helt tæt på en kunstner, der var meget mere moderne, end hendes samtid indså og fik et nyt blik på Anna Ancher.

”I hendes malerier fandtes noget som ingen af os andre ejede i samme grad, en stille hengivenhed til opgaven og en kolorit, som var så mættet og saftig, at man nød den som moden frugt.” Sådan skriver den svenske maler Oscar Björck i 1929 om den danske maler Anna Ancher (1859-1935).

Foto: Statens Museum For Kunst

Events

  • 28/10 (Kbh.): Sort/hvid historie. Den Kgl. Afstøbningssamling.
  • 29-30/10 (Kbh.): Animate for begyndere
  • 30/11-1/12 (Kbh.): Animate for begyndere (gentagelse)
  • 7-8/12 (Aarhus): Animate for begyndere

Den Kgl. Afstøbningssamling med over 2.000 afstøbninger. Et fantastisk sted, der er i fare for at blive nedlagt. Visuelt Forum besøgte Den Kgl. Afstøbningssamling i slutningen af oktober. Vi oplevede hedenske guder og antikke helte, og udforskede en af Europas største og fornemmeste afstøbningssamlinger.

Foto: Visuelt Forum

STUDIETUREN BLEV UDSKUDT

STUDIETUREN ER UDSKUDT! Ikke aflyst, men udskudt til 2021. Alle tilmeldte er selvfølgelig sikret en plads. Snak og forberedelser på studieturens Facebook-gruppe fortsætter!!! Vi ses forhåbentlig før til andre af Visuelt Forums arrangementer, når vi er kommet på ‘den anden side’ af den undtagelsestilstand vi alle p.t. lever i/ og de kommende efterdønninger :-) Vi ses i TALLINN! Og wauw! – Corona eller ej: Det bliver SOCIALT OVERLOAD + faglig power-mingling :-) Udvalget består af Jens Otto Emmich, Christina Fromberg, Jesper Clausen og Karina Bjerregaard

MASSER AF WEBINARER TIL AT BLIVE RIGTIG KLOG PÅ

9/11 kl. 10-11: WEBINAR. Skriveterapi. Psykoterapeut Annette Aggerbeck giver dig indsigt i de mange fordele ved at bruge skriveterapi i krisetider og hjælper dig i gang.

13/11 kl. 11–12.15: WEBINAR. Spørgetime om hjælpepakker. Regeringen og Folketinget har forlænget hjælpepakkerne til freelancere, selvstændige, ledige, sygedagpengemodtagere og studerende. DJ holder virtuel spørgetime for at guide dig igennem hjælpepakke-junglen.

17/11 kl. 10–11.30: WEBINAR. Freelancer og ramt af Coronakrisen? Sådan nytænker du din forretning. Har Coronakrisen været hård ved din forretning? På dette webinar med Anne Rohde får du det boost, der kan få hjulene til at rulle igen.

Masser af webinarer - se eller gense dem HER

EFTERUDDANNELSE OG LEGATER

Se videoen om Efteruddannelse - lavet af Dan Ræder Knudsen

  • Visuelt Forum uddeler efteruddannelseslegater og du kan få op til 5.000 kroner til kursus/konference + materialer og op til 2.000 kroner til transport + ophold.
  • Der skal være et konkret formål med at søge legatet. Det skal være efteruddannelse/konference inden for medie- og kommunikationsområdet, som kan opdatere dig teknisk eller inspirationsmæssigt og gerne udvide dine kompetencer.
  • Du kan blandt andet søge kurser hos Mediernes Efteruddannelse og i kataloget der udsendes sammen med Journalisten. Oversigt over nogle udbydere findes HER.
  • Visuelt Forums efteruddannelseslegat fik en "online lillesøster" i foråret 2020 med coronasituationen in mente, hvor mange medlemmer af Visuelt Forum måske har tid til efteruddannelse pga. hjemsendelse, en tom freelancekalender eller arbejdsløshed.
  • Og der blev søgt bredt med 17 online kurser indenfor: PowerPoint, After Effects, Kærlig Kundepleje, InDesign, Mobilvideo, Photoshop, LinkedIn Learning, Illustrator, Skriv Børnelitteratur, SEO, Floral Painting og WordPress.

Det er dejligt at så mange grafikere mv. har lyst til at bruge Coronatiden til at efteruddanne sig og få nye vitaminer til hovedet!

4. Tak til BESTYRELSEN, BAGMAND OG REDAKTRICER

Dem der genopstiller får mulighed for at præsentere sig selv efter pausen :-)

Illustration: Rikke Ahm

Berit

  • BERIT WINSNES – tovholder i Kommunikationsudvalget og kontakt til vores forhenværende Instagram redaktør Ulla Korgaard og genopstiller.
  • Det er nok min baggrund som tekstildesigner der gør, at jeg elsker strukturer og systemer. I dag layouter jeg rapporter fyldt med diagrammer.
  • Blandt mine nye arbejdsopgaver i et år med Corona er layout af bookazinet HÅNDVÆRK og en post som instagramredaktør på @udstillingssted_for_tekstil
  • Jeg er med i det kreative fællesskab Ladies Drawing Night Cph, hvor vi arbejder analogt – langt væk fra dagens skærmarbejde. @ladiesdrawingnightcph
  • I bestyrelsen for VIF arbejder jeg på at få løftet vores hjemmeside (som desværre har været og er ramt af diverse nedbrud), men det skal lykkes. Hjemmesiden er ansigtet udadtil, og skal afspejle al den aktivitet, der sker i vores forum.
  • I den nye periode vil jeg være ansvarlig for nyhedsbrevet – gerne i samarbejde med et nyt bestyrelsesmedlem :)
  • @beritwinsnes
  • www.bwgrafiskdesign.dk

Foto: Karen Christensen

Christina

  • CHRISTINA FROMBERG - medlem af Kommunikationsudvalget og tidligere næstformand.
  • Jeg dimitterer som ‘Tegner/ grafiker' CLASSIC fra Danmarks Designskole i 1990.
  • Fra 1991: Jeg er fastansat i Experimentariums Udviklingsafdeling i 20 år. Og har en MEGET stor passion for udstillingsudvikling- og formidling. Identitetsprogrammer, visuel formidling til vores publikum, magasiner, foldere, skiltning, plakater, busreklamer etc.
  • I de sidste 8 år har jeg været freelancer. Arbejder stadig med det jeg er bedst til (og finder glæde og udfordringer i): Kreativ udvikling af designkoncepter, udstillingsformidling, illustration, AfterEffects-produktioner og udvikling af hjemmesider i WordPress/ 1:1 undervisning. Der er skønne udfordringer på både den kreative/ formidlende og teknik-nørdede front. Og grundlæggende er det nysgerrighed, der for mig driver værket :-D
  • @christina_fromberg
  • https://fromberg.net

Elisabeth

  • ELISABETH SCHIOLDANN VON EYBEN - kombinatør med visuel og kommunikativ baggrund.
  • Næstformand, kasserer, medlem af Kommunikationsudvalget og genopstiller.
  • Ejer af von e design&kommunikation.
  • Var med til at starte VIF i 1997/98.
  • Stiller desuden op til Dansk Journalistforbunds Hovedbestyrelse med mærkesager som Lighed, Fællesskab, Udvikling og at vi skal se os selv som Kommunikative Schweitzerknive. Se mere HER.
  • @elisabethschioldannvon
  • www.vonedesign.dk

Foto: Frederikke Schioldann von Eyben

Jesper

  • JESPER CLAUSEN - grafisk designer
  • Tovholder i Eventudvalget og genopstiller.
  • Mit fokus er udvikling af kurser og events og særligt at finde temaer og vinkler, som udnytter de enkelte underviseres unikke tilgang optimalt. Jeg griber også ofte ønsker fra medlemmerne og fører dem ud livet.
  • I det seneste år har opgaven været at manøvrere gennem skiftende benspænd – herunder at skaffe egnede eksterne lokaler til fysiske kurser og udvikle digitale formater. Det er positive udfald af øvelsen, er at kunne tilbyde en nemmere tilgang til online-kurser for alle medlemmer rundt omkring i landet. Det vil jeg også have fokus på fremover med de åbenlyse fordele i logistikken og muligheden for hurtigere at skabe nye tilbud, når idéen er født.
  • De fysiske arrangementer og mulighedes for at mødes netværket har lidt et stort tab i året, hvor vi blandt andet har måttet udskyde en hel kursusrække i motion graphics. Jeg håber, at det bliver muligt at få afviklet i fysisk format, men må naturligvis overveje at omsætte heldagskurser som løber over flere dage til onlineformat, hvis det skulle vise sig at være eneste mulighed. Optimalt vil jeg arbejde for at tilbyde fysiske events, snarest når forholdene tillader det.
  • Sammen med den øvrige studietursgruppe er jeg på ufrivilligt stand by i planlægning af Tallinn-turen – som guderne må vide hvornår vi kan realisere. Studieturene er ligeledes et engagement, som har været konstant i de seneste fem år i bestyrelsen – i naturlig forlængelse af lysten til at afprøve det muliges kunst og trylle gode oplevelser frem.

Karina

  • KARINA BJERREGAARD - Illustration & grafisk design
  • Tidligere formand og næstformand. Medlem af udvalg til Generalforsamling og Weekendkonference og genopstiller.
  • Jeg har været med i bestyrelsen de sidste 20 år.
  • Her fokuserer jeg på at vi alle kan blive inspireret på kurser og studieture; på kommunikation og netværk, samt på ophavsret til glæde for alle.
  • Jeg repræsenterer VIF hos Ophavsretsfonden og VISDA, hvor jeg holder mig orienteret og giver information og værktøjer videre, så det er nemmere for dig at passe på din ophavsret.
  • I øvrigt mener jeg, at der burde være mange flere tegninger og fed grafik i verden!
  • www.karinabjerregaard.eu

Akvarelcollage: Karina Bjerregaard

Line

  • LINE FLINDT - grafisk designer
  • Medlem af Eventudvalget og genopstiller.
  • Jeg er grafiker/AD’er og vild med museer og andre spændende oplevelser. Derfor sidder jeg pt i eventudvalget og er en del af VIFs bestyrrelse.
  • Kom gerne med ønsker til omvisninger eller kurser, så vil vi prøve at få det stablet på benene :)
  • Har udviklet er bogprojekt, der handler om Arne Jacobsens Bella Vista.
  • @lineflindt
  • https://lineflindt.dk

Rikke

  • Rikke har været med i Visuelt Forums bestyrelse fra 2003 til 2021.
  • Det var Rikke der i sin tid opfandt studieturen - fordi Bladtegnerne havde en.
  • Rikke har gennem årene blandt andet stået for en lang række weekendkonferencer og arrangementer og har senest været en del af kommunikationsgruppen.
  • Freelance illustrator og nyhedsgrafiker.
  • Tidligere ansat på Ritzau og Politiken.
  • Uddannet fra Danmarks Designskole i København.
  • https://rikkeahm.dk/

Signe

  • SIGNE WASSARD - medlem af Eventudvalget, udvalg til Generalforsamling og Weekendkonference og genopstiller.
  • Uddannet grafisk designer.
  • Arbejder med alt fra rentegning, layout, design og illustrationer, både som trykt materiale og som design til web.
  • Mine opgaver er vidt forskellige, og jeg elsker at sætte mig ind i kunders individuelle behov og videreføre deres stil, så de skiller sig ud.
  • Jeg har derfor en bred forretningsforståelse, og har løst opgaver for både bladhuse, detail- og industrielle virksomheder og små erhvervsdrivende.
  • Er vild med at udvikle og arrangere events.
  • Altid klar til at give en hånd med – bare brug mig.
  • Er udadvendt og elsker at snakke og strikke.
  • Nyder livet i min nye kolonihave, når det er muligt.
  • @signe_wassard
  • www.wassarddesign.dk

Tina

  • TINA LEGOR - medlem af Eventudvalget.
  • Senior concept developer på kommunikationsbureau.
  • Pitcher og er creative lead på faste kunder og projekter.
  • Møder hver dag med 5 grundregler:
  • 1. Vær dig selv når du går ind af døren - der er ingen grund til andet
  • 2. Stol på ideen - hold fast i mavefornemmelsen - det er begyndelsen på det hele
  • 3. Husk at lytte og vær åben - det er konstant udvikling
  • 4. Husk at sige tak til hele teamet - det siger sig selv
  • 5. Ved den mindste snas af “dårlig dag” så google Paula Scher så bliver alt godt
  • @Tinalegor
  • www.weareopen.eu

Foto: Lars Wittrock

Janne

  • JANNE HØGSHØJ - grafiker og merkonom.
  • Formand for Visuelt Forum siden 2020, medlem af Rekrutudvalget, udvalg til Generalforsamling og Weekendkonference og genopstiller.
  • Indehaver af Danish Connection - idé- og eventbureau etableret 1992.
  • Holder foredrag om min deltagelse i Burning Man.
  • Underviser på UCL Erhvervsakademi i Digital Konceptudvikling og Marketing Management.
  • Aktiv eventmager i Visuelt Forum og ansvarlig for besøg på DAC og BIG-udstillingen, foredrag om 4-dages-uge og Se Dig For med Christina Bruun Olsson.
  • Medarrangør af Tal Til Øjet, heldagskonference om Visuel Provokation for alle faggrupper i Dansk Journalistforbund.
  • I DJ medlem af Uddannelses- & Kompetenceudvalget og observatør i Hovedbestyrelsen.
  • Mærkesager er rekruttering, uddannelse, kompetenceudvikling.
  • @janne.hogshoj
  • https://danishconnection.dk/

Foto: Christian Bendix

Hans Jørgen - bagmand

  • Hans Jørgen Dybro - den usynlige, men meget vigtige, vidende og hjælpsomme bagmand i Visuelt Forum.
  • Politisk konsulent.
  • Pådgiver, sagsbehandler, forhandler og public affairs inden for div. politiske områder, herunder mediepolitik og ophavsret.
  • Sekretær for Hovedbestyrelsen, Forretningsudvalget og Etik og Mediepolitisk Udvalg, EMU.
  • Medlem af Billedmediernes Faglige Udvalg (Foto- og FTP-uddannelserne)

Foto: DJ Event

Karen - Redaktrice

  • KAREN HEDEGAARD - redaktrice på Nyhedsbrevet.
  • Selvstændig grafisk designer.
  • Medlem af Visuelt Forums bestyrelsen i 2000, formand 2002-2012, bestyrelsesmedlem 2012-2017, kasserer 2017-2020, og nu er jeg uden for bestyrelsen.
  • Siden 2011 har jeg været medlem af DJ’s hovedbestyrelse.
  • Blev redaktør af Nyhedsbrevet samtidig med, at jeg blev formand for Visuelt Forum i 2000. Så det har jeg været i 21 år!
  • @hedegaard.karen
  • http://karenhedegaard.dk/

Bente - Redaktrice

  • BENTE STENSEN CHRISTENSEN - redaktrice nyhedsbrevet:
  • Arbejder som selvstændig grafisk designer med udstillingsgrafik, visuel formidling for livstilsbrands (tøj og smykker) og tegner (børn og nuttede dyr).
  • Har været medlem af VIF i ti-tolv år, og i knap 6 år var jeg med i bestyrelsen (indtil 2019).
  • Blev medredaktør i efteråret ’18. og meldte mig til at arbejde med et nyt website.
  • #vif
  • @bentegirafisk
  • @danskjournalistforbund
  • www.girafisk.dk

NYHEDSBREVE 2020

- se dem alle sammen HER

Læs Ulla Korgaards opslag med 12 tips til at komme styrket ud af Coronaen.

Ulla - Insta Ninja

  • ULLA KORGAARD - redaktrice på vores Instagram:
  • elsker kreativt grafisk design med strategisk fokus
  • grafisk designer og har siden 2008 hjulpet mange kunder med store og små opgaver – altid med et fokus på afsenderen, budskabet og målgruppen.
  • løser projekter som:
  • Logo design og grafisk identitet
  • Bogdesign
  • Layout af rapporter
  • Infografik og illustration
  • Salg- og marketingmaterialer
  • Grafiske mønstre
  • Sociale medier
  • Ulla@designeriet.com
  • https://designeriet.com
  • Læs Ullas rapport om Insta HER

Mange tusind tak til redaktricerne for det store arbejde :-)

5. KOMMUNIKA-TIONSUDVALG

  • Kommunikationsudvalget har i perioden bestået af Berit Winsnes (tovholder), Rikke Ahm, Christina Fromberg, Elisabeth von Eyben, Karen Hedegaard og Bente Steensen Christensen.
  • Vi var så heldige at Ulla Korgaard påtog sig posten som instagram-redaktør og vores visuelle kanal har fået et gevaldigt løft. Den blev stedet for visuel inspiration, stedet hvor man kunne se andre medlemmers arbejde, der var information om DJ set fra en visuel vinkel - alt i alt spændende og relevant indhold.Og et konsistent visuelt udtryk, som netop er muligt når man har bare én ansvarlig redaktør på et medie.
  • Visuelt Forums lukkede facebookside fungerer optimalt som vidensbank, hvor man kan få svar på det meste, hvis man spørger ud i forummet. Siden har alle bestyrelsesmedlemmer som redaktører.
  • Hjemmesiden har vi brugt uforholdsmæssigt meget tid på. Den er opsat i et rigidt system, men vi arbejder nu på at få det bedste ud af det, der er muligt inden for de givne rammer. Den er pt ramt af diverse nedbrud, som DJ arbejder på at få løst.
  • Nyhedsbrevet har også i denne periode fungeret upåklageligt.

6. REKRUTTERINGSUDVALG

Rekrutteringsudvalget har ansvar for at rekruttering af nye medlemmer i samarbejde med DJ, designskoler og arbejdspladser.

7. VISDA

  • VISDA fordeler ophavsretsvederlag individuelt til de ophavsmænd, hvis tegninger, illustrationer eller grafik er blevet brugt. Udbetalingerne udregnes via indberetning fra brugere, stikprøveundersøgelser eller statistiske opgørelser.
  • Her kan du få penge for din ophavsret hvis dine billeder bliver brugt:
  • Individuel rettighedsforvaltning, tilmeld dig på visda.dk.
  • Følgeret (videresalg af kunst) mao. når dine tegninger og illustrationer bliver videresolgt af gallerier eller på auktioner. På den måde får du del i værdistigningen.
  • VISDA hjælper også med arv og testamente til den dag, du ikke er her længere.
  • SKU-midler
  • VISDA udbetaler langt de fleste midler direkte til individuelle rettighedshavere. En mindre del på 10 %, det der kaldes VISDA’s kulturelle midler, går til sociale, kulturelle og udannelsesmæssige formål for billedskaberne. Disse 10 % suppleres af penge, som ikke har kunnet udbetales individuelt fx på grund af manglende kreditering.
  • Vi bruger vores SKU-midler til medlemskurser.
  • VISDA’s bestyrelse
  • består af 14 forskellige organisationer, der sammen arbejder for at skabe bedre vilkår for billedskaberne:
  • Dansk Journalistforbund, Visuelt Forum
  • Dansk Journalistforbund, Danske Bladtegnere
  • Dansk Journalistforbund, DJ:Fotograferne
  • Dansk Journalistforbund, Pressefotografforbundet
  • Tegnerne. Tegnerforbundet af 1919
  • Dansk Forfatterforenings Illustratorgruppe
  • Danske Tegneserieskabere
  • HK Privat. Tegnere og illustratorer
  • Danske Billedkunstneres Fagforening
  • Billekunstnernes Forbund
  • Danske Kunsthåndværkere & Designere
  • Film- og TV Arbejderforeningen
  • Dansk Fotografisk Forening
  • UBVA, Akademikerne

Foto: Hannah Paludan Christensen

8. JOURNALISTEN

Magtfuldt og meget citeret talerør for hele branchen og en fast del af vores nyhedsbrev - her kommer et par eksempler.

  • Mette som enevældig hersker og corona som kæmpepartikel – sådan så 20 tegnere pandemien ”Vi hjælper danskerne igennem krisen ved at tilbyde dem et lille smil,” siger Danske Bladtegneres tidligere formand, Lars Refn, om udstillingen ’Smittende humor’, der åbnede 30. okt. i Vejle.
  • Tv-vært Sofie Linde og tillidsmand Steffen Lilmoes modtager Carsten Nielsen legatet 2020. Prisen har navn efter DJ's første formand og uddeles årligt til et DJ-medlem, der ”med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds­- og kulturdebatten, eller som har markeret sig ved en særlig faglig indsats”. I år uddeltes to priser.
  • Freelancer: Man kan ikke ”bare” sige nej. Fotograf Signe Goldmanns drøm om en elevplads og freelanceopgaver endte, da hun takkede nej til at have sex i arkivet med direktøren.

”En trussel for freelancere, men fandme også for de fastansatte”

Grafik, tekst og marketing kan fås til en brøkdel af danske priser på globale freelanceplatforme. ”Simple opgaver bliver massivt outsourcet,” fortæller Oxford-forsker. En trussel for dig og mig?

Mange små virksomheder får grafisk design produceret på udenlandske freelanceplatforme for godt en tiendedel af danske priser. Tendensen kaldes ”en af de vigtigste nye transformationer på arbejdsmarkedet”. Foto: vgajic/iStock

Freelancere i Asien, Østeuropa og Sydamerika sidder klar til at producere grafik, tekst og marketing for en brøkdel af danske priser. De er få klik væk på internationale freelanceplatforme som Upwork, Freelancer og Fiverr. Og tendensen har bidt sig fast, internationalt. ”Simple opgaver bliver massivt outsourcet,” siger Fabian Stephany. Han er talsmand for The iLabour Project ved Oxford Universitet: Et forskningsprojekt, der kortlægger aktiviteten på de globale freelanceplatforme. ”Det er en betydelig tendens, og vi kan ikke spole den tilbage,” opsummerer han.

”Ryk dig - ellers får du det svært”

Journalisten kontakter Visuelt Forum, der samler grafiske designere i DJ. Her sender formand Janne Høgshøj stafetten videre til grafiker Bo Sørensen, der sidder i Freelancegruppens bestyrelse. Han sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten på platformene, men siger: ”Det er jo en trussel for freelancere, men fandme også for de fastansatte. For der er flere og flere opgaver, der bliver sendt ud i verden,” siger han. ”Vi skal holde øje med det hele tiden. Og dem, der ikke rykker sig – dem, der stadig tror, vi kan sidde og fritlægge billeder og layoute nyhedsbreve – de får det svært,” vurderer han. Grafiske designere er også under pres fra andre sider, pointerer han. For eksempel fra ny teknologi, der gør amatører i stand til at lave grafisk design. Læs hele artiklen HER.

9. DANSK JOURNALISTFORBUND & VIF

Vi er en del af et fantastisk forbund med mange kompetencer indenfor journalistik, kommunikation, film & tv, grafisk design og illustration. Alle former for formidling samlet på et sted, gør os stærke og giver mange muligheder for at opdatere vores kompetencer, så vi altid er i besiddelse af ny viden. Men det er en barsk branche. Ledigheden er steget under Coronaen og teknikken gør det muligt for mange mennesker at formidle viden og lave grafisk design på no time og uden faglig baggrund. Du kan sidde på en øde ø eller som digital nomade i en autocamper og være marketing manager for store virksomheder, der sover mens du arbejder. Du konkurrerer med globale freelance platforme, hvor alle kan udbyde kreative og kommunikative kompetencer for små penge og med hjemmesider, der autodesigner logoer gratis. Det skriver Journalisten om og det kæmper forbundet for at få styr på.

DJ - kan det hele, lidt til og meget mer - se HER

Visuelt Forum kæmper også en kamp for at øge kendskabet til værdien af professionel visuel formidling, baseret på mange års uddannelse. Så der udvikles visuelle løsninger, der skaber værdi, fordi der en tænkt over, hvor budskabet skal havne og hvad det skal gøre godt for. Design Thinking og Why, who, where, when, what?

  • Visuelt Forums formål er at:
  • Danne fagligt forum for fastansatte og freelancere indenfor et bredt felt af grafisk design, illustration, infografik, webdesign mm.
  • Understøtte erfaringsudveksling og gennemføre seminarer, fyraftensmøder og korte kurser for medlemmerne
  • Arbejde for et bedre udbud af efteruddannelse inden for vores område.

Så der er nok at tage fat på i den nye bestyrelse. Måske har vi lært at gøre det mere digitalt i denne mærkelige verden. Og så er det er godt, at vi har et forbund, der kan lidt af hvert.

Foto fra hjemmesiden. Visuelt Forum skal være en forening for alle visuelle formidlere - være bedre til at tiltrække de unge og så attraktiv, at de bliver og er med til at forny og bevare den synlige del af Dansk Journalistforbund.

Efter pausen skal vi vælge ny bestyrelse - og vi vil så gerne há nye folk, nye tanker og nye idéer med ved bordet. Tænk over om det er noget for dig - uanset hvem du er, hvor du er - så velkommen her :-)

VI GLÆDER OS TIL 2021 OG FÆRRE TEST OG MERE FEST

Sådan arbejder du bedste hjemmefra - læs HER. Illustration: Jenz Koudahl

Hjemme hos Nick Cave i 2021?

YES! Kommende event: Kom med hjem til Nick Cave og oplev otte store installationer. Over 300 genstande former en rejse ind i musikeren, historiefortælleren og kulturikonet Nick Caves komplekse og kreative univers. Hans studie, arbejdsværelse og soveværelse er gengivet med de mindste detaljer. Udstillingen åbner igen 23. april og varer til 7. august 2O21.

Foto: Anders Sune Berg / Royal Danish Library

Farverig og festlig weekendkonference i 2021?

Foto: Scandic Kødbyen - måske bli'r det her?

10. TUSIND TAK FOR GODT SAMARBEJDE TIL ALLE :-)

I pausen inden valgene - tjek kandidaterne.

Se eller gense The Whole Working-From-Home-Thing i pausen :-)

Feel Free To Fuck Up ;-)

Tak for opmærksomheden.

Credits:

Oprettet vha. et billede af congerdesign - "daisies heart flowers"